Myter og realiteter: Indvandring er ikke kun en økonomisk belastning


Myter og realiteter: Indvandring er ikke kun en økonomisk belastning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Torben Eli Bager, professor emeritus, SDU, Kolding
Billede
Danmark Debat. 

Prisen: Det virker, som om politikerne ikke længere holder hovedet klart, når de i tide og utide taler negativt om ikke-vestlige indvandrere. Vestlige indvandrere kommer fra forholdsvis få lande i Europa, USA/Canada og Australien/New Zealand. Ikke-vestlige indvandrere kommer fra alle andre lande kloden rundt. De kommer fra højtudviklede lande som Sydkorea, Taiwan og Chile og lavtudviklede lande som Somalia, Mali og Afghanistan; de kommer med højt uddannelsesniveau og lavt uddannelsesniveau; de kommer med masser af erhvervserfaring og uden erfaring; de kommer med stor lyst til at starte nye virksomheder og uden denne intention (omkring 8 pct. af indvandrerne er selvstændige erhvervsdrivende); de kommer som indvandrere, flygtninge og studerende; og de kommer fra vidt forskellige kulturer og religioner.

I de sidste 20 år er der kommet en del nye indvandrer- og flygtningegrupper til, som i kombination med øgede krav og bedre tilbud fra samfundets side har skubbet dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet end før århundredskiftet. At generalisere over denne brogede flok af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge virker vovet. Ikke desto mindre holder ministre sig ikke tilbage. Et beskæmmende eksempel er debatten om 3. generationsindvandreres børn ved juletid, der byggede på fejlfortolkede tal i en ministeriel rapport. Rapporten fik Merete Riisager til at konkludere at hun "havde forladt troen på at integrationen går fremad" og at "den økonomiske regning vokser". Det må sandelig siges at være vidtgående konklusioner af en tvivlsom ministeriel rapport om skolebørns karakterer.

Realiteten er tværtimod, at integrationen samlet set går fremad både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. En nylig analyse af perioden fra 1996 til 2016 påviser, at gabet mellem danskeres og ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedsintegration er blevet indsnævret i perioden (Hans Lassen: "En supertanker skifter kurs", Aalborg Universitet, 2017). Desuden viser den, at integrationsforløbene er vidt forskellige for de forskellige indvandrer- og flygtningegrupper. Det skyldes både deres medbragte kvalifikationer og vilkår de bydes på, når de kommer til landet.

Specielt under økonomiske opsving som det nuværende og opsvinget i 00erne er der hårdt brug for indvandrere og flygtninge til at erstatte de mange danskere der løbende forlader arbejdsmarkedet på grund af aldringsprocessen. I absolutte tal faldt beskæftigelsen blandt danskere i perioden 2009 til 2016 med ca. 168.000, mens den i samme periode steg med ca. 25.000 for ikke-vestlige indvandrere og ca. 36.000 for vestlige indvandrere. Opsvinget siden 2014 ville være blevet svækket uden denne tilgang af arbejdskraft udefra. Jørn Neergaard Larsen, daværende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening og senere minister, udtrykte det under opsvinget i 00erne på følgende måde: "Havde det ikke været for indvandrernes og deres efterkommeres entré på arbejdsmarkedet de senere år, ville opsvinget for længst have været forbi".

Det er derfor erhvervslivet ser med stor skepsis på regeringens og DFs planer om at begrænse tilstrømningen af indvandrere og gøre flygtninges opholdsvilkår mere usikre. Arbejdsgiverne er naturligt nok ikke interesserede i at investere i jobtræning, kurser o.l. for personer, der med kort varsel kan blive sendt til en lejr eller ud af landet. Den økonomiske effekt af dette såkaldte paradigmeskifte bliver med stor sandsynlighed, at værdiskabelsen i erhvervslivet bliver mindre og de offentlige finanser belastes yderligere.

Man kan derfor ikke entydigt konkludere, at ikke-vestlig indvandring har været en økonomisk belastning for dansk økonomi, specielt ikke siden århundredskiftet, ligesom man heller ikke kan konkludere at integrationen er mislykket over hele linjen. Det man kan konkludere er snarere, at det økonomisk set er meget afgørende hvilke indvandrere og flygtninge, der kommer til landet, da den humane kapital er så vigtig. Desuden betyder det meget, at indvandrere og flygtninge mødes med en passende buket af krav og tilbud. De kan både ende med at blive en belastning for samfundet men kan også blive en vigtig ressource for en aldrende befolkning. Det skulle jo nødig gå Danmark lige så galt som det er gået Japan, der først i 12. time er begyndt at åbne for indvandring for at undgå yderligere befolkningsreduktion og økonomisk svækkelse.

Myter og realiteter: Indvandring er ikke kun en økonomisk belastning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce