Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vores velfærd er skævt fordelt

Der er stor forskel på, hvor mange penge der er til velfærd i provinsen og hovedstaden. Her er det to piger fra Børnehuset Harridslev i Randers Kommune, som går i børnehave i en nedlagt gymnastiksal på landsbyens slidte folkeskole. Fra vinduet i det tidligere omklædningsrum betragter pigerne skolebørnene lege i skolegården. Foto: Ole Jakobsen.

Vores velfærd er skævt fordelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyske og fynske kommuner går glip af millioner til velfærd på grund af den måde, skattekronerne fordeles på. Hvis Holstebro lå i hovedstadsområdet, ville byen have 135 millioner mere i kassen om året. "Urimeligt" og "skævt", lyder det

135 millioner kroner. Så meget ekstra ville Holstebro Kommune have til rådighed, hvis kommunen lå nær hovedstaden. For de penge ville Holstebro Kommune kunne ansætte omtrent 349 flere social- og sundhedsassistenter til at pleje de ældre. Eller i omegnen af 330 ekstra pædagoger til kommunens børn. Noget lignende er tilfældet i 63 af landets 64 provinskommuner. For eksempel ville Varde Kommune have 128 millioner kroner mere i kassen, hvis kommunen lå nær København, Middelfart Kommune ville have 90 millioner ekstra og Vejle Kommune 194 millioner flere. Det viser beregninger, som otte provinskommuner i fællesskab har fået lavet på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, og som avisen Danmark i dag kan offentliggøre.

De afslører væsentlige forskelle i forudsætninger for offentlig service mellem hovedstadområdet og provinsen og dermed en del af forklaringen på, hvorfor Ældre Sagen i denne uge kunne afsløre store forskelle på kvalitet af ældreomsorg kommunerne imellem.

Fem ting du skal vide om udligningssystemet

Millionbeløb til hovedstaden

Forklaringen på uligheden mellem provins og hovedstad skal findes i den såkaldte hovedstadsudligning. Det er en ordning, hvor rige hovedstadskommuner som Rudersdal, Hørsholm og Gentofte giver en del af overskuddet af deres skatteindtægter til mindre rige kommuner i hovedstadsområdet. Eksempelvis modtog Københavns Kommune som en del af ordningen 966 millioner kroner i 2016, mens Høje Taastrup Kommune fik 225 millioner kroner. 15 andre hovedstadskommuner modtog også millionbeløb.

Men de store summer kommer altså ikke kommunerne i provinsen til gode. De er udelukkende til fordeling mellem de 34 kommuner omkring og især nord for København, som er med i hovedstadsudligningen. Og det er derfor, at Holstebro Kommune ville få ekstra kroner i kassen, hvis kommunen lå nær København og blev en del af denne ordning.

"En særlig klub"

Hovedstadsudligningen stammer fra 1930'erne, hvor den blev indført for at hjælpe Københavns Kommune ud af massive økonomiske problemer. Men den eksisterer stadig her 80 år senere, og det er dybt uretfærdigt, mener en række provinsborgmestre.

- Det er ikke rimeligt, at man lukker øjnene for denne her skævhed, lyder det fra borgmester i Randers, Claus Omann Jensen (V).

- Vi skal have udligningssystemet diskuteret og nuanceret. Vi synes, at alle kommuner skal stilles lige.

Han bakkes op af borgmesteren i Esbjerg, Johnny Søtrup (V):

- Hvorfor skal der være en særlig klub omkring hovedstaden, der får flere penge end alle andre? Det vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved.

De to borgmestre står sammen med borgmestrene fra Herning, Aarhus, Holstebro, Hjørring, Odsherred og Vordingborg bag initiativet Bedre Balance, som ønsker at hovedstadsudligningen bliver erstattet af "en ordning, hvor alle kommuner er lige".

Råd til mindre velfærd

Sammenligner man velfærden i provinsen med hovedstadens ældrepleje, børnepasning og folkeskoler, tegner der sig et generelt billede af, at hovedstadskommunerne bruger flere penge pr. borger end provinskommunerne. Og det skyldes ganske simpelt økonomien, mener provinsborgmestrene.

- Der er en lang række eksempler på, at hovedstaden har råd til at bruge flere penge på service, end vi har i provinsen. Når man ser på udgifterne til børnepasning, ligger de 30 procent højere i hovedstaden end i provinsen, i ældreplejen drejer det sig om 10-12 procent, og for folkeskolerne ca. 10 procent. Samtidig har de et lavere skatteniveau. Det er en urimelig forskel, siger Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg.

- Hvis man ikke gør noget ved det her, er vi bange for, at der udvikler sig et A- og et B-hold blandt kommunerne i Danmark.

Borgmesteren i Randers har samme oplevelse:

- Jeg vil ikke sidde og lege grædekone, men jeg vil gerne påpege den problemstilling, der står foran os. Vi har ikke mulighed for at levere samme service som i hovedstaden, siger Claus Omann Jensen.