Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Drama: Geni i limbo

"Stefan Zweig: Farvel til Europa" er en sjældent god film om en kunstner. Foto: Camera Film

Drama: Geni i limbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Film om kunstnere er som regel ikke værd at se. I hvert fald ikke hvis man som jeg irriteres over at se kunst reduceret til banale udtryk for kunstneres lidelser og lidenskaber.

Der findes dog enkelte gode artist biopics, og til dem hører "Stefan Zweig: Farvel til Europa", der portrætterer den store østrigske forfatter, der på grund af det stadigt mere systematiserede jødehad levede i landflygtighed fra 1934 og frem til sit og hustruens selvmord i 1942 i Brasilien.

Eksilet var et tungt kors at bære for Zweig, der var en af tidens litterære superstjerner. Kendt og elsket for noveller, fortællinger og biografier, og en kunstner der blev behandlet som en afgud. Men han var sit land tro og kunne ikke få sig selv til at udnytte sin status til at kritisere Hitler og nazismen.

Som ihærdig forkynder af fredelig sameksistens racerne imellem var hans holdning alligevel klar og er det også i Maria Schraders næsten selvudslettende, sobre drama om ikke mindst årene i Sydamerika.

Dér skrev Zweig bogen "Brasilien: et fremtidens land", der med sin hyldest til den brogede, men harmoniske befolkning og den frodige Edens Have-agtige natur kan læses som en indirekte kritik af dettes antitese, nemlig Nazityskland. Det samme gælder vel også hans posthumt udgivne hovedværk "Verden af i går", der retter et nostalgisk tintet blik bagud i historien.

Alt dette, og resten af forfatterskabet, fylder kun lidt i filmen, hvilket er et vovet men velgørende greb. I stedet forsøger Schrader at skildre Zweigs indre uro, smerte og skam i på én gang underspillede og sigende scener.

Kameraarbejdet er sine steder en ren nydelse, hvor begivenhederne udspiller sig i kanten eller uden for linsens øje. Særligt en af de sidste scener betager. Her retter linsen sig mod et spejl på en skabsdør, der langsomt går op og viser, hvad der sker i lokalet.

Og midt i snart sagt samtlige scener står Josef Hader og spiller Zweig, så man mærker den stædige medmenneskelighed midt i alt det umenneskelige. Det bevæger. Måske fordi det minder om noget i vores tid. Eller simpelthen bare fordi det er godt skuespil i en god film.

 

"Stefan Zweig: Farvel til Europa"

Drama, østrigsk, 106 minutter, tilladt for alle.