Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bladmos og kraniebrud


Bladmos og kraniebrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er for alvor ved at blive efterår. Mere end det har været i de foregående fem måneder. Altså sådan RIGTIG efterårs-agtigt, hvor himlen åbner sine sluser og lader regn, vind og almen ledhed vælte ned over os.

Jeg har normalt ikke de store problemer med denne årstid. Den er det rød/gule bindeled mellem den mest overvurderede årstid (sommeren) og den mest undervurderede (vinteren). En slentretur igennem det farverige efterårslandskab, hvor de kulørte synsindtryk blander sig med duften af muldnende blade og sød, rådnende nedfaldsfrugt, er sgu en af de helt store naturoplevelser, man gratis kan trække i livets store event-automat. En art fattigmands svømmen med delfiner; tæt på naturen i al dens grusomme forfald.

Men læg her venligst mærke til ordet "slentretur", eller bare slet og ret "gåtur". For det er til fods, den våde årstid bedst indtages. Når bilen kommer ind i ligningen, er det, som om fortryllelsen løftes, og årstidens charme veksles til en fæl cocktail af farlighed, ildelugt og blæver.

Vejene i de ellers så nysselige skove bliver glatte og luskede af bladmos og nedfaldende grene, der i bedste fald splintres under hjulene med en lyd som en hyggeligt knitrende ild, i værste fald timer deres fald fra træets tinder til præcis at ramme bilens tag, idet man kører under det og ens kranie imploderer med en lyd som en hyggeligt knitrende ild.

Og som om det ikke var slemt nok med de ydre gener, kan vi med børn i den legedygtige alder også attestere, at den løbende kamp med at holde bilens interiør nogenlunde plet- og lugtfrit i de tre efterårsmåneder bliver til et sandt sisyfosarbejde.

Bedst som man har tømt bagsædets sidelommer i døren for samlinger af tørrede blade, kastanjer (med og uden deres piggede skål) og smågrene, finder man på gulvet kager af muggen bladbiksemad, der har siddet under puslingernes termostøvler. Og mens man bukker sig ned for at samle den klæge kage af skovbund, der ligger og stinker kabinen til, op, sætter man hånden på det regnvåde sæde, hvor vandet har ladet sig absorbere efter at have forladt den vandafvisende flyverdragt.

For os med vinderkombinationen børn, bil og OCD-ordenssans er efteråret bare noget, der skal overståes ... eller opleves til fods