Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Smiley-ordning til hundekenneler kan være på vej

Her ses en af de 27 hunde, der onsdag i sidste uge blev reddet til et dyreinternat i Brande i en sag om vanrøgt. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Smiley-ordning til hundekenneler kan være på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter tre grove sager om vanrøgt af hunde i løbet af blot tre måneder er Dansk Folkeparti klar med et beslutningsforslag om en mærkningsordning til landets hundekenneler.

Randers: Da 27 hunde blev fundet buret inde i en kold og fugtig staldbygning i Randers-området onsdag i sidste uge, var det den tredje grove sag om vanrøgt af hunde på bare tre måneder. Hundene blev holdt med henblik på avl og videresalg.

Det får nu dyrevelfærdsordfører Karina Due (DF) til at reagere.

- Vi har set så mange forfærdelige sager på det seneste med hunde, der i den grad har levet kummerlige liv. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at en så omfattende grad af dyremishandling finder sted lige for næsen af os, siger Karina Due.

Vanrøgtssag: Minister vil holde hundehandlere i ørerne

Købere skal klædes på

Dyrevelfærdsordføreren fortæller til Randers Amtsavis, at fællestrækket i vanrøgtssager ofte er, at ejerne ønsker at avle på hundene for at tjene penge. Partiet fremlægger derfor et beslutningsforslag om at få etableret en mærkningsordning for hundekenneler.

- Vi er nødt til at gøre noget for at få det her standset, og derfor stiller vi nu et forslag om at etablere en mærkningsordning for hundekenneler. Mærkningsordningen skal fungere på samme måde, som vi kender smileyordningen fra fødevarebranchen, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over, om det er et ordentligt sted, man køber sin hund, siger hun.

Som en del af beslutningsforslaget ønsker Dansk Folkeparti at give de, der overvejer at købe hund, bedre forudsætninger for at træffe det rigtige valg.

- De kommende hundeejere skal være klar over, hvor vigtigt, det er, at man køber sin hund et ordentligt sted, hvor hundene har fået en god start på livet. Derfor vil vi også have søsat en oplysningskampagne, der skal klæde de kommende hundeejere godt på til at sikre sig, at hundene kommer fra gode og velfungerende kenneler, siger Karina Due.

Stort mørketal

Hos Dansk Kennel Klub hilser man en smiley-ordning velkommen. Presseansvarlig Lise Lotte Christensen bedyrer, at foreningen allerede yder en betragtelig indsats for at uddanne og føre tilsyn med foreningens medlemmer, men da et medlemskab er frivilligt, er der et naturligt loft for, hvor mange kenneler, Dansk Kennel Klub kan føre tilsyn med.

- Erhvervsmæssigt hundehold kræver både tilladelse, registrering i Fødevarestyrelsen og dyrlægetilsyn, og mens nogle erhvervsmæssige opdrættere og hundehandlere er registreret, er det vores fornemmelse, at rigtig mange ikke er det, siger Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub og nævner kennelen i Randers, hvor de 27 vanrøgtede hunde blev fundet for nylig, som et eksempel på en af de kenneler, der har været i stand til at flyve under radaren uden de påkrævede tilladelser og tilsyn. Kennelen i Randers har i øvrigt ingen forbindelse til Dansk Kennel Klub.

Organisationen er dermed opmærksom på det store mørketal blandt landets hundeopdrættere, når det gælder kontrol, men henviser til, at det er Fødevarestyrelsens ansvar at føre tilsyn med de øvrige erhvervsmæssige hundeopdrættere og hundehandlere herhjemme.

- Dansk Kennel Klub er jo en privat forening, og vi har kun adgang til de opdrættere, der vælger at være medlem hos os, understreger Lise Lotte Christensen.

- Det er vores indtryk, at hundeopdrætsområdet ikke har haft særlig høj prioritet igennem lang tid, og at tilsynspligten ikke overholdes, siger hun.

Afhængige af offentlighedens hjælp

Hos Fødevarestyrelsen medgiver man, at kontrol af erhvervsmæssige hundeopdræt ikke ligger specielt højt på listen over prioriterede emner.

- Vi fører kontrol med de erhvervsmæssige hundehold, men det er ikke et område, vi prioriterer specielt meget, fordi de virksomheder, der er omfattet af kravene, skal have en tilladelse og en praktiserende dyrlæge tilknyttet, der tilser dyrene flere gange om året, siger kontorchef hos Fødevarestyrelsens afdeling for dyrevelfærd og veterinærmedicin, Charlotte Vilstrup.

- Det synes vi, er fornuftigt for at sikre en god dyrevelfærd. Det, der så er problemet, er selvfølgelig dem, der ikke har en sådan tilladelse og som dermed går under radaren - enten bevidst eller ubevidst - og hvor det kan ende med ulykkelige sager, som dem her, siger Charlotte Vilstrup med henvisning til fundet af vanrøgtede hunde i to omgange i Gjerlev.

- Men vi har ikke ressourcer til at køre rundt i hele landet og kigge ind i alle lader og gårdspladser og se, hvad der gemmer sig, så vi er meget afhængige af, at folk henvender sig til os eller politiet, hvis de oplever dårlige forhold de steder, hvor de kommer ud, siger hun.

Tallene fra Fødevarestyrelsen bekræfter den nedadgående tendens for planlagte kontrolbesøg, der i øvrigt kun gælder registrerede kenneler, og altså ikke de hundeopdrættere, som bevidst bevæger sig under radaren.

Fødevarestyrelsens Veterinærenhed Nord, der dækker den nordlige halvdel af Jylland, og dermed det meste af Region Midtjylland og Østjylland, har i øjeblikket godt 30 hundekenneler i dets register.