Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


100-årig med en knivskarp hukommelse

Søren Hvid kan fortælle om et spændende og afvekslende liv. Foto: Annelene Petersen

100-årig med en knivskarp hukommelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Hvid i Gjerlev fik tidligt lyst til gartnerfaget.

Hørelsen kunne være bedre, og midt under interviewet fik han bevilget en rollator, men hukommelsen er knivskarp ned til den mindste detalje, når Søren Hvid, Gjerlev, 100 år fredag 16. februar, fortæller og elegant afrunder med:

- Ja, det var vist mine data.

Søren Hvid kom til verden i en lille by ved Silkeborg, men familien flyttede til Kærby og siden til Aarhusvej i Randers, da hans far fik ansættelse på Karlsbjerg Teglværk.

De første par år havde Søren Hvid gået i den lille skole i Kærby. Nu blev det skolen i Munkdrup, som var noget større, og drengen var opvakt:

- Da jeg knap var fyldt 11 år, var jeg nummer 1 i klassen, fortæller Søren Hvid.

Søren Hvid fik tidligt lyst til gartnerfaget, og han kom i lære på et gartneri, beliggende på Aarhusvej, hvor der nu er bilforretninger.

I en alder af 17 år drog den unge mand til København og arbejdede her i nogle år som gartner.

På et tidspunkt ville Søren Hvid gerne se mere af verden og havde sikret sig arbejde i England. Men så kom besættelsen, og drømmen blev aldrig til noget.

Se de nye tal: Så længe lever man i din kommune

Selvstændig

Søren Hvid vendte tilbage til Randers og var i nogle år ansat hos en anlægsgartner, men han ville gerne være sig egen herre og købte af sine forældre et hus og et areal på 15 tønder land på Aarhusvej. Prisen var rimelig nok, 16.000 kroner.

- Men de to tønder land jord var nu mest vand, fortæller Søren Hvid, som imidlertid gik på med krum hals, også selv om hans planter i et nyopført drivhus blev frostramt den første vinter.

Efterhånden kom der gang i forretningen, og flere drivhuse blev opført. Men på et tidspunkt kom den gamle drøm om at se mere af verden igen. Søren Hvids hustru, Aase, havde to brødre, der var emigreret til Canada, og tanken var, at ægteparret og datteren Brigitte skulle prøve at opholde sig i Canada i mindst to år.

Gartneriet blev lejet ud for fem år med en klausul om, at Søren Hvid kunne overtage halvdelen af jorden, hvis familien vendte tilbage.

Nemt ved sprog

Søren Hvid talte ikke engelsk, da han indtraf med sin familie, men job havde han fra den allerførste dag, og meget hurtigt viste det sig, at han havde meget let ved at lære sprog.

Alligevel var det ikke sagen at forblive i Canada.

- Du kommer ikke af med din oprindelige nationalitet. Derfor er det heller ikke rigtigt at kalde emigranter for nydanskere, for de bliver ikke danskere, mener Søren Hvid.

Men - der blev en varig konsekvens af opholdet, for Brigitte, som dengang var 17 år, havde forelsket sig i en ung dansker med fornavnet Ole, så nok drog hun med forældrene tilbage til Danmark. Men siden blev hun gift med samme Ole, bor sammen med ham i Canada og er mor til to.

Nyt gartneri

Hjemvendt til Randers tog Søren Hvid arbejde som murerarbejdsmand.

- For så kunne jeg lære at bygge mit eget hus, som han forklarer.

Huset havde han selv tegnet under opholdet i Canada, og det blev rammen om et nyetableret gartneri, hvor Søren Hvid producerede tomater om sommeren og om vinteren fremavlede 25.000-30.000 tulipaner. Nye, store drivhuse blev opført, og det oprindelige gartneri blev afhændet.

- Da jeg fyldte 50 år, kørte det hele på skinner, og jeg havde afsluttet, hvad jeg selv kalder syvårskrigen med meget slid, fortæller Søren Hvid.

Fremsyn havde Søren Hvid også. Han indrettede et plantecenter, for den slags mente han, at der var fremtid i, og byudviklingen mod syd og i retning af hans gartneri forudså han også.

Hvad Søren Hvid ikke kunne forudse, var Randers Kommunes vejplaner. En ny vej skulle faktisk gå gennem hans drivhuse, og meget kort: Det blev til, at kommunen købte gartneriet.

- Jeg fik en god behandling af kommunen, erklærer Søren Hvid.

Men så indtraf en alvorlig hændelse:

Søren Hvid kørte en dag på sin cykel i et kryds ved Aarhusvej og overså en bil.

- I ambulancen hørte jeg Falck-folkene sige, at hvis jeg overlevede dette her, ville det være et mirakel, fortæller Søren Hvid.

Fejlkøb i Assentoft

Miraklet skete - efter kun syv uger blev Søren Hvid udskrevet. I mellemtiden havde hans hustru efter aftale købt et hus i Assentoft, som desværre viste sig at være et fejlkøb.

- Jeg var den gladeste mand i Randers, da jeg kom fra sygehuset og skulle se det nye hus i Assentoft. Men da jeg så køkkenet, fik jeg et chok, husker Søren Hvid, der straks kunne se mange andre mangler ved huset.

Efter at have ofret 100.000 kroner og en masse egen arbejdskraft forblev ægteparret dog i huset i syv år, indtil Aase Hvid blev syg og døde.

Søren Hvid ville ikke bo i huset længere og fandt efter nogle flytninger frem til et hus tæt ved Råby. Først i en alder af 97 år flyttede han ind i en ældrebolig i Gjerlev.

De seneste fem år af sit arbejdsliv var Søren Hvid ansat i Plantorama i Randers.

Søren Hvid følger levende med i udviklingen, både lokalt, nationalt og - ikke mindst - internationalt, og det bekymrer ham, at had i for høj grad præger verden.

- Jeg har oplevet en verdenskrig. Noget lignende må ikke ske igen, lyder det alvorligt fra Søren Hvid.

Familien fra Canada kommer ikke til 100-års fødselsdagen:

- De bor i et område med store mængder sne, og de skulle køre 125 kilometer til nærmeste lufthavn. Og der er altså igen huse på strækningen, som vi kender det i Danmark. Det er alt for risikabelt. Så vi er blevet enige om, at de kommer senere, fortæller Søren Hvid, der selv tre gange har besøgt sin datter og svigersøn og de to børnebørn i Canada.