Boganmeldelse: Tina Månsson: "Hestehullerne".

Tina Månsson. Foto: Simon Klein-Knudsen/Gyldendal

Boganmeldelse: Tina Månsson: "Hestehullerne".

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøger: Hestehuller er fordybninger i en sandrevle, i hvilke stærk, udadgående strøm kan dannes og eventuelt trække mennesker ud, hvor de ikke kan bunde. De er lumske og svære at se i tide.

Både konkret og i overført betydning oplever personerne i Tina Månssons debutroman, "Hestehullerne", dette fænomen. Bogen består af en række skæbnefortællinger, som fortælles af en flok gamle mænd, der har det til fælles, at de snart skal dø; en flok, som kan minde om det kommenterende kor i den græske tragedie. De vil berette om "de andre" på Næsset, hvor begivenhederne udspiller sig, men værdidommene i deres vi-stemmes udsagn afslører, hvordan de selv er, og at de måske har været mere eller mindre direkte involveret i det, de fortæller om.

Næsset er et lille stykke land, en halvø, der kun delvist er løsrevet fra fastlandet, men dets relativt få beboeres liv er underlagt det samme tilfældighedernes spil som alle andre menneskers. Den svære kærlighed, sorg og svigt, selvhad og længsler er noget af det arketypiske stof, de tumler med, og som præger deres skæbner, men at skæbnerne er gjort af det samme grundstof, betyder ikke, at personerne fremstår som rene typer.

Jo, de gamle mænd afslører ufrivilligt lilleputsamfundets klassiske fordomme: "Vi var mange, der snakkede om", "Vi er normalt skeptiske over for nytilkomne", og den polioramte Lau med det tynde ben ønsker de væk fra Næsset, fordi han ikke pynter, men også, fordi han minder dem om, hvor skrøbeligt heldet er.

Med andre ord lykkes det forfatteren at undgå både fordømmelse og forherligelse i sin persontegning, men den empatiske medfølelse holder sig ikke tilbage - som eksempelvis i fortællingerne om henholdsvis Ester og Vagn. Her bevæger hun sig lige på kanten af sentimentalitet og melodrama, men holder balancen, så netop disse to skæbner måske huskes bedst, og så begår hun en lille genistreg, da hun lader betagelsen af en Ferguson-traktor influere på Vagns skæbne. Som bekendt er tragedie og komedie to sider af samme drama.

Tina Månssons debutroman er skruet godt sammen, indholdet er vedkommende, og hvis dens personer ofte befinder sig på dybt vand, kan forfatteren hele vejen igennem bunde.

Tina Månsson

"Hestehullerne"

174 sider, Gyldendal

Tina Månsson: ?Hestehullerne?. Foto: Gyldendal
Tina Månsson: ?Hestehullerne?. Foto: Gyldendal

Boganmeldelse: Tina Månsson: "Hestehullerne".

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce