Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Spadebyggeren drosler ned

Johnny Mørch har gennem tiden lavet flest basser, men i perioder har guitarerne fyldt mest. Foto: Lars Rasborg

Spadebyggeren drosler ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 1972 har Mørch været synonym med kvalitetsguitarer og basser. 71-årige Johnny Mørch er stoppet med en del af produktionen, men han stopper aldrig helt i branchen.

Ørsted: I 1962 var Johnny Mørch en ung knægt på 16 år, der boede i Sejs ved Silkeborg. Som mange andre drenge i den alder havde han en stor kærlighed til knallerter, og han kan stadig den dag i dag remse op, hvilken knallert han kørte på netop den aften, hvor han og nogle kammerater kørte ind til danserestaurant Blue Moon på Vestergade 89 i Silkeborg. Denne aften blev skæbnesvanger for den i dag 71 årige mand.

- Oppe på scenen stod Hilmer & His Comets, jeg hørte en elguitar, og jeg var bare blæst væk. Hilmer spillede blandt andet Little Richard numre på sin køkkenblå elguitar, husker Johnny Mørch med et saligt smil om munden.

Han besluttede sig den aften for, at han skulle spille elguitar, og sådan blev det. Op gennem 1960'erne spillede han i bandet Sct. Annas Group, som fik stor succes og i 1968 blev et professionelt band.

- Jeg valgte at droppe bandet, da vi skulle til at turnere i udlandet. Det blev for meget for mig, fortæller han.

For i virkeligheden var Johnny Mørch ikke så optaget af at øve på sin guitar. Han ville hellere skrue og pille i den for at lære, hvordan sådan et instrument var bygget op.

Johnny Mørch ser tilbage på farverig karriere

De første salg

I 1972 gik Johnny Mørchs far arbejdsløs i en periode. Sammen med ham begyndte den unge guitarentusiast at bygge lidt akustiske guitarer. Der var ikke noget salg i dem. Alligevel fortsatte far og søn ufortrødent.

- Min far var rigtig god til at holde liv i gejsten i starten, fortæller Johnny Mørch, der i samme periode arbejdede som lærer- og skolevikar på Mellerup Skolehjem.

Da der ikke var salg i de akustiske guitarer, forsøgte de to guitarbyggere sig med elguitarer, og det skulle vise sig at være en god ide.

- Vi fik hurtigt solgt de to første guitarer, vi byggede. Så byggede vi seks nye. De blev solgt på to måske tre uger. Så var vi i gang, lyder det i et grin fra Johnny Mørch.

Da de seks guitarer var solgt, blev den nystartede guitarvirksomhed kontaktet af Knud Eskildsen, som var musikhandler i Aalborg.

- Musikbutikkerne synes jo ikke, vi skulle sælge vores guitarer selv. De ville gerne have en bid af kagen. Derfor afleverede vi alt, hvad vi lavede til Knud Eskildsen i en periode, når Johnny Mørch at sige inden telefonen afbryder ham.

- Det er spadebyggeren, siger han i mobiltelefonen, og snakker et par minutter, inden han fortæller manden i den anden ende af mobilforbindelsen, at han hellere må smutte, da han er ved at fortælle historier fra gamle dage til en journalist.

- Ja ja jeg skal nok give ham nogle løgnehistorier, griner han, siger farvel og afbryder forbindelsen.

Storhedstiden

Engang var der ofte journalister på besøg på gården, som ligger som en af de sidste på Voer Færgevej, inden vej bliver til bilfærgen, der sejler mellem Voer og Mellerup. Sådan er det ikke længere. Det generer ikke Johnny Mørch, for han har aldrig haft brug for omtalen. Kunderne har ganske enkelt været så trofaste, at han har kunnet leve af at sælge til dem.

Det skyldes i særdeleshed, at han i 1976 stødte på bassisten Thomas Puggaard-Müller, som på det tidspunkt spillede i Culpeper's Orchard med blandt andre Tom McEwan.

- Han havde lånt en bas af modellen M10 fra vores værksted til en koncert. Han turde dog ikke spille på den, da den var fremstillet i Danmark. Men da de skulle spille et ekstranummer, hang han alligevel vores bas over nakken, og han blev vild med den øjeblikkeligt, fortæller Johnny Mørch.

På samme tidspunkt blev hans far syg, og Thomas Puggaard-Müller kom ind i firmaet.

- Han var en fantastisk sælger. Han havde den der evne til at få folk til at føle, at de ikke kunne leve uden den guitar eller bas, som han solgte, lyder det fra Johnny Mørch.

Thomas Puggaard-Müller fik blandt andet solgt en bas til legenden Jaco Pastorius, som i dag 30 år efter hans alt for tidlige død stadig danner skole for unge bassister. Bassen var stjernens første båndløse femstrengede bas.

- Jaco blev en katalysator for os i baskredse, og med vores bas om hans hals, kunne vi mærke, at salget virkelig tog fart, husker Johnny Mørch.

Custommade skønheder

Det specielle ved Mørch Guitars har lige siden den spæde start været, at firmaet har satset på custommade instrumenter lavet i hånden. Derfor har musikere kunnet komme til Johnny Mørch og få lavet et instrument lige efter deres hoved.

- Jeg plejer at sige, at det kun er pengepungen og fantasien, der sætter grænser for instrumenterne, fortæller han.

Den måde at bygge instrumenter på har tiltrukket mange kreative sjæle. Da Elton John indspillede i Puk Studio, fik Mørch Guitars besøg af trommeslageren Jonathan Moffet, som udover trommerne også spillede bas.

- Jonathan havde købt kunstblade til inspiration, og så lå han ellers på gulvet her og tegnede løs, husker Johnny Mørch.

Det er dog ikke kun købet af bassen, der gør, at den amerikanske trommeslager sikkert stadig kan huske mødet med randersområdet.

- Da han skulle tilbage til Puk Studio, skulle han sejles over fjorden med færgen. Han var panisk angst for at sejle, men da færgemanden hørte, at han havde en kendt person blandt passagererne, skulle han lige vise sig. Derfor sejlede han på skrå ned ad fjorden, mens Moffet skreg hele vejen, husker Mørch.

Ramte tiden

Johnny Mørch har gennem hele sin karriere som guitarbygger haft kontrol over sit firma, og han har ikke villet gå på kompromis. Derfor har han kunnet overleve i en branche, som i dag er meget presset.

- Da jeg fik mine instrumenter ind hos musikhandlerne, skulle man måske tro, at min lykke var gjort. Men i virkeligheden betød det, at jeg ikke fik så meget for instrumenterne, som hvis jeg solgte dem selv. Derfor trak jeg mig også ud af samarbejdet med musikhandlerne og valgte at sælge selv, fortæller han.

Valget om at sælge selv hang også sammen med, at han på den måde selv kunne bestemme tempoet.

- Jeg skulle lave mange flere instrumenter hele tiden, hvis de skulle ud til butikkerne, og jeg har jo hele tiden åndet for custommade instrumenter, og hvis jeg skulle spytte dem ud, ville kærligheden til projekterne forsvinde. Det er jeg ikke interesseret i, afslører han.

Han er i dag 71 år, og han begyndte at trække sig tilbage, da han var 65. De mange år i værkstedets støv og lak har sat sine spor på helbredet, og han kan ganske enkelt ikke holde til at lave så mange guitarer mere.

- Jeg startede med at droppe reparationer af alle andre fabrikater. Nu har jeg også droppet Custommade og bygger kun til mit showroom. På den måde bestemmer jeg selv tid og pris, siger han og fortsætter:

- Jeg vil have det sådan, at når solen skinner, så kan jeg gå ud i haven, eller tage på tur med min hustru. Så gider jeg ikke være tvunget til at stå i værkstedet.

Helt slipper han dog aldrig faget.

- Jeg vil stadig lave guitarer, men jeg er begyndt at satse mere og mere på at lave pick ups til instrumenterne. Der får jeg hverken kontakt med lak eller støv, så det passer mig rigtig fint, siger han.

Når han kigger tilbage på de mange år i branchen, er der specielt en ting, han glæder sig over.

- Jeg ramte den rigtige tid. I dag bliver der spyttet så mange instrumenter ud, at jeg ville være ked af at skulle starte i dag. Jeg ser også mange, der starter, men hurtigt lukker igen, fordi de ganske enkelt ikke kan sælge deres instrumenter, fortæller han.

I dag er det også blevet sådan, at mange kendte musikere helst ikke vil betale for instrumenterne. De tilbyder i stedet at spille gratis på en fabrikants instrument, som på den måde får en god reklame.

- Det har jeg altid sagt nej til. Jeg har aldrig nogensinde foræret et af mine instrumenter til musikere. Selv Jaco Pastorius betalte for sin bas, sådan bør det også være. Jeg har jo lagt et arbejde i instrumentet, og så er kun rimeligt, at jeg bliver betalt for det, siger han og afslører, at han til trods for at være leverandør til danske og internationale musikere aldrig er blevet rig på sit fag.

- Jeg har kunnet leve af det, men jeg er absolut ikke blevet rig af at lave guitarer. Til gengæld har jeg lavet noget, jeg kan lide, og det er mindst lige så vigtigt, fortæller Johnny Mørch, der gennem tiden har lavet omkring 1000 instrumenter.