Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Patienter går glip af erstatning

Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen, tror, at mange holder sig tilbage fra at søge erstatning, fordi de er pæne og flinke og synes, at lægen jo gjorde sit bedste, selv om han kom til at skære en nerve over. Arkivfoto

Patienter går glip af erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt for mange patienter ved ikke, at de har ret til erstatning, hvis de får mén af en behandling. Fire ud af fem kender ikke til deres rettigheder, viser ny undersøgelse fra Patienterstatningen.

Patienterstatning: I Danmark kan patienter få erstatning, hvis de får skader eller mén af behandlingen. Også selv om lægen ikke har lavet nogen ansvarspådragende fejl. Og også selv om man som patient hverken har tegnet en forsikring eller allieret sig med en advokat. Mange af os ved det bare ikke.  

Kun cirka hver femte dansker kender sine muligheder for at klage og søge erstatning i sundhedsvæsenet godt nok. Det fremgår af en Megafon-måling, som Patienterstatningen offentliggør mandag. Den viser også, at 27 procent af de adspurgte fejlagtigt tror, at de skal have tegnet en forsikring for at få adgang til erstatning, når behandlingen slår fejl.

Det er Patienterstatningen, der tildeler erstatninger, og her oplever man, at mange patienter ikke får det økonomiske plaster på såret, som de er fuldt berettiget til:

- Vi ved, at der er reelle skader, der aldrig bliver anmeldt. Det er rigtigt ærgerligt, når patienter falder igennem det sikkerhedsnet, som er spændt ud under sundhedsvæsenet i tilfælde af, at en patient kommer til skade. siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

Hun peger på, at mange ikke ved, at de kan få erstatning, hvis en operation fører til en skade eller en komplikation, eller hvis de har smerter længe efter en operation.

- Jeg tænker, der er en del, som ikke ved, at de faktisk kan få erstatning for svie og smerte, hvis de har gået med smerter et par år efter et overset brud i foden, selv om det faktisk er kommet til at virke igen, efter de er endelig bliver opereret, siger hun.

Søger du patienterstatning? Her klager du
Undersøgelsen
Megafons undersøgelse viser, at kun 22 procent af deltagerne giver udtryk for, at de kender deres muligheder for at klage og søge erstatning i sundhedsvæsnet godt nok.At 73 procent ville henvende sig til Patientklagenævnet og ikke Patienterstatningen, hvis de kom til skade i sundhedsvæsenet.

At 27 procent af danskerne tror, man skal have en forsikring for at få erstatning.

Undersøgelsen er gennemført af Megafon for Patienterstatningen i perioden 11. maj til 16. maj 2017.

1027 medlemmer af Megafon-panelet deltog i undersøgelsen, som er udvalgt for at sikre så nøjagtig en repræsentativitet som overhovedet muligt.

Erstatning uden anklage

Fejlagtigt tror folk, at lægen skal konfronteres med sådan en sag for, at den kan give erstatning, og derfor holder nogle patienter sig måske tilbage fra at anmelde en skade, mener hun:

-Jeg tror faktisk, mange holder sig tilbage, fordi de er pæne og flinke og synes, at lægen jo gjorde sit bedste, selv om han kom til at skære en nerve over. Det argument hører jeg i min egen omgangskreds, siger Karen-Inger Bast.

Men sagen er, at Patienterstatningen slet ikke går efter den læge, der har opereret. Skader kan udløse erstatning, også selv om lægen ikke har lavet en fejl, han/hun kan kræves til ansvar for.

På samme måde kan der være mange, som ikke ved, at  alvorlige bivirkninger også kan udløse erstatning. For eksempel hvis man får blodpropper af P-piller, eller får alvorlige bivirkninger, som kan knyttes til en vaccination.  

Karen-Inger Bast mener, der er et stort mørketal af patienter, som er berettiget til erstatning, men som Patienterstatningen aldrig hører fra. Hun vil dog ikke sætte tal på, hvor mange, det kan dreje sig om.

- Det kan jeg ikke. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi skal kunne måle det. Vi ved bare fra forskellige forskningsundersøgelser, at vi ikke får så mange anmeldelser, som der er skader, siger hun.

Erstatninger for 760 mio. kr.
Sidste år tildelte Patienterstatningen erstatninger for 760 millioner kroner. Den gennemsnitlige erstatning var cirka 280.000 kroner for behandlingsskader og cirka 77.000 kroner for lægemiddelskader.Man kan dog ikke sige, hvad for eksempel et misbehandlet knæ præcist udløser. Erstatningernes størrelse afhænger til en vis grad af ens indtægt. En direktør vil derfor få en større erstatning for erhvervsevnetab og tabt arbejdsfortjeneste end en tømrer, selvom de har fået samme skade.

Den største enkeltstående erstatning, der er udbetalt, var cirka 10 millioner kroner.

Sundhedspersonale svigter

Læger, sygeplejesker og andet sundhedspersonale er ellers forpligtet til oplyse patienter om deres ret til erstatning ved fejl og til eventuelt at hjælpe dem med at søge.

Men Patienterstatningen oplever, at der kommer færre anmeldelser, hvor det er hospitalet selv, der anmelder sagen end tidligere. Oven i købet samtidigt med, at sygehusene opererer og behandler flere og flere patienter.

- Det siger mig, at man måske har for travlt og måske har glemt, at der lige er noget der hedder Patienterstatningen og måske håber, at andre tager sig af det. Men det er der så ikke, siger Karen-Inger Bast.

Det ærgrer hende, fordi det professionelle personale ofte er mere kvalificeret, fordi lægen eller sygeplejersken bedre kan vurdere, om der er sket en skade. Derfor har disse ansøgninger en større chance for at blive anerkendt:

- Cirka hver anden bliver anerkendt, når det er hospitalet selv, der har anmeldt. Blandt de anmeldelser, der kommer direkte fra patienten, er det kun 26-28 procent, der anerkendes, siger Karen-Inger Bast. 

Det billede genkender man i Danske Patienter, der er paraplyorganisation for en stribe patient- og pårørendeforeninger:

- Vi oplever, at sundhedsfagligt personale ikke systematisk informerer patienter om deres rettigheder. Konsekvensen er, at mange patienter ikke opdager det, og det betyder, at der er patienter, der ikke får den erstatning, de er berettiget til, siger Anette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter.

Hun vil dog ikke gisne om, hvor mange patienter, der går glip af en erstatning. Til gengæld mener hun, der skal findes en løsning, så patienterne får ordentlig besked:

- Det kræver en struktur, hvor de patienter, der har fået skader, automatisk får den hjælp og information, de skal have. Den enkelte sygeplejerske eller læge skal ikke stå alene med ansvaret i en travl hverdag. Derfor er det vigtigt, at det bliver en del af strukturen, og det er en ledelsesopgave, siger Anette Wandel.