Nytårsløjer

Juletræer i flagstængerne, knaldperler under dørmåtten og bortkomne havelåger.

Det er sådan nytårsløjer burde være, men mange tænker nok snarere med skræk på bortsprængte postkasser og smadrede busskure, når ordet »løjer« bliver nævnt.

Startede i de små landsbyer

Traditionen med at lave nytårsløjer er forholdsvis gammel og blev meget udbredt i 1800-tallet, hvor især de små landsbysamfund på landet ­benyttede lejligheden til at sige tak for sidst for det, der måtte have været sket i løbet af året.

Blandt børnenes populære nytårsløjer var at banke på gryder og potter udenfor folks vinduer, ­indtil beboerne kom ud og enten jagede ungerne væk eller købte sig til tavshed med lidt godter.

Også de voksne holdt af at lave løjer, og en af de mest udbredte spøge var at skille en hestevogn ad og samle den igen på et umuligt sted som eksempelvis taget af laden. Andre hyppige løjer var at gemme ting på gården eller bytte rundt på dyrene i stalden.

Men selv dengang, hvor verden skulle forestille at være et bedre sted, var der nytårslømler på ­færde, kan man læse i en gammel politirapport på Dansk Histories Fællesråds hjemmeside; www.historie-online.dk

Nytårsløjer anno 1899

Her fremgår det, at to berusede personer ved navn Rasmus og Ludvig Olsen i 1899 turede rundt i Stubbekøbing på Falster og lavede løjer af den grove slags:

Kl. ca. 17 luskede de rundt ved garver Sørensens baghus, hvor skind og huder blev opbevaret. Da de to opdagede, at Sørensen havde set dem, skyndte de sig væk. De havde skåret en udspilet hud i stykker og tappen var taget af en tjæretønde, så al tjæren var løbet ud.

En time efter var de på spil hos Niels Nielsen på Stubbekøbing mark, hvor der blev »gjort støj« og slået en rude ind. Niels og hans karl blev lovet øretæver, uden at der dog skete mere.

Atter en time efter var de to tilbage på gaden i Stubbekøbing, hvor de ifølge en senere politirapport »vare meget fulde, gjorde spektakel og råbte«. Den ene af dem dejsede om på gaden med en åben foldekniv i hånden. Lidt over kl. 19 røg begge i arresten.

Da de senere blev stillet for retten kunne de kun huske at de havde været meget fulde. Senere erindrede den ene dog, at han »havde været inde på så godt som alle beværtningerne i Stubbekøbing og dér fået Kognak og bajersk øl«. Sagen endte med bøder på henholdsvis 20 og 15 kroner, som begge dog valgte at afsone.

Ja, sådan kan det gå, hvis der kommer for meget inden for vesten.

Derfor får du her på siden en guide til fire nytårsløjer, der er forholdsvis harmløse samt en advarsel om ikke at udføre en af de mest velkendte - nemlig den med barberskummet.

Godt nytår.

123456Næste »