Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tæt på naturens egne naturtalenter

Kongegribben fløj lavt og var i nærkontakt med flere frisurer på sin vej. Her er den landet på dyrepasser Maria Arentsens arm. Foto: Morten Stricker

Tæt på naturens egne naturtalenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det populære udendørsshow, som Randers Regnskov holder i Danmarks Parken, får formidlet biologi helt ned i børnehøjde, og små som store elsker det, når hornuglen ugler mors hår, når næsebjørnen er næsvis, og når grisen laver narrestreger.

Randers: Med nedtælling, trommehvirvler og den "rigtige" stemme fra X-Factor i højttalerne (han hedder i parentes bemærket Ib van Deurs) er scenen sat og forventningerne tårnhøje hos børnene blandt publikum.

Og de voksne med. Det virker. 

Tilskuerne er gejlet godt op til konkurrencen og skal huje og heje, larme og klappe så meget de kan, får de at vide af opvarmeren, dyrepasser Maria Arentsen.

Vi befinder os på den udendørs arena i Danmarks Parken, hvor Randers Regnskov kører den fjerde sæson af Naturtalentshow. Med ægte dyr, der er trænet til at optræde for et levende publikum.

Denne dag er en af de "dårlige" for Randers Regnskov, for solen bager ned. Det plejer at betyde færre kunder i attraktionen, men når vejret et dejligt, så er de, der trods alt har valgt at bruge nogle timer i de varme kupler, tilbøjelige til at finde ud i baghaven, hvor Naturtalentshowet holder til.

Og sådan er det også denne lørdag, hvor det ender med, at der kommer et pænt antal, selv om der ikke er helt fyldt ud på træbænkene.

Galleri: Kærlighed i luften i Regnskoven

Dyrene er der frivilligt

Og det skal også blive en lidt atypisk forestilling, for dyrene er af en eller anden årsag ikke helt medgørlige. De er lidt uartige, lidt uopmærksomme og måske bare lidt ugidelige i varmen.

Det er gæsterne advaret om inden forestillingen, hvor vært, Christina Hougaard, forklarer, at dyrene er med i showet på frivillig basis. Gider de ikke længere, kan de faktisk bare gå, flyve eller hoppe tilbage til deres private gemakker.

Dyrene er trænet på det, der kaldes 'positiv forstærkning'. Altså, de har under træningen fået ros og godbidder, når de gør det godt, i stedet for på den gammeldags opdragelsesmetode ved at få skældud og straf, når de gør noget forkert.

På den måde skaber man ægte arbejdsglæde, for godbidder og ros kan de fleste skabninger vel lide.

Men altså: Denne lørdag var de fire kombattanter fra dyreverdenen ikke helt med på ideen om at optræde, selv om både dyrepassere og publikum tog det pænt, for der skal være plads til ulydighed og afvigelser.

- Netop fordi vi har med rigtige levende dyr at gøre, kan man ikke forudbestemme det hele. Det er en del af charmen, synes jeg, lyder det fra fotograf Brian Rasmussen, der har vagten i Randers Regnskov i dag.

Han har set showet nok ti gange nu i år, skønner han.

Og vinderen blev...

Kongegribben, hængebugsvinet, næsebjørnen og hornuglen skal dyste om publikums gunst ved at vise hvilke overlevelsesfaktorer, de mestrer.

Kongegribben er skaldet og har en stærk mave, som gør den i stand til at overleve at spise råddent kød.

Grisen er klog og har en supergod tryne, som den kan finde trøfler med.

Næsebjørnen kan klatre med sine skarpe klør og bruge sin næse til at finde føde med.

Og mosehornuglen bruger sin superhørelse og sine lydløse vinger til at jage bytte med.

Alle fire dyr var på scenen, en ad gangen, og kongegribben var sådan set den, der opførte sig mest artigt. Den fløj mellem de to dyrepasseres hænder, så snart de viftede med noget gribbe-nam-nam i form af kødstykker. Og flere af tilskuerne fik vingeslag at mærke, når den fløj lavt hen over hovederne.

Grisen Bacon var oplært i at komme ind med ting, først værtens kamelulds futsko, så læsebriller og til sidst en bog. Det fik den en godnathistorie ud af, og børnene grinede højlydt og klappede, når den lille tykke gris igen kom traskende med en ny ting i trynen.

Den skulle dyste mod en voksen mand om at være hurtigst til at finde en trøffel, der var gravet ned i noget muld under scenebrædderne. Men her gik Bacon lidt i strejke, hun gad ganske enkelt ikke, og mennesket kom først ved brug af en anelse snyd, idet han brugte sine hænder og ikke sin næse til at rode i jorden med. Han vandt dog en is for sine anstrengelser.

Så kom næsebjørnen på banen, og hun lagde godt ud med at løbe/klatre rundt på en tovbane i op til fem meters højde. Men inden runden var overstået, gik næsebjørnen i stå, og ikke om den kunne lokkes hen på det sidste stykke reb hjem. I stedet sprang den ned fra tovet, hoppede op på scenen og tog en alternativ rute hjem, hvilket alle fandt sjovt.

Rosinen i pølseenden var uglen Andrea, der med sine store gule øjne virkede upåvirket. Alligevel ville hun ikke rigtigt skifte hænder, uden at blive lokket virkeligt meget. Men hun var fascinerende, når hun nogle gange lydløst gled rundt over folks hoveder.

Den nådesløse afstemning, hvor publikum med deres stemme, hænder og fødder tilkendegiver med mest muligt larm, hvilket dyr de stemmer på som vinder, var næsten uafgjort mellem næsebjørnen og uglen. Men en om-afstemning med fintælling faldt ud til næsebjørnens fordel.

Den plejer også at vinde, for den har charme, selvtillid og publikumstække ud over det sædvanlige.

Og efter en lidt længere opvisning end sædvanligt, sivede folk fra arenaen og hen for at danne kø ved iskiosken, mens dyrene blev hjulpet tilbage i deres hjemlige gemakker, og Christina Hougaard high five'de med børn og svarede på spørgsmål om dyrene.