Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kom nu i gang, Christiansborg!

- Socialdemokratiet anbefaler ikke at tale om udligningsordningen, sagde Nicolai Wammen (S) på en konference i februar - ifølge Jyllands-Posten. Arkivfoto: Scanpix

Kom nu i gang, Christiansborg!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udligningssystemet, der fordeler penge mellem rige og fattige kommuner, er ikke fair. Det mener en lang række borgmestre. Men hverken regering eller opposition lader til at ville give systemet det gennemgribende eftersyn, der kræves. Fordelingen

Udligning: Hvis udligningssystemet skal ændres, er det en opgave, som ligger hos Folketinget. Før kommunalreformen havde Kommunernes Landsforening (KL) også mulighed for at skrue på knapperne, når det kom til det kommunale udligningssystem. Men siden 2007 har det været op til politikerne på Christiansborg, hvis noget skulle ændres.   Det er sket én gang siden: I 2012, da daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sammen med Enhedslisten indgik en aftale om at justere udligningsordningen, så større bykommuner betalte mere til landområderne for at give dem bedre økonomi til at klare sager om svigt af børn. Men dét, der skal til, er ikke flere lapper på det eksisterende system, lyder kritikken fra både forskere og lokalpolitikere. De efterlyser en gennemgribende ændring af hele udligningssystemet.

Kommunal udligning
I Danmark er der fra politiske side et ønske om, at alle kommuner skal kunne give deres borgere omtrent samme service til en gennemsnitlig skatteprocent.Det betyder, at ældreplejen skal være nogenlunde ens i Randers og Rudersdal og at børnehaverne ikke skal være markant bedre i Hvidovre end Hjørring.

Derfor har man et udligningssystem, som fordeler skattekroner fra rige til fattige kommuner.

Systemet er sat i verden for netop at give kommunerne mulighed for at yde en gennemsnitlig service til en gennemsnitlig skatteprocent.

Men det fungerer ikke, lyder det fra en lang række borgmestre, som derfor vil have udligningssystemet lavet om.

En upopulær sag

- Politikerne må ofte lave lappeløsninger på den kommunale økonomi og sætte en pose penge til rådighed for at lappe på tingene ude lokalt, siger Mogens Ove Madsen, der er samfundsøkonom og lektor ved Aalborg Universitet.

- Det løser bare kun tingene, indtil problemet opstår næste gang. Men at der kommer nogen større reform i Lars Løkkes nuværende regerings levetid, er urealistisk, vurderer kommunalforsker Roger Buch.

- Den nuværende regering vil ikke røre ved det, for det er en regering, der har så store problemer i meningsmålingerne, at den ikke vælger sager, som kan giver ballade, siger han. 

- For det giver ballade, hvis man går ind og laver en udligningsreform. Det vil altid give nogle tabere og vindere. Og det vil udløse en masse negative historier hos dem, som taber på reformen.  

Det skal ties ihjel

Også oppositionens øverste ledelse går helst langt uden om udligningsdebatten. Det blev tydeligt, da Socialdemokraternes politiske ordfører Nicolai Wammen i februar talte til partiets spidskandidater til det kommende kommunalvalg. - Socialdemokratiet anbefaler ikke at tale om udligningsordningen, sagde han ifølge Jyllands-Posten dengang på  konferencen.Den opfordring holdt imidlertid ikke 11 nordjyske borgmestre tilbage, da Kommunerns Landsforening måneden efter holdt kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. Her gik blandt andre den socialdemokratiske Hjørring borgmester Arne Boelt foran med et krav om, at udligningssystemet skulle have et større serviceeftersyn af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og Analyse, og at Folketinget med baggrund i det arbejde siden skulle tage affære.

- Hvis Christiansborg ikke tager det her alvorligt, er der ikke ret langt til, at folk begynder at stemme med fødderne til næste folketingsvalg. Ligesom de har gjort det i England og USA, sagde Arne Boelt dengang til avisen Danmark.

Manglende reaktion på borgen

Indsparket fra de nordjyske borgmestre kunne nemt have resulteret i voldsom debat og splid i KL. Men takket være KL-formand Martin Damm lykkedes det i stedet borgmestrene i både hovedstad og provins, land og by at enes om en meget simpel opfordring til Christiansborg: - Nu er det nu. I kan ikke smyge jer uden om ansvaret, lød det dengang fra formanden.

- Tag det nu på jer, så vi kan sikre kommunerne en langsigtet finansiering - og at det er til at drive kommune i hele landet. Opfordringen lader dog ikke til at have sat meget i gang på Christiansborg. Her henviste økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) efter topmødet i KL til et udvalg af embedsmænd, som for mere end to år siden blev sat til at undersøge den lille del af udligningssystemet, som har at gøre med de skræpede krav til, at kommunerne skal få ledige i arbejde.