Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Her er han: Manden bag frikadellen i Randers

Kent Zahlls bud på en nye type jager, som han opfordrer det danske forsvar til at kigge lidt nærmere efter, når der indkøbes nye fly. Foto: Lars Rasborg

Her er han: Manden bag frikadellen i Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kultur

Kent Zahll, Randers, der med sin frikadelle-skulptur fik løsnet op for en sur debat om svinekød i de randrusianske børnehaver, ved egentlig ikke, om han laver kunst. For ham er det også ligegyldigt. Derimod mener han, at det også er sundt at lege

Dialog
Kent Zahll, Randers.61 år.

Murer og objekt-kunstner.

Hans værker er i dag genstand for dialogen mellem kunsthistoriker Lise Jeppesen og cykelsmed Claus Ørsted.

Det er er led i rækken af Randers Rebeller, som har været temaet for efterårets dialoger.

Det foregår i dag kl. 15 på Randers Kunstmuseum.

Udstillingen med Kent Zalls objekter og installationer i museets kunstlaboratorium kan ses året ud.

 

 

Randers: Det bimler og bamler. En plastikælling basker med vingerne. En elefant står på stylter. En høne, fastgjort til en træplade, holder fast i sit æg og hænger ned fra loftet.

Og nej. Vi er ikke på rundtur i Fætter BR men på noget så fint som 'kunstlaboratoriet' på Randers Kunstmuseum. Det er her, legetøjsdyrene, Bilofix-stængerne og meget andet fra legetøjsbunken optræder i nyt outfit. Manden bag de snurrige objekter er Kent Zahll, far til såvel skulpturen Frikadellens flugt og Kunstkenderen, vel nok Randers' mest omtalte skulpturer inden for det seneste halve års tid.

Til hverdag er han murer. Har arbejde i Aarhus. Og er egentlig ikke så meget for at optræde offentligt. Han har det meget bedre med at lege med alskens materialer, der bliver til snurrige og sjove objekter. Nogle af dem som humoristiske kommentarer til samtiden - andre ikke.

Men nu er den 61-årige murer med den krøllede hjerne så nået til kunstens hellige haller. Ikke fordi han har stået og banket på for at komme ind. Men fordi han med sine kunstneriske kommentarer til frikadelle-krigen og kunstdebatten er blevet verdensberømt i Randers.

I dag er han og hans kunst til debat på kunstmuseet, hvor torsdagsdialogen mellem cykelhandler Claus Ørsted og museumsdirektør Lise Jeppesen handler om den lille venlige mands humørfyldte ting og sager.

Jungletrommer ude af takt med erhvervsvirkelighed

Gadedreng på spil

Og jo. Naturligvis er han glad for, at museet ved samme lejlighed har inviteret hans kunst indenfor.

- Det er da sjovt. Ikke noget, jeg sådan har gået og regnet med, siger Kent Zahll, mens han går og stiller an i det lille udstillingsrum, hvor han altså propper flere end 50 genstande ind.

Kunstkenderen er her også. Han står i et hjørne og betragter en klassiker - J. F. Willumsens "Bjergbestigersken", hvor han selv er kopieret ind.

- Det ved jeg faktisk ikke rigtig, om man må, siger han.

Jo. Jo. Man må godt sample, svarer kunsthistorikeren Jeppesen om det billede, der i original hænger på Statens Museum for Kunst. Zahll har snuppet billedet fra en hjemmeside, og rent faktisk har han fiflet med kulturarven og lagt Kunstkenderen ind i Bjergbestigerskens egenrådige univers.

Jeppesen er mere begejstret for frikadellekunstnerens arbejder, end hun havde regnet med.

- Hånden på hjertet. Jeg var temmelig nervøs, da døren til museums-elevatoren blev åbnet i går, fyldt med Kents ting. Og så er jeg blevet glædeligt overrasket, siger kunsthistorikeren, der sagtens kan se surreelle referencer til såvel Picasso som Beuys og andre af kunsthistoriens koryofæer i Kents kunst.

Men er det kunst?

- Meget af det er da ren dada. Det er sjovt, og det er gadedrengen, der titter frem, forklarer hun, mens han fortæller, at han altid har været vild med Bilofix, som et par af hans objekter er bygget op over.

- Men er det kunst?

- Jeg vil ikke garantere, at samtlige arbejder er kunst. Men det er også ligegyldigt i den her sammenhæng, hvor kunsten bliver brugt som formidling. Det er da ikke sikkert, at værkerne skal stå på museum til evig tid. Det har jeg slet ikke taget stilling til. Men jeg kan se, at Kents arbejder åbner op for en diskussion, siger kunsthistorikeren.

Dagens anden duellant på dialogmødet, Claus Ørsted, er ikke så meget i tvivl.

- Selvfølgelig er det kunst. Hvis beskueren mener, det er kunst. Så enkelt er det, siger Ørsted, der synes, det er på tide, at Zahll kommer på museum.

- Både frikadellen og kunstkenderen har vakt voldsom stor opmærksomhed. Og man kan sige, at Kunstkenderen er blevet halshugget to gange og druknet en gang. Alligevel består han, pointerer cykelhandleren.

- Men Kent. Er det kunst?

- Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at hele livet ikke bare handler om at arbejde og tjene penge. Der skal også være tid til leg og tid til at lave ingenting, siger Kent, gammel randersdreng.

- Jeg er vokset op i Danmarksgade. Og jeg er blevet i Randers, understreger han, der som voksen kravlede lidt længere op ad bakken. Til Rypevej med kone og to børn.

Startede med fluebinding

Han har ikke gået på et af akademierne, men på teknisk skole. Murerfaget. Og så kommer han ind fra sidelinjen med sine kunstneriske kommentarer, der fik størrelse af national interesse, da frikadellen kom på banen. Men det hele startede med fluebinding. Kent er gammel, passioneret lystfisker, der gerne går efter laks i Gudenå.

Han blev en mester i at binde de mest mærkværdige og farverige fluer.

- Ja. Og så er mine øjne blevet svagere og svagere, så jeg måtte gøre tingene større og større, siger han med et bredt smil om sine tilløb ind i kunstens saloner. Naturligvis har han udstillet på Censurfri. Men også på censurerede udstillinger som Kunstnernes Påskeudstilling.

Desuden har han kælderen fuld derhjemme. Og i kunstnerkollektivet Prof. Randers på Hadsundvej har han proppet sin stadeplads til med materialer og alskens ting og sager.

Der er bare en ting, han er træt af. De velordnede genbrugspladser.

- Man må jo ikke tage noget mere. Der er ellers så mange ting, jeg kan bruge. Og man gør sig nærmest til tyv, hvis man nupper noget fra storskrald, beklager han.

Voldsom tung frikadelle

Han har fra sit selvvalgte anonyme domicil nydt debatten og interessen for Kunstkenderen og frikadellen. Sidstnævnte har han reddet fra druknedøden. En dag lå den nemlig og skvulpede i sivene ved åens bred.

- Jeg var selv ude at samle den op. Pokkers tung. Dens indmad er jo en dyne og noget rockwool. Den vejede mindst 50 kg og var ved at tage livet af mig, fortæller Kent Zahll om skulpturen, der nu ligger til fransk vask og tørring derhjemme.

Imens kan museumsgæsterne fornøje sig i museets laboratorium, der naturligvis også har en lille frikadelle med. En mini-skulptur forsvarligt muret inde i et glas, sådan som vi i sin tid så en vis Bjørn Nørgaard partere en hest og lægge smådelene på glas.

Og så må man både se og røre frikadellekunstnerens snurrige objekter, der larmer op ved mindste berøring. Man kan se bestanden af de sære lange grise, der er tænkt som en kommentar til bestræbelserne på at forsyne den danske slagtegris med mere kød og flæsk.

Man kan smile. Blive lidt bedre tilpas og more sig over mureren, der på nænsom måde prikker hul på ballonerne og kommer med sine nænsomme kommentarer til den tid, vi lever i her og nu.