Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Omar: Jeg er ved at få opfyldt min drøm

Omar Adnan Shaikhu fortæller integrationsminister Inger Støjberg (V) om at komme i integrationsuddannelse på fabrikken Pressalit i Ry. Foto: Mette Mørk

Omar: Jeg er ved at få opfyldt min drøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

32-årige Omar Adnan Shaikhu flygtede fra Syrien for to år siden. Nu er han en af de 574 flygtninge, der er startet på en særlig grunduddannelse.

Mens Omar Adnan Shaikhu stadig sad i sin lille hjemby lidt uden for Aleppo i Syrien, drømte han som 18-årig om at komme til Danmark for at tage sig en uddannelse. Han havde læst om landet og set videoer på YouTube. Han læste om det demokratiske system her i landet og havde en fornemmelse af, at det var bedre, end det han befandt sig i.

Men først da borgerkrigen var godt i gang, kom han ud af Syrien og til Danmark for to år siden. Som flygtning, der hurtigt fik en opholdstilladelse efter et kort ophold i et asylcenter i Holstebro. Han fik sig en bolig i Ry i Skanderborg Kommune og fik sin kone og sin nu fire-årige datter med sig. Nu var han i Danmark. Han ville være mekaniker.

Men det skulle han ikke drømme om, sagde danskerne omkring ham. Han talte for dårligt dansk. Han skulle sigte lavere. Men det var stadig uddannelse, der trak.

I trepartsforhandlinger i starten af 2016 blev det besluttet, at flygtninge skulle kunne komme i nogle særligt designede uddannelsesforløb - integrationsgrunduddannelse, IGU. Og for en måned siden startede han på toiletbræt-fabrikken Pressalit, der ligger blot få minutters gang fra hans bolig i Ry.

- Nu er jeg ved at blive industrioperatør. Nu er jeg ved at få opfyldt min drøm, siger Omar Adnan Shaikhu.

Jeg håber, at dette fører til fast arbejde bagefter. De siger, at det nok skal lykkes, hvis bare jeg er dygtig nok.
Omar Adnan Shaikhu
Integrationsgrunduddannelse - IGU
Integrationsgrunduddannelsen er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter fra 17. marts 2016.Den kører i en treårig forsøgsperiode med henblik på at hjælpe flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i aldersgruppen 18-40 år med at starte på en erhvervsrettet uddannelse og blive en del af det danske arbejdsmarked.

Man skal have haft opholdstilladelse i Danmark i under fem år.

Et forløb varer 24 måneder, hvoraf 20 uger skal være undervisning, mens resten bruges hos en virksomhed.

Undervisningen koster ikke virksomheden noget, og integrationsborgeren får ikke løn under sit skoleophold.

Stillingen er omfattet af den overenskomst, som gælder for virksomheden. Flygtningen får lærlingeløn.

Virksomheder, som ansætter en flygtning, får en bonus på 20.000 kroner efter seks måneder og yderligere 20.000 kroner, når flygtningen har gennemført et forløb.

Der er indtil nu oprettet 574 IGU-forløb.

- Jeg elsker at være her

På denne dag i forsommeren 2017 bliver han vist frem som det gode eksempel, da integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kommer forbi for at se med egne øjne, hvordan det går med IGU-uddannelserne.

Det har han det fint med. Han er i godt humør. Han har selvtillid. Og han kan sagtens snakke med de magtfulde mennesker på toppen af kransekagen i sit nye land. Det er hans dansk nu blevet godt nok til, mens han står i kvalitetskontrollen og tjekker, om der er fejl på de toiletbrætter, der længere nede ad gangen netop er blevet forvandlet fra pulver i en bageovn til hærdet plast, der er klar til at tage imod lidt af hvert.

Omar Adnan Shaikhu er godt i vej. Hans kone er gravid igen, og når barnet er født, har hun blikket rettet mod at tage 9. klasse på VUC, så hun kan blive SOSU-assistent og også være med til at bidrage til velfærdssamfundet.

- Jeg håber, at dette fører til fast arbejde bagefter. De siger, at det nok skal lykkes, hvis bare jeg er dygtig nok. Jeg elsker at være her. Kollegerne er allerede som en ny familie for mig, siger Omar Adnan Shaikhu.

Virksomhedens ansvar

Pressalits direktør Kim Boyter viser ministrene rundt. Han overtog firmaet fra sin far, der overtog firmaet fra sin far. Kim Boyter opfatter Pressalit med de 300 ansatte som en del af noget større. En familievirksomhed, som lægger et stort personligt ansvar på hans skuldre, men også som en virksomhed, der skal give noget igen til samfundet.

- Vi har fundet ud af, at det betaler sig godt for os at tage produktion tilbage fra Kina. Nu laver vi selv de beslag-dele, som vi havde outsourcet til kinesiske underleverandører. Hvor andre tager produktion tilbage fra Kina og lægger den i Østeuropa, ville vi have den helt hjem. Det kan betale sig for os, og det betyder også, at vi bedre kan holde en volumen og ressourcer til at tage et samfundsansvar og hjælpe folk som Omar ind på arbejdsmarkedet, siger Kim Boyter.

Der er to gevinster for ham: På den korte bane at der bliver løst en lille del af opgaven med integration i lokalområdet. På den lange bane at han sikrer virksomheden mod at komme til at lide under mangel på kvalificeret arbejdskraft. 

- Så selvfølgelig kan der være en gevinst i dette for os på Pressalit, men vi bliver altså også nødt til at bidrage alle sammen, hvis vi skal lykkes med integrationsudfordringen i Danmark, siger han.

Fagforeningens ansvar

Integrationsuddannelsen, som betyder, at Pressalit betaler lærlingeløn til Omar Adnan Shaikhu, mens han er hos dem, blev indført efter en aftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne - blandt andre fagforbundet 3F med formand Per Christensen i spidsen.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har skullet overbevise mange af mine medlemmer om, at det var det rigtige, vi gjorde, da vi lavede en aftale om, at vi skal have alle flygtningene ud på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt for os at kunne lave aftaler med regeringen. At vi er med til at bevise, at det er rigtigt at se flygtninge som en ressource og ikke som en byrde. Det er klart til fordel for mine medlemmer, at vi viser, at integration foregår bedst med udgangspunkt i arbejdspladserne. At det er en opgave, vi kan løse. Det bliver jo meget kostbart for samfundet, hvis det her ikke lykkes. Og hvem vil så blive ramt allerførst af besparelser? Det vil mine medlemmer, siger Per Christensen.

Og 3F-formanden har sin tillidsmand på Pressalit, Finn Andersen, med sig.

- Vi opfatter ikke flygtninge på arbejdsmarkedet som nogen, der tager arbejdspladser fra os. Vi skal jo også være med til at hjælpe. Og når der kommer en flygtning på integrationsgrunduddannelse på Pressalit, er der samtidig en af vores egne, som kommer ind i et tilsvarende uddannelsesforløb, så vi vinder alle, siger Finn Andersen.

Politikernes ansvar

Besøget på Pressalit var dagens andet virksomhedsbesøg for ministrene Inger Støjberg og Troels Lund Poulsen. Først var det på en kyllingefabrik i Vinderup, og bagefter sluttede de i Bilka i Kolding. Også de to steder var de der for at se, hvordan det går med at have flygtninge i integrationsuddannelse på arbejdspladserne.

- Især besøget på Pressalit i Skanderborg Kommune viste mig, at man kan nå utroligt langt, når kommunen arbejder tæt sammen med virksomhederne og er serviceorienteret. Det kan mange kommuner lære af, og det skal de. Det skal dog ikke få mig til at sige, at jeg ikke også bør gøre noget som beskæftigelsesminister, selv om Skanderborg viser, at man kan meget inden for det råderum, der er allerede nu. Vi kan frigøre jobcentrene for meget af papirarbejdet, så der bliver overskud til at gøre mere for flygtningene. Det kan vi blandt andet gøre, fordi arbejdsløsheden er så lav nu, siger Troels Lund Poulsen.

- Man skal starte på et lavt trin, når man kommer til et nyt land og skal lære sproget. Sådan er det bare. Man skal lære kulturen og arbejdskulturen, og det kan man gøre i integrationsgrunduddannelsen. I medierne ser man ofte de dårlige eksempler med mennesker, der ikke vil indrette sig, og de er stærkt ødelæggende for samfundet. Men her har vi altså nogle gode eksempler, der vil Danmark og bidrager med krum hals. Det at komme ud på en virksomhed, at bestille noget og tale sproget, det er vejen frem. Man lærer ikke det usagte, den danske humor og vores omgangstone på en sprogskole. Det lærer man på arbejdspladsen, siger Inger Støjberg.