Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu kommer vindmøllerne ved Purhus

Birgitte Markwardt har opgivet kampen mod vindmøllerne. Snart vil hun kunne se møllerne her fra sin have. Foto: Ole Jakobsen

Nu kommer vindmøllerne ved Purhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På en mark ved Purhus arbejder godt en snes engelsktalende Siemensfolk på at få den første i luften om en uge, og midt i februar vil tre 130 meter høje møller dominere luftrummet over Trikelshøj.

Fra Hovedvejen kort før Purhus og en 500-700 meter ind over markerne gennem sne- og regntåger ligner det en lang tynd blyant, der jager op mod den grå januarhimmel. Det er en godt 100 meter høj kran, der står og venter på at rejse den første af tre ens 130 meter høje vindmøller i Trikelshøj området.

Havde vinden ikke drillet hele mandagen, ville den første af møllerne have været godt på vej i højden allerede i dag, men nu varer det mindst en uge, inden den er klar. De to næste møller vil ifølge projektleder Steen Luk være på benene senest i midten af februar, hvor de alle tre vil blive overdraget til bygherren, Trikelshøj Vindmøllepark KS.

Hermed er det langtrukne slag over flere år mellem kommunen og bekymrede og utilfredse naboer i Trikelshøj slut. Nu kan de kun se til på afspærret afstand, mens vindmøllerne rejser sig en efter en derude i regndisen i de kommende uger.

Der er nemlig adgang forbudt til arbejdspladsen med skurvogne, mølledele, enorme møllevinger og tunge arbejdsmaskiner, hvor godt en snes engelsktalende møllefolk fra Siemens Wind Power arbejder på højtryk. Det hele ligger for enden af en nylig anlagt 400-500 hundrede meter lang kørevej med tunge plader i vejsiderne og med skilte på engelsk ude ved Hovedvejen. De fortæller »uvedkommende«, at de skal holde sig væk.

Forstår folk ikke engelsk eller overser skiltene, dukker der hurtigt en brøsig sikkerhedschef op med en umisforståelig vejledning i, hvad der vil ske, hvis der for eksempel bliver offentliggjort bare et eneste foto taget inde fra området.

Inde i chefvognen forklarer sitemanageren efter et par opringninger til chefer og kontaktfolk på kontorer langt væk, at han ikke har nogen kommentarer til forholdene på pladsen eller i det hele taget.

Det lader dog ikke til, at det helt har holdt lokale beboere fra vindmøllepladsen.

»De render og kører derovre hele tiden for at se, hvad der foregår«, siger en ældre kvinde på en af nabogårdene.

»Det ligner ikke noget, når de nu har været så utilfredse. Det kan de ikke være bekendt, når de nu er så meget imod de møller. Så kan de bare holde sig væk«, siger hun.

Kvinden vil ikke udtale sig til avisen med navn, men siger, at hun flytter, hvis det viser sig, at møllerne giver hende problemer.

»Jeg kan flytte fra den ene dag til den anden«, meddeler hun men føjer til, at hun først vil se, hvordan det bliver med de møller.

Nede i Purhus er stemningen imidlertid mere til konfrontation. Her er Lis Pape bekymret for, om hendes lystfiskerkunder vil finde sig i støjen fra møllevingerne oppe over bakken, når de kommer for at fiske i Fiskesøen, som er hendes forretning.

»Det er jo ikke afprøvet, hvordan møllestøjen vil virke. Hvad sker der? Vi står helt på bar bund«, siger hun.

På andre adresser i Purhus, på gårde og i beboelseshuse, vil man ikke sige noget. En enkelt henviser til Birgitte Markwardt i det lille gule hus i svinget op mod Ørrild. Hun har været en af hovedkræfterne i kampen mod møllerne med klager og protester til kommunen og Naturklagenævnet. Nu har hun givet op.

Måler man møllehøjden fra hendes grundplan, er der tale om 165 meter høje byggerier. Selv inden møllerne er rejst, rager den noget mindre kran i dag godt oppe over bakken set fra Birgitte Markwardts baghave.

»Jeg vil sandsynligvis aldrig kunne sælge mit hus med de naboer«, siger hun med henvisning til møllerne.

»Jeg kommer aldrig herfra. Jeg er slavebundet, stavnsbundet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er fantastisk, at klageprocedurerne ikke virker. Myndighederne og politikerne vrider bare armene om på borgerne«, siger hun.

Langt inde på marken forsvinder den høje kran efterhånden i eftermiddagsdisen, mens Siemens udenlandsk mandskab gør den første mølle i Trikelshøj klar til at lave strøm.

Vejen til vindmølle-el
<p>I øjeblikket er 20-25 mand fra Siemens Wind Power i gang på arbejdspladsen.</p><p>Arbejdet med fundamentet blev påbegyndt allerede efter sommerferien, så man ikke skulle risikere at løbe ind i en frostperiode, så der ikke kunne arbejdes i jorden.</p><p>Skurvogne og andre praktiske ting ved byggeriet blev etableret før jul. 4. januar om morgenen blev kranen rejst.</p><p>De tre møller bliver overleveret til bygherren (Trikkelshøj Vindmøllepark KS) i begyndelsen eller midten af februar, afhængig af vindforholdene i den mellemliggende periode</p><p>Møllerne bliver kørt ind successivt, så de straks kan levere strøm.</p><p>Vinden driller lidt for tiden, men den første mølle skulle være opstillet om en uge, og i løbet af de næste 10-12 dage, skulle de sidste to møller være opstillet.</p><p>Når en mølle er færdigopstillet, bliver den rigget til med kabler, så EnergiMidt kan koble møllen til elnettet, og så er den klar til at levere strøm.</p><p>Efter afleveringen kommer der en 500 timers test og første serviceeftersyn. I den forbindelse vil der et stykke ind i februar stadig være folk på pladsen, men kun en 10-15 mand.</p><p>De første tre måneder er indkøringstid, hvor vindmøllen nøje overvåges af Siemens for optimering og fejlretning.</p><p>Møllerne leverer strøm fra det øjeblik, de er indkørt i automatisk drift på el-nettet.</p><p>Kilde: Projektleder Steen Luk</p>