Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kunst, der griber fat i hverdagen

Mennesker og skulptur. Heidi Hove og Jens Axel Beck, demonstrerer klassiske færdigheder på udstillingen i baghuset i Nørregade 7. Foto: Lars Rasborg
Foto: Lars Rasborg

Kunst, der griber fat i hverdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randers Ugen. Kunstprojekt hædrer den almindelige borger. Det er det enkelte menneske, der skal op på soklen? Eller hvad?

Hvem er helt?


Hvem fortjener et monument over sig?


Hvem skal afløse Niels Ebbesen?


Hvorfor skal man være død, førend der rejses et monument over en?


Disse og mange andre spørgsmål om kunst og mennesker vil de to kunstnere, Heidi Hove og Jens Axel Beck, gerne diskutere i den forestående Randers Uge.


De har slået sig ned i Randers Amtsavis' gamle rotationshal, hvor de med flere forskellige kunstneriske udtryk lægger op til debatten.


På væggen hænger en stor skærm med en animationsfilm, hvor en tændstikmand i piktogramformat traver af sted i hastigt tempo. Undervejs passerer han et væld af skulpturer, som viser sig at være et udpluk af de mange skulpturer, der står i Randers midtby. Hingsten, Jens Otto Krag, byporte, Dalsgaard o.s.v. Han går og går og bliver til sidst et helt menneske, da han når til vejs ende efter traveturen i det kunstneriske landskab. Så kan man jo selv gætte hvorfor.


I det hele taget handler kunst også om at stille spørgsmålstegn, ligesom kunst kan give plads for en stille undren.


Showroom i den nøgle hal


»Vi har gået rundt i hjertet af Randers og orienteret os om de mange skulpturer, der står i byen. Dem har vi så klippet ind i filmen,« forklarer Heidi Hove, der også stiller det spørgsmål: Hvorfor vender vi først bøtten på hovedet og laver monumenter, når folk er døde? Hvorfor ikke lige så godt blive hædret i levende live?


Selvom tombolaen har mistet sit primære eksistensvilkår, så er den alligevel med i den gamle rotationshal.


»Den indgår i en større installation, som igen tager for af et showroom, der vil belyse denne fremtidsvisions potentielle karakterer. Vi vil med vores event lægge op til en debat om, hvad der er værd at mindes fra vores samtid,« forklarer Jens Axel Beck.


Han siger også, at monumenter skal overlevere en historie og vedligeholde en historisk debat, ligesom de skal skabe et rum for kulturel selv-reflektion.


Hvis jeg var et monument?


Sideløbende med skulpturerne har Heidi og Jens Axel interviewet tre Randers-borgere og tilbudt dem en imaginær skulpturplads ud fra devisen: Hvordan skal dit monument være?


Der er Lars, som i 41 år har arbejdet på daværende Dronningborg Maskinfabrik. Hans monument skal være i fuld figur og holdningen skal være let foroverbøjet, så man kan se, at man er blevet lidt slidt af mange års arbejde.


Den noget yngre Bjørn foreslår en plads ved Gudenåen, tæt på sport, kultur og natur, som Randers har så meget af.


Og endelig den yngste, Andrea, der foreslår sig selv i fuld figur anbragt ved Hingsten på Østervold. Gerne i syngende position.


Ingen af dem bliver model for nogen skulptur, men deres udsagn er med i installationen sammen med bl.a. to klassisk-modellerede buster af de to kunstnere.


»Når nu vi ikke fik lov til at lave en buste af en tilfældig Randersborger syntes vi, vi ville vise, hvordan vi også kan arbejde i den helt klassiske kontekst,« siger Heidi Hove.


De to har siddet på Statens Værksteder i København og lavet en buste af hinanden.


Be Remembered


Både Heidi og Jens Axel har lavet kunst i Randers tidligere. De to, der begge er uddannet på det fynske Kunstakademi i Odense, deltog nemlig i det store byprojekt Pro Art, hvor studerende fra landets tre kunstakademier i en uge satte deres kunstneriske præg på Randers.


I dag arbejder de både individuelt og sammen. Deres værker har det til fælles, at de bringer reflektioner af tiden ind i deres kunst. Griber fat i hverdagen og stiller spørgsmål.


Når de arbejder sammen, sker det under logoet Be Remembered. Foruden West Chicago har duoen opereret på Ålekistevej i Vanløse med projektet Lokal Globan Plan, som opstod ud fra et ønske om at skænke dette lokalområde en større opmærksomhed. Det skete med økonomisk støtte fra Statens Kunstfond.


Og de håber, at rigtig mange randrusianere vil stikke hovedet indenfor i baghuset og få sig en snak om kunst, facebook-profilering, helte, monumenter og kunstens rolle i samtiden.