I forbindelse med at økonomien bag filmen »Hvidsten Gruppen« netop er faldet på plads, har Søren og Christina Fiil på Hvidsten Kro haft besøg af folkene bag filmen.
»De var her for at se stedet og var ret overraskede over, hvor lidt der skal gøres for at få kroen til at se ud, som den gjorde under krigen,« fortæller Søren Fiil.
Filmfolkene målte op og lavede skitser over stedet. Mulighederne for at filme indenfor viste sig dog at være ret begrænsede, for der skal være mindst to meter til loftet og plads til cirka 30 mand bag kameraerne. Det er er der ikke ret mange steder i den gamle kro.
Rejsestald og rabatgræs
»Der bliver kun én indendørsscene inde fra den største krostue. Ellers kommer det til at foregår udenfor, hvor der heller ikke er sket meget siden krigen, fordi stedet er fredet,« fortæller Søren Fiil.
Et par ting skal dog rettes til for at bringe Hvidsten Kro tilbage til 1944. Rejsestalden, hvor overnattende gæster kunne have hesten til at stå, byggede Gudrun Fiil selv om til krostue kort efter krigen. Så har skal stilles en kulisse op.
Derudover er man allerede holdt op med slå græsset i rabatten, for det gjorde man ikke i 40´erne. De hvide striber på vejen må også gemmes væk på en eller anden måde. Både rabatgræs og hvide striber bliver aktuelle i den scene, hvor begravelsesfølget går fra kroen til mindelunden.
Ikke tju bang
Familien Fiil har ikke noget imod alt postyret, men lader sig ikke sådan rive med.
»Der er før lavet film om Hvidstengruppen, og vi har vænnet os til den historiske interesse for stedet og vores familie. Det sker slet ikke så sjældent, at folk kommer forbi og fortæller at de har lyst til at skrive en bog eller andet. Men vi spekulerer jo ikke så meget over fortiden i hverdagen,« siger Søren Fiil.
Han og hustruen Christina har drevet stedet siden 1999 og følger Gudrun Fiils ord i tiden efter krigen: »Vi skal leve af krodriften - ikke historierne fra krigen!«
Når det er sagt glæder Søren Fiil sig til at se det færdige resultat, når »Hvidstens Gruppen får premiere 1.marts 2012.
»Det bliver i hvert fald en helt anden film end »Flammen og Citronen« ikke så meget tju bang, men en beskrivelse af de tab familierne og byen led,« mener Søren Fiil.
seneste kommentarer