I løbet af sommeren har mange danskere mærket klimaændringerne på egen matrikel.
Mere end 43.000 husejere har anmeldt vandskader til forsikringsselskaberne, og mange har været generet af lukkede veje og en stærkt uregelmæssig togdrift.
Professor Marina Bergen Jensen fra Skov & Landskab, afdelingen for parker og urbane landskaber, understreger vigtigheden af, at husejere, virksomheder og institutioner selv begynder at udlede deres regnvand på en fornuftig måde. Dermed kan nogle oversvømmelser undgås.
»Hvis vi vælger at håndtere en del af regnen lokalt i stedet for blot at udvide kloaknettet, kan vi indføre det gradvist i takt med, at klimaet forandrer sig,« forklarer hun.
Ifølge hende handler det om at få vandet ud på græsplænen og eventuelt ned i nogle faskiner, som er en slags kasse i jorden, hvor regnvandet ledes ned i.
»På den måde får vi ikke al vandet ud i kloakkerne på én gang. Det betyder, at vi i gennemsnit ikke vil få oversvømmelser mere end hvert femte til 10. år - altså ligesom før de voldsomme klimaændringer begyndte. Nogle steder kan det dog være svært at finde plads til de grønne løsninger, og derfor er en kombination af grønne løsninger og en udvidelse af kloaknettet den bedste måde at gøre det på,« understreger hun.
Det kræver en lovændring
Arne Bernt Hasling fra Spildevand og Klimatilpasning i Cowi er enig. Nedsivning på egen grund er vigtigt, og hvis regnvandet endelig skal ledes ned til kloakken, skal det forsinkes, så det kommer stille og roligt.
»Langt fra alle kommuner har krav om, hvor meget regnvand den enkelte husejer må udlede. Nogle er dog blevet meget strikse, og vi vil snart se mange flere begrænsninger. Der vil sandsynligvis komme nogle regler fra centralt hold,« fortæller han.
Både Arne Bernt Hasling og Marina Bergen Jensen indrømmer, at der, som tingene forholder sig nu, ingen økonomisk fordel er for den private husejer i at installere hverken faskiner eller underjordiske regnvandsbassiner - tværtimod.
Som det er nu, kan borgeren få sit tilslutningsbeløb, som er på cirka 20.000 kroner, tilbage, men det er kun et engangsbeløb og vil ikke kunne dække den løbende drift.
»Der skal en lovændring til,« siger Marina Bergen Jensen og fortsætter:
»Det skal være sådan, at folk kun betaler for den mængde regnvand, de leder ned til kloakken. Altså, hvis man ikke udleder noget, skal man heller ikke betale afgift.«
Netop nu har miljøminister Karen Ellemann (V) et oplæg fra Dansk Vand og Spildevandsforening om en sådan lovændring til behandling.
Professor Marina Bergen Jensen påpeger også et andet incitament, som ikke handler om kroner og øre.
»Det her handler også om at udvise nabosind. Hvis man er så heldig at have et hus, der ligger i udkanten af en kloakstreng, bør man hjælpe sine naboer længere nede ad vejen ved at håndtere eget regnvand på egen grund, så deres kældre ikke risikerer at blive oversvømmet,« siger hun.
Trussel mod infrastrukturen
Undersøgelser viser, at når grundvandet kommer op i en højde af 20 centimeter under vejoverfladen, halveres vejens bæreevnen. Derfor er klimaændringerne også en trussel mod vores infrastruktur.
Markedschef Jørn Riishede Kristiansen fra vejmanagement i Grontmij forklarer:
»Der er ingen tvivl om, at det, vi har set den seneste halvanden måned, blot er begyndelsen på det, vi kommer til at opleve. Om 50 år tvivler jeg for eksempel på, at busserne vil kunne køre på de samme veje, som de gør nu, da mere vand i høj grad kommer til at påvirke vejene. Det samme gælder for tunneler og jernbaner,« siger han.
De fleste motorveje kan klare det, men en lang række kommunale veje vil få et problem, mener han.
Der skal stadig afvikles bytrafik, og gylletanke og lastbiler med korn skal køre der. Når de kører ud på sådan en belægning, kan den ikke holde, og så knækker den.
»Det betyder større vedligeholdelsesudgifter til kommunerne, og jeg tvivler på, de kan finde pengene til det. Det bliver derfor svært at opretholde det samme vejnet, som vi kender det nu,« siger han.
Jørn Riishede Kristiansen har også svært ved at se den økonomiske fordel for den enkelte husejer til at gøre lokale tiltag i øjeblikket, men han håber, at der vil opstå en kollektiv følelse af, at det er vores allesammens problem, og at danskerne derfor vil gå aktivt ind i kampen mod de oversvømmelser, der kan undgås.
Vi må alle punge ud
Oversvømmelser vil aldrig helt kunne undgås, da vores kloakker aldrig vil blive i stand til at kunne klare så ekstreme vejrsituationer som de skybrud, der for nyligt ramte landet.
Dog er det en kendsgerning, at vi i fremtiden vil opleve kraftigere og mere regn. Det er derfor en nødvendighed at forbedre bærelaget på vejene, udvide kloakkerne og begrænse udledningen af regnvand fra egen grund for at mindske skaderne.
Kloaksystemet er kommunernes ansvar, men i sidste ende er det forbrugerne, der betaler via vandafledningsafgiften.
Ifølge Arne Bernt Hasling fra Cowi er man nødt til at udbygge kloakkerne, hvis man vil beholde samme serviceniveau, og det betyder, at vandafledningsafgiften kommer til at stige.
»Der er lavet beregninger fra Københavns Kommune, som har skønnet, at det vil koste fem til 15 milliarder kroner at opretholde kloakkernes serviceniveau, og de penge kan kun hentes via vandafledningsafgiften,« fortæller han.
Når vi bliver mødt af så ekstreme vejrforhold, at kloakkerne ikke kan følge med, som vi har oplevet på det seneste, er man nødt til at tænke kreativt, mener han.
»Man bliver nødt til at ændre nogle vejprofiler og lave grøfter og kanaler, så vandet kan ledes ud, hvor det gør mindst skade, nemlig i parker, idrætsanlæg og lignende, og disse udgifter bliver skattefinansieret,« forklarer Arne Bernt Hasling.
Han understreger dog, at det ikke er et enten eller.
»Vi er nødt til både at søge at holde vandet tilbage på egen grund og at udvide kloaknettet nogle steder, ændre vejprofiler samt grave rekreative regnvandssbassiner ned. Det er alt sammen en del af den samlede, optimale og endelige løsning,« siger han.
I løbet af sommeren har mange danskere mærket klimaændringerne på egen matrikel.
Mere end 43.000 husejere har anmeldt vandskader til forsikringsselskaberne, og mange har været generet af lukkede veje og en stærkt uregelmæssig togdrift.
Professor Marina Bergen Jensen fra Skov & Landskab, afdelingen for parker og urbane landskaber, understreger vigtigheden af, at husejere, virksomheder og institutioner selv begynder at udlede deres regnvand på en fornuftig måde. Dermed kan nogle oversvømmelser undgås.
»Hvis vi vælger at håndtere en del af regnen lokalt i stedet for blot at udvide kloaknettet, kan vi indføre det gradvist i takt med, at klimaet forandrer sig,« forklarer hun.
Ifølge hende handler det om at få vandet ud på græsplænen og eventuelt ned i nogle faskiner, som er en slags kasse i jorden, hvor regnvandet ledes ned i.
»På den måde får vi ikke al vandet ud i kloakkerne på én gang. Det betyder, at vi i gennemsnit ikke vil få oversvømmelser mere end hvert femte til 10. år - altså ligesom før de voldsomme klimaændringer begyndte. Nogle steder kan det dog være svært at finde plads til de grønne løsninger, og derfor er en kombination af grønne løsninger og en udvidelse af kloaknettet den bedste måde at gøre det på,« understreger hun.
Det kræver en lovændring
Arne Bernt Hasling fra Spildevand og Klimatilpasning i Cowi er enig. Nedsivning på egen grund er vigtigt, og hvis regnvandet endelig skal ledes ned til kloakken, skal det forsinkes, så det kommer stille og roligt.
»Langt fra alle kommuner har krav om, hvor meget regnvand den enkelte husejer må udlede. Nogle er dog blevet meget strikse, og vi vil snart se mange flere begrænsninger. Der vil sandsynligvis komme nogle regler fra centralt hold,« fortæller han.
Både Arne Bernt Hasling og Marina Bergen Jensen indrømmer, at der, som tingene forholder sig nu, ingen økonomisk fordel er for den private husejer i at installere hverken faskiner eller underjordiske regnvandsbassiner - tværtimod.
Som det er nu, kan borgeren få sit tilslutningsbeløb, som er på cirka 20.000 kroner, tilbage, men det er kun et engangsbeløb og vil ikke kunne dække den løbende drift.
»Der skal en lovændring til,« siger Marina Bergen Jensen og fortsætter:
»Det skal være sådan, at folk kun betaler for den mængde regnvand, de leder ned til kloakken. Altså, hvis man ikke udleder noget, skal man heller ikke betale afgift.«
Netop nu har miljøminister Karen Ellemann (V) et oplæg fra Dansk Vand og Spildevandsforening om en sådan lovændring til behandling.
Professor Marina Bergen Jensen påpeger også et andet incitament, som ikke handler om kroner og øre.
»Det her handler også om at udvise nabosind. Hvis man er så heldig at have et hus, der ligger i udkanten af en kloakstreng, bør man hjælpe sine naboer længere nede ad vejen ved at håndtere eget regnvand på egen grund, så deres kældre ikke risikerer at blive oversvømmet,« siger hun.
Trussel mod infrastrukturen
Undersøgelser viser, at når grundvandet kommer op i en højde af 20 centimeter under vejoverfladen, halveres vejens bæreevnen. Derfor er klimaændringerne også en trussel mod vores infrastruktur.
Markedschef Jørn Riishede Kristiansen fra vejmanagement i Grontmij forklarer:
»Der er ingen tvivl om, at det, vi har set den seneste halvanden måned, blot er begyndelsen på det, vi kommer til at opleve. Om 50 år tvivler jeg for eksempel på, at busserne vil kunne køre på de samme veje, som de gør nu, da mere vand i høj grad kommer til at påvirke vejene. Det samme gælder for tunneler og jernbaner,« siger han.
De fleste motorveje kan klare det, men en lang række kommunale veje vil få et problem, mener han.
Der skal stadig afvikles bytrafik, og gylletanke og lastbiler med korn skal køre der. Når de kører ud på sådan en belægning, kan den ikke holde, og så knækker den.
»Det betyder større vedligeholdelsesudgifter til kommunerne, og jeg tvivler på, de kan finde pengene til det. Det bliver derfor svært at opretholde det samme vejnet, som vi kender det nu,« siger han.
Jørn Riishede Kristiansen har også svært ved at se den økonomiske fordel for den enkelte husejer til at gøre lokale tiltag i øjeblikket, men han håber, at der vil opstå en kollektiv følelse af, at det er vores allesammens problem, og at danskerne derfor vil gå aktivt ind i kampen mod de oversvømmelser, der kan undgås.
Vi må alle punge ud
Oversvømmelser vil aldrig helt kunne undgås, da vores kloakker aldrig vil blive i stand til at kunne klare så ekstreme vejrsituationer som de skybrud, der for nyligt ramte landet.
Dog er det en kendsgerning, at vi i fremtiden vil opleve kraftigere og mere regn. Det er derfor en nødvendighed at forbedre bærelaget på vejene, udvide kloakkerne og begrænse udledningen af regnvand fra egen grund for at mindske skaderne.
Kloaksystemet er kommunernes ansvar, men i sidste ende er det forbrugerne, der betaler via vandafledningsafgiften.
Ifølge Arne Bernt Hasling fra Cowi er man nødt til at udbygge kloakkerne, hvis man vil beholde samme serviceniveau, og det betyder, at vandafledningsafgiften kommer til at stige.
»Der er lavet beregninger fra Københavns Kommune, som har skønnet, at det vil koste fem til 15 milliarder kroner at opretholde kloakkernes serviceniveau, og de penge kan kun hentes via vandafledningsafgiften,« fortæller han.
Når vi bliver mødt af så ekstreme vejrforhold, at kloakkerne ikke kan følge med, som vi har oplevet på det seneste, er man nødt til at tænke kreativt, mener han.
»Man bliver nødt til at ændre nogle vejprofiler og lave grøfter og kanaler, så vandet kan ledes ud, hvor det gør mindst skade, nemlig i parker, idrætsanlæg og lignende, og disse udgifter bliver skattefinansieret,« forklarer Arne Bernt Hasling.
Han understreger dog, at det ikke er et enten eller.
»Vi er nødt til både at søge at holde vandet tilbage på egen grund og at udvide kloaknettet nogle steder, ændre vejprofiler samt grave rekreative regnvandssbassiner ned. Det er alt sammen en del af den samlede, optimale og endelige løsning,« siger han.
seneste kommentarer