Hvidstens-filmen »Hvidsten Gruppen - nogle må dø for at andre kan leve« kom til Randers med rød løber, gallapremiere og hele molevitten søndag aften.
Flot så det ud, med fakkeloptog ved hjemmeværnet, med gamle lydoptagelser i højttalerne udenfor biografen og projektører, der skar sig gennem mørket.
Billedgalleri:Gallapremiere på Hvidsten Gruppen
Hvidsten Kros gamle Morris var kørt op til hovedindgangen og alle sejl var sat til i anledningen af gallapremieren.
Verdens største sommerfugl
»Jeg har verdens største sommerfugl i maven« indrømmede instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis, inden filmen.
»Det er især over for pårørende, man gerne vil have at filmen, går ind. Det er jo deres historie. De har oplevet det her og skal opleve det igen på filmen. Jeg har ikke oplevet det, men har prøvet at finde tonen, klangen i det, fra sammenkomster i min barndom, og det håber jeg, er ramt,« kommer det fra instruktøren, der virkede meget ydmyg overfor rollen.
At filmen er stille og alligevel dramatisk, forklarer hun med, at vi jo har med jyder at gøre.
»Du ved, tomme tønder buldrer mest. Her er det jo ægte jysk, og jeg har forsøgt at få sagt tingene, uden at sige dem. Det sker i stedet i et blik eller i en bevægelse,« siger hun.
En stor film
Bio City vrimlede også med pårørende til modstandsfolkene. Blandt andre Ulla Pedersen, dyrlæge Albert Carlo Iversens datter og hendes søn, Steen Albert Pedersen.
De havde set filmen på forhånd. Og deres dom lød:
»Det er en stor film. Jeg blev meget berørt. Meget berørt,« sagde Ulla Pedersen, mens hendes søn sagde:
»Den er fremragende. Jeg har også sagt til Regner Grasten, at det bliver en succes. Han behøver ikke lave mere,« lød det fra Steen Albert Pedersen, der i øvrigt er i hjemmeværnet, både på grund af det historiske og det humanitære, som han siger.
seneste kommentarer