Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Pølsemanden hedder Mohammad

Syriske Mohammad Wasel er glad for sit meget danske job som pølsemand og nyder den daglige kontakt med småsultne danskere. Foto: Annelene Petersen

Pølsemanden hedder Mohammad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syriske Mohammad Wasel nyder at kunne tjene sine egne penge. Derfor har han trods sin muslimske baggrund ingen problemer med at lange ærkedanske stegte og røde pølser over disken.

Randers: Har man på et tidspunkt siden sommeren 2016 besøgt Bauhaus i Randers og efterfølgende blevet så småsulten, at man er faldet for fristelsen til at købe sig en pølse eller en hotdog ved vognen uden for butikken, så har man formentlig fået den serveret af 23-årige Mohammad Wasel.

Han er født og opvokset i den syriske by Raqqa, hvor han tilbage i 2014 netop havde færdiggjort sin uddannelse som elektronikingeniør, da krigen i hans hjemland tvang ham til at flygte, og han endte i Randers. Og selv om han naturligvis helst ville have et job, hvori han kan bruge sin uddannelse, er han glad og taknemmelig over at kunne tjene sine penge i stedet for blot at få integrationsydelsen uden at arbejde for den. Og så gør det heller ikke noget, at lønnen hentes hjem ved at sælge pølser lavet af svinekød.

- Om det er kylling, lam eller gris. Det er fuldstændig lige meget. Jeg tænker først og fremmest på, hvordan jeg kan få det bedst mulige ud af tilværelsen, mens jeg er i Danmark, siger Mohammad der ikke føler, at det at sælge pølser kolliderer med hans muslimske opvækst.

Allerhelst ville han rejse hjem og skabe sig et godt liv i sit hjemland, men han tror ikke rigtigt på, at det bliver muligt foreløbig, så på kort sigt er målet at få lov til at bruge sin syriske uddannelse her i landet, eventuelt ved at få nogle supplerende kurser.

- Indtil videre er jeg rigtig glad for jobbet her. Folk er rare, når de kommer og køber pølser, og jeg er lykkelig over at kunne tjene mine egne penge, siger han.

At han har et rigtigt job uden offentlige tilskud af nogen art betyder blandt andet, at han i juleferien har kunnet besøge en bror, som bor i Düsseldorf i Tyskland.

Kan du spise 43 hotdogs på et kvarter?

Start i praktik

Mohammad Wasels vej til at blive pølsemandbegyndte, da han som nyankommen flygtning kom i et integrationsforløb, som blandt andet indebar, at han skulle i virksomhedspraktik. Han fik plads i Restaurant Tronborg på Grenåvej og var her i alt cirka seks måneder. Da der resterede nogle uger af hans praktiktid, lukkede restauranten imidlertid, som den plejer i tre uger af sommerferien, men Mogens Edvart, som driver flere pølsevogne, indvilgede i at lade Mohammad få de sidste uger hos sig.

- Efter blot en uge kunne jeg jo se, at det gik forrygende godt, og siden har Mohammad været fastansat. Med faste arbejdstider, fast løn, feriepenge og alt, hvad der hører til. Og han har også lige meldt sig ind i en a-kasse.

God sprogtræning

Den daglige kontakt med mange pølseelskende danskere har også gjort, at Mohammad Wasel i dag taler væsentligt bedre dansk end mange flygtninge, som har været her længere end ham.

- Jeg oplever, at mange er tilbageholdende med at komme ud at arbejde. Men jeg kan kun anbefale andre at gøre alt, hvad de kan for at få et job. Det giver mere frihed, og man bliver mere tilfreds. Som det ser ud nu, kan det jo vare meget længe, før vi kan vende hjem, og så kan man lige så godt få det bedst mulige ud af det, mens man er i Danmark, smiler Mohammad, som netop nu glæder sig over, at også hans forældre er sluppet ud af Syrien og nu er i sikkerhed i Tyrkiet.

Mohammad Wasel har mistet en fætter, som blev skudt i hjembyen, men hovedparten af hans familie er i dag i sikkerhed uden for Syrien.

I Randers bor han i en lille et-værelses lejlighed, som han nyder at kunne gå hjem og være sig selv i.