Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Bogkassen: Wallanders far har andre dejlige børn

"Italienske sko" er en stilfærdig, men meget gribende roman, måske det bedste, Mankell overhovedet skrev.

Bogkassen: Wallanders far har andre dejlige børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henning Mankell skabte ikke alene krimi-antihelten Kurt Wallander, men også flere dejlige romaner, ikke mindst "De italienske sko".

Bøger: "Jeg føler mig altid mere ensom, når det er koldt".

Sådan. Lige på og hårdt indleder Henning Mankell den fremragende roman "Italienske sko", som han skrev i 2006.

Indledningen er typisk for fortællingen. Den handler om kulde, om ensomhed, om at fortryde og om smerten over at have fejlet. Men også om de glimt af håb, der nu og da tændes i et sind. Det er en gribende og meget flot roman, og den viser, hvor langt Mankells forfatterevner egentlig strakte.

Allerede da han skrev "Italienske sko", havde Mankell succeserne bag sig. Han var verdensberømt, oversat til mere end 20 sprog og havde fået opført dramatik på de store, svenske scener. Berømmelsen var først og fremmest knyttet til den fremragende serie på 12 bind med kriminalkommissær Kurt Wallander som hovedperson.

Serien er siden blevet filmatiseret og indspillet til tv-serie, endda med flere forskellige skuespillere i rollen som Wallander. Bøgerne er solgt i millionvis. Men Henning Mankell var andet og mere end krimiforfatter.

Han var en stor skribent, der ud over Wallander-serien skrev thrillers på internationalt niveau, som blandt andet "Kennedys hjerne" i 2005 og "Kineseren" i 2008. Men "Italienske sko" fra 2006 er i mine øjne det bedste, Mankell overhovedet har skrevet. Det er en vidunderlig roman, selv om den er vemodig.

Manden på øen - kvinden på isen

Det er fortællingen om lægen Fredrik Welin, der bor i største ensomhed på en ø langt ude i skærgården.

For 12 år siden begik han en fejl under en operation. Han tog konsekvensen. Tog sin afsked og pensionerede sig selv i en alder af 54 år.

Hans ø er hans fæstning. Hver morgen går han ned til broen, hugger hul i isen og tager en dukkert. Og en dag står en ældre kvinde på isen foran ham - med en rollator. Det er den ungdomskæreste, som Welin svigtede.

Hun har opsøgt ham for at få ham til at indfri et gammelt løfte - men også for at høre, hvad i al verden der i sin tid fik ham til at forsvinde uden at give nogen forklaring, uden afsked, uden noget som helst.

Welin er rystet. For han har ikke nogen god forklaring - ud over egoisme.

Det viser sig, at kvinden er dødsmærket. Hun har kræft og ikke lang tid igen. Sammen tager de af sted for, at Welin kan indfri sit løfte fra ungdomsårene: At tage kvinden med til en skovsø i Norrland og svømme under månen. De tager af sted midt i vinteren, for kvinden har ikke tid til at vente på foråret.

Det bliver en mærkelig, gribende færd, og Welins liv skifter kurs på grund af en bortløben indvandrerpige, en herreløs hund og en dedikeret italiensk skomager.

En dejlig historie på 285 sider, og så pyt med, at bogen i den danske udgave er ekstremt underforsynet med kommaer. Udgivet i Danmark af Gyldendal.