På de forreste rækker sidder kendisser af allerdyreste skuffe som Bradd Pitt og George Clooney. På scenen står en dansker i færd med at modtage Englands svar på en Oscar. Gregers Sall, født og opvokset i Værum, blev eneste dansker på det vindende hold, da England søndag aften præmierede det ypperste indenfor filmkunst. Han fik den for sin klipning af dokumentarfilmen »Senna« om Formel 1-køreren, Ayrton Senna.
»Jeg har før været nomineret til en BAFTA (British Academy of Film and Television Arts red.), men aldrig vundet. Det var stort,« fortæller Gregers Sall, da Randers Amtsavis ringer bysbarnet op i London.
Gregers Sall.
En lukket klub
Dengang i 70’erne, da Gregers Sall i Grand Teatrets mørke blev bidt af film som Jørgen Leth’s »En forårsdag i helvede« og »Butch Cassidy and the Sundance Kid« var filmbranchen lille og hermetisk lukket for en bondedreng fra Værum uden kontakter.
»Den eneste åbning var filmskolen i København, der optog otte om året - med bestemte efternavne,« griner Gregers Sall.
Han nåede at lave lidt musikvideoer med blandt andre Gnags, inden han i midtfirserne rejste til Sydafrika, hvor der for alvor kom skub i karrieren med antiapartheid-film som »Mapantsula« fra 1988. Film, der først er blevet vist i Sydafrika efter indførelsen af demokratiske valg flere år senere.
Politisk bevidsthed
Gregers Sall har lavet film siden da. Han har boet i Los Angeles, New York, Sydney og Hong Kong, og han har vundet et hav af priser, for sin evne til at sætte levende billeder sammen. Han lever af sin kunst, men er ikke blevet levebrødskunstner. På linje med den kendte amerikanske instruktør Michael More (uden sammenligning i øvrigt red.), beskæftiger han sig med »political awareness« og vil mere med sine film end underholde og tjene penge.
»Jeg vil lave film, der arbejder for demokrati. Lige nu kunne jeg for eksempel tjene mere på at sætte Adidas-reklamer sammen, men jeg arbejder på en film om Mandela, der kommer til at indbringe en brøkdel af det, et kommercielt job havde givet,« fortæller Gregers Sall.
Nye medietider
Derfor hilser han også den altomfattende demokratisering af mediebranchen velkommen. Hvor han som barn og ung måtte slå døre ind, og rejse udenlands for at få lov til at arbejde med levende billeder, er det i dag en mulighed, der ligger åben for alle.
»De sidste 15 år har alting ændret sig. I dag har alle en mobil. Alle kan tage billeder, alle kan optage film og derefter publicere det hele på nettet. Det er fantastisk.« understreger filmmanden.
seneste kommentarer