Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Forsvarere: Det var folkedomstolen, der dømte drengene fra Ry

Advokat Jytte Storgard, Horsens, var forsvarer for én af Ry drengene. Hun mødte også op som beskikket forsvarer under grundlovsforhøret ved Retten i Horsens og protesterede ikke, da anklageren begærede dørlukning af hensyn til drengenes unge alder. I dag er hun ikke sikker på, at det var den rigtige beslutning, og erfaringen fra Ry-sagen har givet anledning til selvransagelse. Foto: Morten Pape

Forsvarere: Det var folkedomstolen, der dømte drengene fra Ry

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er nærmest rutinemæssigt, at dørene lukkes for offentligheden ved grundlovsforhør, hvor de sigtede er under 18 år. Men erfaringerne fra Ry-sagen, hvor fire unge drenge blev dømt for at sætte ild til en jævnaldrende, har givet anledning til

Ry-sagen: Det kom ikke som den store overraskelse, at fire 15-16 årige drenge fra Ry blev kendt skyldige i grov vold mod en jævnaldrende, da de 6. februar satte ild til en jævnaldrende klassekammerat på parkeringspladsen ved sportshallen i Ry. Drengene erkendte i retten i Horsens at have været der. Tre af dem pegede på en fjerde som ham, der kastede en brændende flaske mod ofret.

Mere overraskende var det, at dommen blev afsagt med dissens (uenighed blandt dommer og de to domsmænd vedr. strafudmålingen), og at dommeren skærpede straffen i forhold til anklagerens krav. Det ses ikke særlig tit.

Anklager Anna Holm Pedersen krævede alle fire drenge idømt halvandet års fængsel, hvoraf de seks måneder skulle afsones. Da drengene allerede havde siddet tre måneder som varetægtsfængslede på lukkede institutioner, løslod hun dem under retssagen. Under sin procedure erklærede hun sig tilfreds med, at den ubetingede del af straffen var afsonet. Med andre ord: drengene havde - efter anklagemyndighedens opfattelse - udstået den ubetingede del af straffen, da dommen faldt.

Ung mand løsladt for vold mod ekskæreste
Det er en refleks, at i sager med så unge mennesker er det kun godt, at der ikke bliver skrevet om det, og derfor protesterer vi ikke. Men i denne sag, der var så højprofileret både lokalt og i hele Danmark, måtte medierne skrive det, de kunne få andre steder fra.
Jytte Storgaard, forsvarer for en af Ry drengene
Brandangrebet i Ry
6. februar blev en 16-årig dreng angrebet med en flaske brændende benzin ved den lokale idrætshal i Ry.

Han blev forbrændt på 20 procent af kroppen, primært på ben og lår, men også på højre hånd og i ansigtet.

Fire formodede gerningsmænd - alle i alderen 15-16 år og som offeret 9. klasses-elever på Mølleskolen i Ry - blev anholdt samme aften. Siden blev de varetægtsfængslet ved et lukket grundlovsforhør og sigtet for drabsforsøg. Tiltalen kom dog i stedet til at dreje sig om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

De fire nægtede sig skyldige.

Drengene blev idømt fængsel på mellem et og halvandet år. Straffen var delvist betinget.

Krav om to års fængsel

Men domsmandsretten så anderledes på sagen.

To af drengene fik en mildere straf og blev idømt et års fængsel, hvoraf fire måneder blev gjort ubetinget. De to andre fik hver halvandet års fængsel - heraf seks måneders ubetinget. Og selvom anklager havde løsladt drengene, krævede dommeren, at de skulle afsone resten af den ubetingede straf.

Ifølge dommen ønskede et medlem af domsmandsretten at straffe den dreng, der kastede flasken, med to års fængsel. De to andre fulgte anklagerens indstilling, og derfor landede dommen på halvandet års fængsel.

Til gengæld blev drengene "kun" dømt efter straffelovens paragraf 245, der omhandler grov vold. De var ellers alle tiltalt efter den strengeste voldsparagraf, 246, der taler om særdeles skærpende omstændigheder og med en højere strafferamme.

Forløbet undrer advokat Jytte Storgaard, der var forsvarer for en af Ry-drengene.

- Det er helt usædvanligt, at domstolen går ud over, hvad anklageren kræver. Det sker i praksis aldrig, siger Jytte Storgaard.

 

Dømt af folkedomstolen

Hun betegner dommen som "usædvanlig i sin hårdhed".

- De blev jo frifundet for skærpelses-delen, så det er en virkelig overraskelse. For mig tyder det på, at dommerne har været under kraftigt pres, mener Jytte Storgaard og fortsætter:

- Jeg følte, at drengene blev dømt af folkedomstolen, inden sagen nogensinde nåede ned i retten. Reaktionen fra folk, jeg mødte, var, at drengene var skyldige. De var dømt på forhånd.

Hun bakkes op af advokat Mette Grith Stage, der var forsvarer for en anden af drengene.

- Jeg kan ikke vide, om domsmandsretten var påvirket af folkestemningen, for den er forpligtet til at forholde sig til sagens oplysninger. Men det er yderst usædvanligt og bemærkelsesværdigt, at retten går ud over det, anklageren kræver. Det undrer mig, siger Mette Grith Stage.

Hermetisk lukkede døre

Der er flere grunde til, at folket fik rig lejlighed til at fælde dom.

Sagen fra Ry er - heldigvis - ret enestående, og medieinteressen var fra første dag enorm. Forklaringer på baggrund, motiv og årsag blev søgt fundet. Det 16-årige offers bror fortalte om årelang mobning, om et muligt racistisk motiv og om en skole, der ikke greb ind.

Faren til en af de sigtede drenge tog til genmæle og fortalte, at offereret chikanerede alle på Mølleskolen i Ry, hvor drengene gik. Debatten rasede, og beskyldninger føg. De eneste, der ikke blev hørt, var de fire drenge selv.

Få timer efter overfaldet blev de anholdt. Dagen efter blev de fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, sigtet for drabsforsøg og med krav om varetægtsfængsling. Anklageren begærede dørene til grundlovsforhøret lukket af hensyn til drengenes unge alder og politiets efterforskning.

Flere medier, bl.a. Aarhus Stiftstidende, Midtjyllands Avis og BT, var tilstede. Pressen protesterede mod dørlukning. De to forsvarere, der repræsenterede hver to drenge, havde ingen bemærkninger til dørlukningen.

Selvransagelse blandt forsvarere

Det var nok en fejl, erkender Jytte Storgaard, der var en af de beskikkede advokater, der mødte i grundlovsforhøret.

- Det er helt normalt ikke at protestere mod dørlukning, når de sigtede er så unge. Men efterfølgende har det givet anledning til en faglig overvejelse og diskussion her i huset, lyder det fra Jytte Storgaard, der er ansat hos LRP advokaterne i Horsens.

Overvejelserne går på, om det ubetinget er en fordel for unge mennesker med lukkede døre.

- Det er en refleks, at i sager med så unge mennesker er det kun godt, at der ikke bliver skrevet om det, og derfor protesterer vi ikke. Men i denne sag, der var så højprofileret både lokalt og i hele Danmark, måtte medierne skrive det, de kunne få andre steder fra. Hvis pressen havde refereret fra grundlovsforhøret, ville dækningen have været mere nuanceret, mener Jytte Storgaard.

 

Grib i egen barm

Advokat Mette Grith Stage er heller ikke i tvivl om, at drengene var dømt på forhånd.

- Som sagen blev fremstillet i medierne, hvor man kun hørte den ene side, blev drengene dømt på forhånd. De blev stillet i et meget dårligt lys. Folkedomstolen var af den opfattelse, at de var skyldige alle sammen. De var der, og de skulle have en ordentlig straf, siger Mette Grith Stage og fortsætter:

- Det er en rigtig trist sag, og selvføgelig fatter man sympati for ofret og hans familie, når de har hørt broderens version. Men for min klient var det problematisk, for han var slet ikke til stede fra start. Det vidste ingen før under selve hovedforhandlingen i retten, og da var det lidt sent, påpeger Mette Grith Stage, hvis klient som den eneste har anket dommen til landsretten.

Mette Grith Stage deltog ikke i grundlovsforhøret.

- Men hvis jeg havde været forsvarer fra starten, havde jeg slået et slag for ikke at lukke dørene. Det gør jeg meget ofte. Dels fordi der er en risiko ved, at sagen fremstilles meget ensidigt via andre kilder, dels fordi - ikke mindst i sager med mindreårige - at der er forældre og pårørende, der gerne vil vide, hvad der sker, og de må heller ikke høre noget, siger Mette Grith Stage, der mener, at forsvarerne bør gribe i egen barm.

- Min oplevelse er, at der er en generel tendens til, at der skal utrolig lidt til, for at dommere imødekommer anklagerens anmodning om dørlukning. Første skridt er, at man som forsvarer er opmærksom på, om det er nødvendigt og ellers protesterer. I en stor del af sagerne lukker dommeren dørene alligevel, men ind i mellem lykkes det.