Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Redesign af boligjobordningen, tak!


Redesign af boligjobordningen, tak!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligjobordningen udløber ved årsskiftet, og politikerne er så småt begyndt at diskutere, hvad der så skal ske. Boligjobordningen har levet en omtumlet tilværelse. Den blev indført i 2011, da krisen kradsede, og beskæftigelsen både i byggeriet og i resten af økonomien lå lavt. Ordningen var kun tænkt til at løbe frem til slutningen af 2012, og meningen var, at den skulle mindske krisens virkning her i Danmark. Men siden har politikerne forlænget ordningen flere gange, så den findes altså stadig, selvom den er blevet ændret en smule. 

Boligjobordningen er grundlæggende en komplicerende knopskydning på skattesystemet, men ordningen kan forsvares, da den er en konsekvens af vores meget høje skatteniveau.

Jeg skal tjene 660 kroner før skat - for at håndværkeren eller hjemmeservicemedarbejderen efter skat og moms kan få 100 kroner til sig selv, hvis vi begge betaler topskat. Hvis vi ikke betaler topskat, er forskellen knap så voldsom, men jeg skal fortsat tjene næsten 400 kroner for, at min håndværker kan få 100 kroner i hånden efter skat og moms.

Det giver desværre en stor tilskyndelse til gør-det-selv arbejde og sort arbejde. Der er ikke noget galt med gør-det-selv arbejde - men samfundsøkonomisk er det ikke en god idé at sætte en økonom som mig med ti tommelfingre til at udføre arbejde, som dygtige håndværkere eller hjemmeservicemedarbejdere kan udføre bedre og hurtigere. Man bør bruge sin tid på det, som man er ok god til. Men skatten gør det i mange tilfælde uoverskueligt dyrt at betale for ydelser udført i hjemmet, og resultatet bliver derefter, bare spørg min ellers meget forstående kone.

Boligjobordningen betaler ikke hele regningen, men den er dog trods alt med til at mindske den skattemur, man ellers står overfor.

Som ordningen har været skruet sammen, har der været et særskilt fradrag for boligforbedringer og et særskilt fradrag for hjemmeservice. Fra og med 2016 har man kunne få et fradrag på op til 12.000 kroner per person for håndværksydelser med grønt sigte og 6000 kroner per person for serviceydelser i hjemmet. Man kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at reservere to tredjedele af fradraget til håndværksydelser.

Skatteministeriet har netop udgivet en rapport, hvor de kigger på de svenske erfaringer med deres udgave af boligjobordningen. Svenskerne har siden 2008 haft to permentente ordninger, en til hjemmeservice og en til håndværksydelser. Skatteministeriets analyse af den svenske ordning viser, at en boligjobordning, som er målrettet serviceydelser i hjemmet, har en betydeligt større effekt på arbejdsudbud og sort arbejde, end den nuværende danske hybridordning har.

Samtidig peger evalueringen på, at størsteparten af håndværksarbejdet ville blive gennemført i fravær af ordningen, mens det kun gælder for en mindre del af servicearbejdet. Samme konklusion nåede den danske tænketank Kraka frem til for et par år siden.

Som sagt skal en eventuel ny ordning forhandles på plads i løbet af de kommende måneder. Med udgangspunkt i de analyser, der foreligger, vil det være hensigtsmæssigt at re-designe ordningen.

Vi skal indrette ordningen, så den giver bedst mening set fra et samfundsmæssigt synspunkt. Den svenske hjemmeserviceordning har skabt en velfungerende sektor for serviceydelser i hjemmet, hvilket bidrager til at vaske sort arbejde hvidt.

Det bidrager også til en bedre livsbalance for mange travle familier, hvis det bliver lettere at få hjælp i hverdagen til for eksempel havearbejde, at hente børn eller hjælp til rengøring. Og lad os så få en permanent ordning, så ordningen ikke skal genforhandles hele tiden. En tvist af boligjobordningen væk fra håndværksydelser giver endda også fin mening rent konjunkturelt.

For der er igen høj aktivitet i byggeriet, hvorfor det ikke giver mening at have en ordning, som øger risikoen for en økonomisk overophedning.