Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kello spiller allerhelst til spisning

Kello er kendt i bybilledet med sin Tuk-Tuk. Foto: Lars Rasborg

Kello spiller allerhelst til spisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den kendte musiker fylder 70 år søndag den 26. marts.

Normalt bruger vi det fulde navn i portrætartiklerne, men et kælenavn kan være så indarbejdet, at kun få kender personens rette navn.

Så i stedet for at skrive, at Keld Andersen fylder 70 år søndag den 26. marts, er det navnet i overskriften, vi herefter bruger.

Faktisk reagerer Kello slet ikke, hvis han tiltales Keld, hvilket skete forleden hos hans tandlæge. Klinikdamen råbte med stigende stemmestyrke "Keld", uden at Kello reagerede!

Navnet har Kello brugt, siden han var 20 år. El-installatør Ole de Choens hustru sagde ved en lejlighed til den unge mand, at Keld - det kunne han ikke hedde, når han skulle være musiker.

- Du skal kalde dig Kello, lød det gode råd. Som blev fulgt.

Gennem de mange år har Kello spillet ved et utal af festlige lejligheder, men han havde et princip:

- Blev jeg bedt om kun at spille til dans og ikke under den forudgående spisning, sagde jeg nej. Faktisk vil jeg allerhelst spille til spisninger, fortæller Kello.

Musiktalentet har Kello arvet fra sine forældre. Hans mor spillede klaver, hans far en tid harmonika. Forældrene drev som mange bekendt slagterforretning i Vestergade. Tre af fire brødre gik til klaverundervisning hos Ingemann Nielsen, som siden skulle blive til hjælp for ham i en konkret anledning.

Zabrina er talentfuld på hesteryg

Musikerforbundet

Dengang skulle vordende medlemmer af Dansk Musikerforbund aflægge prøve for at blive optaget. Dog således, at var der f. eks. tale om en kvartet, var det nok, hvis ét medlem kunne spille efter noder og bestå de forskellige prøver.

Kello havde på det tidspunkt Stjernekvartetten, og det var ham, der kunne spille efter noder, så prøven forløb fint, selv om de to kontrollanter, brødrene Mogensen, indledningsvis havde kaldt de fire for "vaskehusmusikere".

Det hører med, at før nævnte Ingemann Nielsen, der jo kendte optagelsesbetingelserne, havde indøvet præcis de discipliner med Kello, som han blev eksamineret i.

- Og som traditionen bød, gav vi bagefter kontrollanterne en kasse øl, fortæller Kello.

De mange år som musiker har naturligvis givet Kello en masse oplevelser.

En lidt speciel havde han, da han af nu afdøde Ole Nielsen fra Ole B. Booking tre gange blev bedt om at spille ved et arrangement i Rønde. Kello gav efter til sidst, men kort hen i forløbet kom en ung mand op til ham og sagde:

- Du er en idiot - du spiller ad helvede til!

- Du er en endnu større idiot, for du har betalt penge for at høre på mig, svarede Kello. Og en halv time senere kom den unge mand med en øl til Kello med denne replik:

- Du havde ret!

Drilagtige tjenere

Som rutineret musiker har Kello altid lagt vægt på at have et godt samarbejde med det givne serveringspersonale.

- Jeg spiller altså ikke "Sejle op ad åen" under spisningen, selv om jeg bliver bedt om det, siger Kello, som ved en lejlighed blev udsat for venligt ment drilleri fra tjenere på Skovbakken:

Der var delt en sang ud til gæsterne, og Kello havde også fået et eksemplar. I god tro intonerede han forspillet - og blev straks mødt med protester.

- Det er den forkerte melodi, lød det. Forspillet blev intoneret en gang mere - samme resultat.

Det viste sig så, at tjenerne nok havde givet musikeren en sang - men med vilje den forkerte!

En episode, som Kello husker meget tydeligt, foregik på Rosen for år tilbage. En noget beruset gæst væltede under dansen lige foran orkestret, men han var ikke mere omtåget, end at han kunne kigge bebrejdende op på Kello og udbryde:

- Hvordan f. er det, du spiller"? 

Solgte instrumenterne

Kello har tidligere bebudet, at nu skulle det være slut med at spille og sågar solgt sine instrumenter.

- Men efter en tid kunne jeg ikke undvære musikken, og så måtte jeg jo købe instrumenter igen, konstaterer Kello, der i øvrigt tidligere også har spillet guitar og slået på tromme.

Og for nylig har Kello erhvervet sig en occarino, en slags fløjte. En sådan spillede han på som dreng, men en skønne dag faldt den til jorden og blev knust.

- Så nu hygger jeg mig lidt med occarinoen som minde om tidligere tider, fortæller Kello.

Kello er oprindelig uddannet som bandagist, men i en årrække kunne han leve af at spille. Nu er musikken forbeholdt venner og bekendte. Keyboardet transporteres fint i hans kendte gule tuktuk-bil.

Nye numre indøves hjemme i lejligheden, men vel at mærke på den måde, at musikken alene kommer ud i hans hovedtelefoner.

- Det er for at skåne folk, som Kello siger. Nogle ville nu sikkert nyde at kunne lytte med.

Det er ikke mange nye melodier, Kello indøver, men registrerer han interesse for en ny, lærer han den.

- I stedet for at sige, at den melodi kan jeg ikke spille, er det bedre at lære den, noterer han.

Kello markerer sin runde fødselsdag med familien.