Næste valg skal være et klimavalg, men hvordan vurderer vi nuancerne af grøn?


Næste valg skal være et klimavalg, men hvordan vurderer vi nuancerne af grøn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Liv la Cour, konsulent, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, grøn ildsjæl
Billede
Danmark Debat. 

Om højst fire måneder skal der være valg til Folketinget. Et valg, der allerede nu får mig til at føle både håb og frygt. Håb, fordi meget tyder på, at klima og miljø langt om længe bliver et af de centrale og måske afgørende valgtemaer, og at vi derfor kan begynde at tro på, at et nyt folketing vil tage ansvar for at skabe en seriøs bæredygtig omstilling. Men desværre også frygt for, at valgkampen bliver en uærlig affære, hvor det er svært for os vælgere at gennemskue farvenuancerne, når alle efterhånden påstår, at de er grønne - og fastholder deres påstand selv når den modbevises af fakta. Hvis der vitterligt blev ført en grøn politik i Danmark, så samfundet markant anderledes ud. Uoverensstemmelsen mellem holdning og handling svækker tilliden til den politiske debat og vores demokratiske system, fordi vi risikerer at blive forført af 'grøn-vask' af pseudo-grøn politik - og så vågner med slemme tømmermænd når vi opdager blændværket.

Jeg tror, de fleste bekymrer sig om Facebooks medvirken til spredning af fake news eller Trumps 'alternative fakta', men selvom manden da er i en liga for sig når det gælder selvopfundne fakta, uærlighed og generelt mærkværdige udtalelser, er han ikke alene om at forvride og forvirre vores tillid til systemet.

Politikere lever naturligvis af at kæmpe for (og sælge) deres politiske holdninger, men det er som om der er sket et skred i arrogancen over for vidensbaseret dialog. Opgøret med 'ekspertvældet' er kommet så vidt, at hver mand er både sin egen lærer og censor og derfor forkaster bedre viden med "men det mener jeg ikke". For eksempel når klimaministeren usagligt kalder det "volapyk", når nogle af landets dygtigste fagfolk (Klimarådet) fremlægger dokumentation for, at regeringen sænker tempoet i den grønne omstilling. Eller når ministeren forsikrer, at Danmark lever op til vores internationale forpligtelser (EU og Parisaftalen) selvom 80 procent af CO2-reduktionen i regeringens klimplan er så usikker, at der netop ikke er videnskabeligt belæg for at det virker. De politiske indsatser betegnes af fagfolk derimod som varm luft (CO2-kvoter) og kreativ bogføring (indregning af jordens optag af kulstof).

Det er naturligvis ufornuftigt at tro, at der findes én videnskabelig sandhed. Men der findes videnskabelig konsensus, som vi må have tillid til og bruge i opgøret med det herskende 'menings-vælde', hvor alt er lige godt og derfor ligegyldigt. Problemet er, at det efterlader os i et tomrum af magtesløshed når vi mister tilliden til det magthaverne siger og gør. Det svækker samfundets sammenhængskraft, men det svækker også vores egen handlekraft fordi vi fastholdes i illusionen om, at vi skam gør tilstrækkeligt. Godt nok er vi gode til vindmøller og fjernvarme, men vi danskere har så højt et forbrug, at vi i årtier har været blandt de nationer i verden, der forurener mest pr. indbygger. Det handler derfor om at blive ædru - at vågne op til virkeligheden, som langt fra er grøn og give magten til dem, som tør sætte grænser for vores forbrug (en hemmeligholdt politisk sandhed er, at vi ikke bliver mindre lykkelige af at sænke forbruget!).

I den mediebaserede verden er det i høj grad journalisternes opgave at gå politikerne på klingen, men vi kan som borgere også være med til at skabe en ærlig dialog ved at bedømme et parti på dets handlinger og ikke blot holdninger. Hvilken politik er der reelt blevet ført de sidste år? Hvad er der blevet stemt for, etc. Det handler ikke om at indlede en heksejagt på enkelte politikere, men venligt og sagligt at stille vores folkevalgte repræsentanter til regnskab for den politik de faktisk fører. Så lad os gøre det kommende folketingsvalg (og EU-valg) vil et bæredygtigt valg. Et valg hvor vi fastholder fokus på en oplyst debat, hvor fakta ikke kan affejes som volapyk, og hvor vi tør bedømme vores folkevalgte på deres handlinger. For det er både nemmere og sjovere at skabe en bæredygtig forandring, hvis man ikke har pseudo-grønne tømmermænd.

Næste valg skal være et klimavalg, men hvordan vurderer vi nuancerne af grøn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce