Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Folkemøde: Her behøver vi ikke være så hurtige

Elisabet Svane. Foto Yilmaz Polat

Folkemøde: Her behøver vi ikke være så hurtige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Her hos os behøver vi ikke at være så hurtige, så vi er ikke på Snapchat og Instagram hele tiden.

Der var atter sol over Allinge lørdag morgen efter en noget regnvåd fredag aften, som ellers er Folkemødets store festaften. Det er her, de store kommunikationsbureauer og organisationer giver den gas for de inviterede gæster og lader champagnen flyde frit. Mens andre Folkemøde-deltagere cykler eller tager shuttlebussen ud til campingpladsen og sommerhusene og ser ud til at være bedøvende ligeglade med gratis bobler.

Lørdag morgen er det tid til rundstykker eller, hvis man som jeg kom forbi Højskolernes telt, en helt særlig morgenmad hos Suhrs Højskole, som havde ladet havregrøden overnatte i koldskål og serverede den med let kogte rabarber. Det smagte fremragende. Rundt om i teltene blev der sunget morgensang, politiet var trukket i de korte bukser og hos Bornholms Landboungdom stillede seks unge op for at fortælle om livet som ung i udkants-Danmark, som der stod i programmet.

F.eks. Asger, der bliver handelsstudent i næste uge og i juli rejser til Nordvestsjælland, hvor han skal starte sin landbrugsuddannelse på en større gård. Inden han vender hjem for at overtage den fædrene gård. Et liv, hvor hverken Snapchat eller Instagram er særligt vigtigt, men hvor det er godt at vide, at der er forskel på at have et landbrug i Pedersker og et i Østermarie.

-Jeg tager min uddannelse på Sjælland, for lige nu har jeg brug for at stå på egne ben, ellers ville jeg ikke føle, at jeg havde forladt reden. Så jeg starter på et værelse på seks kvadratmeter, fortalte Asger.

Zenia, som stod ved siden af og også er under uddannelse, har intet behov for at forlade Bornholm. Hun har været på efterskole uden for øen, det er nok for hende.

- Jeg har ikke behov for at rejse nogen steder hen. Jeg elsker at være her, sådan er jeg, som hun sagde.

Sigga, som læser til socialrådgiver på Bornholm og er med i Landboungdom, fordi hun kender så mange, der er det, godt kan finde på at rejse til København, hvis hun skal videreuddanne sig. Men hun kommer hjem igen. Det gør Sandra også, hun søgte lærepladser overalt i landet og fik en i Land og Fritid på Bornholm. Og Thorbjørn, som har læst til agrarøkonom i København, er for ikke så længe siden vendt hjem med sin udenøs kæreste, og de er klar til at overtage hans fædrene gård. Mens mekanikeren Denni har været hjemme hele tiden - det vil sige, han var også lige i Marokko og lave en landbrugsskole for utilpassede unge marokkanere.

De seks unge forstod godt spørgsmålet om, hvor de ville være om fem år, når de var i gang med at stifte familie og måske havde købt hus. Men de forstod til gengæld ikke spørgsmålet fra den lokale journalist, der ville vide, hvordan det egentlig er at være ung og fra udkanten. De syntes sådan set ikke, de kom fra udkanten. De var jo bornholmere.

De synes egentlig ikke, det går så skidt, og det gør det heller ikke på Bornholm, som har været inde i en rivende udvikling gennem de senere år. En del kan tilskrives Folkemødet, som nu for syvende år har ligget i Allinge. Og bliver liggende. Den diskussion er død.

Som Asger sagde:

- Jeg tror, at vi skal være glade for, at Folkemødet ikke ligger på Lolland, for så ville det måske ikke gå så godt herovre, som det gør, sagde han.

Også statsministeren havde taget de positive briller på, da han i sin tale citerede forgænger Poul Schlüter for, at det "ufatteligt godt". Sidste år tegnede han krisestemningen op og efterlyste reformer, der kan fremtidssikre velfærdssamfundet. Den krisestemning er nu lagt ned i samme skuffe som den første 2025-plan med højere pensionsalder og topskattelettelser.

Nej, Folkemødet er ikke stedet til store, politiske nyskabelser. Det er til refleksion og nu, i slutningen af juni, på kanten af en sommerferie, er der ingen, der har behov for store, politiske nyskabelser.

Derfor reflekterer politikerne. Løkke over rollen som statsminister og de udfordringer, som er ens, uanset, om man er fra Venstre, Socialdemokratiet eller konservativ som Schlüter. Mens Mette Frederiksen, (S), reflekterede over at så mange unge har det så dårligt. Om konkurrencen var blevet for hård? Om kravene til de unge er blevet for høje? Om vi bruger for lidt tid til at tale og for meget på sociale medier? Og om samfundet var blevet for individualiseret?

Det gav klapsalver på Folkemødet, selvom spørgsmålene var flere end svarene. Det var lige meget.

Folkemødet slutter søndag, og jeg er taget hjem. Helt i Folkemødets ånd fik jeg et lift til færgen af to sydsjællændere, en Venstre-mand og en socialdemokrat, som om få måneder skal kæmpe hårdt om at få valgt netop deres mand til borgmesterposten. Men derfor kan man jo godt følges ad til folkemøde.

Uden Snapchat og Instagram.