Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jeanette Omann driver møbelsucces af skæve ideer

Kommoden under Jeanette Omann er en af de store succeser, som nu også kan købes af private. Foto: Lars Rasborg

Foto: Lars Rasborg

Jeanette Omann driver møbelsucces af skæve ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jensenplus skal ikke lave møbler som alle andre. Derfor er direktør Jeanette Omann optaget af at bruge anderledes materialer i sine møbler.

Domicilet er stort. De store glaspartier og betonmurene giver bygningen et moderne udtryk. En rød dobbeltdør bryder den grå beton og det mørke glas. Bag døren er der roligt. Der er højt til loftet. En duft af friskbagte boller og nybrygget kaffe driver ind over det åbne kontorlandskab til højre for indgangen.
Jeanette Omann driver virksomhed med kant

Direktør Jeanette Omann har sit skrivebord forrest i kontoret. Hun tager imod med et smil og et kropssprog, der med ét bryder den rolige atmosfære.

»Vil du have en kop kaffe? Jeg har også bagt boller, hvis du vil have en,« lyder det fra direktøren.

Firmamøbler i privaten

Jensenplus er en møbeldesignvirksomhed, som indtil nu kun har designet møbler til erhvervslivet, men det skal der laves om på nu. En ny serie, Danish Edition, har netop set dagens lys, og det specielle ved denne serie af møbler er, at de forener hjemmets møbler med erhvervslivets og kan derfor bruges begge steder.

»Indretningen i virksomhederne begynder mere og mere at ligne indretningen i hjemmene. Grænselandet mellem de to miljøer er rent designmæssigt blevet meget mindre,« fortæller Jeanette Omann.

Derfor tog hun fat på at designe møbler, som kunne bruges begge steder. I den nye serie er der både blevet plads til velkendte Jensenplus designs og helt nye produkter, som er skabt til serien.

»Vores kendte designs får lidt ændringer i farver og materialer, så de passer bedre til de private hjem, mens vi tænker begge miljøer ind i de nye designs,« siger hun og afslører, at hun i længere tid har kunnet genkende de designs, private efterspørger, men at det er et svært marked at komme ind på.

»Det er faktisk rigtig svært at komme ud i butikkerne med møbler til private. Når vi placerer os i grænselandet med den nye serie, er det noget nemmere.«

Der er ingen tvivl om, at Jeanette Omann er stolt over den nye serie, som hun ser enorme muligheder i.

»Indenfor tre år skal vi have fordoblet vores omsætning og overskud. Det er faktisk et ret konservativt bud, for vi har altid hellere villet være realistiske end jubeloptimistiske,« lyder det fra direktøren.

Splittede sig til succes

Jeanette Omann er tydeligvis en kvinde, der ved, hvad hun vil. I stedet for at lægge sig i slipstrømmen af alle andre og gøre, som man plejer, har hun et indgroet gen i sin designerkrop, der hele tiden spørger, hvorfor ikke?

»Hvis man går efter at ramme 80 procent af kunderne, gør man som alle andre. Men så har man også kun prisen at konkurrere på, og det er vi ikke interesserede i,« siger hun og kaster et trumfkort, der tydeligt viser, hun ikke vil falde i et med mængden.

»Den dag, folk reagerer med ligegyldighed over en af mine designs, er jeg færdig i branchen, så vil jeg hellere have, at de hader det,« afslører hun.

Måske er det netop den viljestyrke og tro på egne egenskaber, der har ført den randrusianske virksomhed op i de lag, den befinder sig nu, hvor der leveres møbler til så fjerne egne som Sydkorea og Saudi-Arabien.

Jensenplus har nemlig ikke altid haft samme succes, som den har i dag. Under krisen var det hele ved at slutte. Pludselig mistede virksomheden 40 procent af omsætningen, og så var gode råd dyre. Ledelsen forsøgte med fyringer, og den købte også københavnsk afdeling i håb om, at det kunne rette op på den synkende designskude.

En aften over et glas rødvin tog Jeanette Omann og hendes mand, Claus Omann Jensen, som dengang var med i firmaet og i dag er kendt for mange andre ting, en beslutning om at splitte virksomheden op i tre afdelinger.

På den måde sikrede man, at medarbejderne kun tog sig af de ting, de var gode til. Sælgerne solgte, teknikerne var i en teknisk virksomhed, og designerne tog sig alene af at designe. Nærmest fra den dag eksploderede Jensenplus i vækst.

»Vi kiggede da godt nok på hinanden og spurgte, om der ikke skulle andet til,« fortæller Jeanette Omann, der dog er sikker på, hvad der gjorde forskellen.

»Virksomheden var simpelthen for kompleks før. Pludselig havde vi hver især kun fokus på de ting, vi var gode til. For eksempel er der mange ting, jeg ikke duer til, men jeg er god til at være iværksætter. Jeg er god til at så, gøde og høste,« siger hun.

Efter opdelingen af virksomheden trak Claus Omann Jensen sig fra den og blev senere valgt til borgmester i byen. Jeanette Omann satte sig for bordenden af Jensenplus, og siden dengang er det kun gået fremad for den randrusianske møbeldesigner.

»Jeg føler mig virkelig privilegeret over, at vi endte med at komme så godt gennem krisen,« siger hun.

De mange møbler, som gennem tiden er kommet ud af designvirksomheden, er alle noget ganske særligt for Jeanette Omann. Hun kalder sig selv historiefortæller, fordi hvert møbel har sin egen historie.

De tre ægteskaber

For eksempel har hun udviklet en pufstol, som er et cylindrisk rør med en runding i bunden, så man hele tiden vugger lidt, når man sidder på den.

»Der sker noget med en, sår man sidder på den. Den kan bruges i børneværelset, som tv-stol og som spisebordsstol, hvis man får gæster og mangler en siddeplads,« fortæller hun og afslører, at den store udfordring med stolen var bunden.

»Jeg havde virkelig svært ved at finde ud af, hvad bunden skulle laves af. En nat vågnede jeg så med en ide i hovedet. Jeg skulle da bruge kork, og sådan blev det.« lyder det fra Jeanette Omann.

Når hun får en ide til et design, giver hun ideen videre til sine to chefdesignere, Lars Vejen og Mikkel Bahr. Hun fortæller dem, hvordan hun godt kunne tænke sig et møbel skulle se ud og hvilke materialer, der skal bruges. Derefter går de i gang med at tegne det ønskede møbel.

»Vi har et fantastisk samarbejde. Vi forstår hinanden på et plan, som er helt unikt. Faktisk plejer jeg at sige, at jeg er gift med tre mænd, Lars Vejen, Mikkel Bahr og selvfølgelig Claus,« siger hun og afslører, at mange af møblerne er startet som en tegning mellem de tre på en serviet over en flaske rødvin.

Det gode samarbejde, som Jeanette Omann ikke kan fortælle om uden at lyse helt op i ansigtet, er også en af grundene til, at virksomheden er blevet så stor en succes, som den er i dag. For den iderige direktør har nemlig en ganske enkel forklaring på, hvordan man får succes.

»Det handler om at glæde sig til at gå på arbejde. Så bliver man ydmyg over det job, man udfører, og det avler succes. Derfor er det jo også mit job at få medarbejderne til at glæde sig til at komme her hver dag. Det gør jeg blandt ved, at vi har et godt miljø her, og vi er gode til at motivere hinanden,« fortæller hun.

Hvorfor det lige blev møbler for den randrusianske borgmesterfrue, skal findes helt tilbage i den første barndom. For kunne man proppe møbler i modermælk, er der ingen tvivl om, at det blev gjort, da hun var spæd.

Hele hendes familie er en del af møbelbranchen i flere generationer tilbage. Så selv om hun en overgang troede, hun skulle være arkitekt, har kærligheden til møbler altid været en stor del af hende.

»Jeg kan kun forklare det med, at det er en familiesvaghed. Men jeg ved da ikke, om jeg har været et bord i et tidligere liv,« siger hun.