98-årig bedstefar satte østeuropæiske banditter på plads

Niels Røgild har her taget plads i sin farfars lænestol i huset på Klintevej. Foto: Annelene Petersen

98-årig bedstefar satte østeuropæiske banditter på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Skjødt Røgild husker knivskarpt og klarede sig tidligere på året ud af et forsøg på røverisk overfald.

Når man som journalist har fået et - fremragende - tip om at interviewe en mand på 98 år, parkerer man uden dårlig samvittighed sin bil foran hans garage. For den er da næppe i brug?

Men man tager fejl, når det drejer sig om tidligere lokomotivfører Niels Skjødt Røgild på Klintevej i Randers. I garagen holder nemlig hans nysynede Mazda, og indehavernes kørekort er behørigt fornyet. Hertil kommer, at manden med dåbsattest fra 1920 har en hukommelse, så man gang på gang forbløffes. I de fleste tilfælde omfatter erindringen også en præcis dato.

Mellemnavnet Skjødt daterer sig til Tjærby og stammer fra Niels Røgilds mors familie. Drengen voksede op på et landbrug - 78 tønder land, heraf en del eng - i Helstrup og gik, som han selv siger tre og et halvt år i skole - for dengang gik man ikke i skole hver dag, da slet ikke om sommeren.

Niels Røgild blev udlært som automekaniker i Langå og uddannede sig efter en tid hos firmaet Nissen i samme by til lokomotivfører. Talentet for faget havde den unge mand - blandt 40 deltagere i den afsluttende prøve hentede han 792 af 800 mulige point hjem.

Inden man kunne avancere til lokomotivfører, skulle man arbejde et par år som fyrbøder. Niels Røgilds første år hos DSB faldt i besættelsestiden - hans karriere varede fra 1943 til 1988 - og han husker, hvordan dårlige brunkul ikke kunne holden dampen oppe på lokomotiverne. Derfor udså han sig nogle af de hegnspæle, der jo fandtes med fire rækker hegn langs alle banelinjer. Kriteriet var, at de skulle være let rådne i foden, så de kunne brækkes af og smides i fyret.

- Så kunne vi køre 20 kilometer igen, fortæller Niels Røgild.

Fra den 15. maj 1943 og frem til november 1950 var Skjern udgangspunkt for lokomotivførerarbejdet. Derefter blev det Randers frem til 1967 og de sidste år Aarhus.

Jul i Brande

Vilkårene for lokomotivførerne var anderledes dengang i forhold til nu. Således forekom overnatninger hyppigt ude på givne stationer. Niels Røgild "fejrede" således et år jul på stationen i Brande.

Ved en anden lejlighed var han pålagt at køre et godstog fra Aarhus til Aalborg juleaftensdag. Toget skulle først tømmes for stykgods 3. juledag, men DSB turde ikke lade vognene stå i Aarhus på grund af faren for tyveri.

- Så kl. 18 juleaften, mens familien sad og spiste julemiddag, passerede jeg Randers, fortæller Niels Røgild.

Jul i hjemmet blev det dog alligevel, for efter sin mands råd havde hustruen taget kørekort og kunne hente ham hjem fra Aalborg en god times tid senere.

Personpåkørsler har Niels Røgild nærmest mirakuløst undgået, selv om det en gang var tæt på. En kollega, der begyndte i tjeneste samme dag som Niels Røgild, oplevede dette marerift ikke færre end 26 gange.

Smidt af sædet

Dramatiske oplevelser har der dog været. I en periode havde lokoførererne problemer med, at de store MZ-lokomotiver kunne begynde at slingre. Det skulle i øvrigt vise sig, at årsagen lå i nogle fejlanbragte bolte.

En dag var Niels Røgild på vej fra Nyborg mod Aarhus, da MZ-lokomotivet ved Hjulby begyndte at slingre så voldsomt, at stolen knækkede under ham. Niels Røgild blev slynget ned på gulvet og ramte undervejs en ildslukker. Instinktivt fik Niels Røgild lagt en hånd på den såkaldte dødemandsknap, der skal aktiveres med korte mellemrum - ellers stopper toget.

I Odense meddelte Niels Røgild den fungerende chef, at han agtede at køre videre mod Aarhus med højst 80 km/t, hvilket betød, at en ledende maskinchef stod klar i Fredericia - uden forståelse for, at der kunne være et problem med rystende MZ-lokomotiver. Niels Røgild er sikker på, at han havde fået en hjernerystelse, så den videre tur foregik med en såkaldt instruktør i førerkabinen.

Instruktør har Niels Røgild i allerhøjeste grad selv været. Det begyndte med, at han skulle omskole folk på Randers Banegård til at køre med nyanskaffede MT-traktorer, der brugtes til rangering, og ikke mindst MR-togene fra 1970erne kom Niels Røgild til at undervise førere af.

Hans karriere ved DSB sluttede et halvt års tid, før IC3-togene blev sat i drift. Men ellers har Niels Røgild ført alle former for DSB-trækkraft, incl. de store damplokomotiver.

Klarede to røvere

Nok er Niels Røgild 98 år, hvad man i øvrigt knapt tror. Men alderen forhindrede ham ikke i personligt at afværge et regulært røveriforsøg den 27. februar i år i perrontunnelen på Randers Banegård.

På grund af et lidt problematisk ben - efterveer fra et fald - ville Niels Røgild tage elevatoren op til ventesalen, da to østeuropæere meget påfaldende trængte sig på for også at komme med. Den ene medbringende en udfoldelig paraply. Niels Røgild opdagede pludselig, at hans tegnebog var væk fra baglommen - og gav manden med paraplyen et så kraftigt skub, at den forsvundne tegnebog dumpede ned på elevatorens bund!

Det før nævnte fald betød i øvrigt, at Niels Røgild måtte fejre jul og nytår på Aabakken i Øster Tørslev.

- Et 6-stjernet hotel, lyder karakteristikken, idet Niels Røgild bestemt heller ikke var blind for de mange kønne piger, der arbejder på stedet.

Niels Røgild og hans nu afdøde hustru - hun klarede at blive 85 år - fik to børn, men havde den sorg at mistede en datter i en alder af kun 45 år. Et antal børnebørn er kommet til.

Men i det daglige har Niels Røgild stor glæde af genboerne Else og Ejvin Jensen, hvor han gerne spiser med og følger deres familie tæt.

- Når vore børnebørn skal have gæster, er Niels altid det første navn, de nævner, fortæller Else Jensen således. Sikkert også, fordi han er en så fantastisk levende fortæller.

98-årig bedstefar satte østeuropæiske banditter på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce