Forståelig behandling af tyske flygtninge efter krigen


Forståelig behandling af tyske flygtninge efter krigen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ricardt Riis, Carit Etlars Vej 25, Horsens
unknown
Danmark Debat. 

Flygtninge: Hvor er det godt, at vi har vore bedsteforældre at være forargede på. Så kan vi forarges uden at tage hensyn til den historiske sammenhæng. Som nu de to journalister gjorde i deres kronik i avisen Danmark 15. februar om Danmarks behandling af de tyske flygtninge. Der er tale om et "mørkt og underbelyst kapitel", lod de forstå.

Såmænd er det ej. Der udkom en officiel redegørelse i 1950, Henrik Havrehed udgav sin doktordisputats om flygtningene i 1987, Arne Gammelgaard har udgivet indtil flere flygtningeberetninger, og jeg har lavet en hjemmeside: tyskeflygtning.dk, hvor man kan læse en del beretninger plus nogle referater og bedømmelser af den diskussion, der udspandt sig i pressen efter Kirsten Lylloffs angreb på lægerne i 1999-2000.

Det er sandt, at flygtningelejrene var omgivet af pigtråd og blev bevogtet af bevæbnet mandskab. Det er også sandt, at der bestod et "fraterniseringsforbud", og at det blev håndhævet strengt. Men hvad så? Flygtningene skulle jo ikke integreres i det danske samfund, men rejse hjem så snart som muligt. Desværre tog det fire år for vore myndigheder at overbevise de allierede om, at de som besættelsesmagter havde pligt til at modtage tyske borgere, så meget mere, som mange af kvinderne i vore lejre efterhånden havde fundet ud af, at deres mænd havde overlevet og befandt sig i Tyskland.

Man frøs i lejrene, ja. Men det gjorde mange i den danske befolkning også, for der var både brændselsmangel og utrolig kolde vintre i årene efter krigen. Da der på en lejr i Nordjylland blev lagt træ frem til bygning af en ny barak, var træet pist-væk på en enkelt nat. Det gode brænde skulle ikke gå til spilde til bygning af nogen barak. I Oksbøllejren forsvandt alle træer på lejrens grund. Og i Kløvermarkslejren ved København huggede man brædder fra de andres barakker, så isolationen faldt ned. Usolidarisk, ja, men vel forståeligt.

De flygtninge, der var kommet hjem til Tyskland, skrev ofte til deres kammerater i Danmark: "Bliv i Danmark så længe som muligt". Man sultede nemlig i Tyskland, og flygtningene fra Danmark blev beskrevet som individer udstyret med "Danskerfedt".

Indespærringen bag pigtråd, tja. Den blev administreret forholdsvis mildt. Blev man syg i Kløvermarkslejren, skulle man indlægges på flygtningesygehuset på Nyelandsvej på Frederiksberg. Og ville ens veninder besøge én, kunne de få både udgangstilladelse og sporvognskort. Det samme kunne Walter Franz, når han skulle bruge de danske biblioteker. Det benyttede han sig af til at gå tur på strøget. Det er ganske spændende læsning, også for en jyde.

Forståelig behandling af tyske flygtninge efter krigen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce