Når digte forfremmes til sange, sker der noget magisk

Troubadouren Per Warming, der i 1987 komponerede musikken til Jens Rosendals digt ?Forelskelsessang? - og gjorde digtet til en bragende succes under titlen ?Du kom med alt det, der var dig?. Foto: Lars Kamp Mortensen, Monsun.

Når digte forfremmes til sange, sker der noget magisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv store digtere har haft glæde af, at deres digte forfremmes til sange - for musikken har gjort digtene til folkeeje.

Bøger: Et digt - en sang. Der er forskel, ikke sand? Et digt er noget mere poetisk, noget mere intellektuelt. Noget lidt "finere" end en sang. Alligevel viser den danske litteraturhistorie, at der er tale om en forfremmelse, hvis et godt digt får lov til at blive en sang. Hvis en dygtig komponist skriver en melodi til digtet.

Det gør ikke digtet bedre eller dybere, smukkere eller mere lyrisk. Men det sparker døren op til en langt, langt større verden. Det er forholdsvis få mennesker, der læser digte. Men næsten alle hører sange, kender sange - og synger med på sange. Tænk lige en gang: Tove Ditlevsen er en af de største digtere, vort land har haft. Det samme er Benny Andersen.

Men hvem ville citere Tove Ditlevsen i dag, hvis ikke Anne Linnet havde sikret hende et comeback med en række skønne melodier? Og hvem ville citere Benny Andersen så hyppigt, uanset hvilken kæmpedigter han var, hvis ikke Povl Dissing havde gjort alle digtene kendte - som sange? Endda i en sådan grad, at de i Norge altid omtaler Benny Andersen som "ham med kaffesangen"...

Selv gode digte har så inderligt godt af at blive sat i musik og nå ud til mange flere mennesker. Musik er et meget stærkt påvirkningsmiddel. Det virker udelukkende emotionelt - altså følelsesmæssigt. Derfor slår det meget mere igennem end et digt, der virker via ord, læsning og tanke. På samme måde som tv virker langt stærkere, end hvis et dagblad skriver om samme historie. Den emotionelle påvirkning er stærkere end alt andet.

Ludvig Holstein udgav ?Det er i dag et vejr? i digtsamlingen med den præcise, men stilfærdige titel ?Digte? i 1903. Ført 35 år senere kom den melodi, der gjorde digtet landskendt. Det blev endnu bedre, da Kim Larsen  omkring 45 år senere tog sangen på sit repertoire.
Ludvig Holstein udgav ?Det er i dag et vejr? i digtsamlingen med den præcise, men stilfærdige titel ?Digte? i 1903. Ført 35 år senere kom den melodi, der gjorde digtet landskendt. Det blev endnu bedre, da Kim Larsen omkring 45 år senere tog sangen på sit repertoire.

35 år i venteposition

Et af de udtalte eksempler på musikkens gennemslagskraft er Ludvig Holsteins elskede vise "Det er i dag et vejr". Der er tale om smuk lyrik fra en digter, der mestrede sproget.

I 1903 udgav Ludvig Holstein digtsamlingen med den i det mindste meget præcise titel "Digte". Anmelderne roste udgivelsen, ikke mindst "Det er i dag et vejr". Og det var så det. Men 35 år senere komponerede Poul Schierbeck en melodi til digtet. Dermed forfremmede han digtet til en sang. Så begyndte danskerne rundt omkring i forsamlingshusene at synge "Det er i dag et vejr", når de mødtes til forårsmøder i landbo- eller husmandsforeningerne, de politiske vælgerforeninger eller til andre foreningsmøde.

Hun kyssede dem alle, hver især/hun bragte dem til den, hun havde kær/Min ven, her kommer jeg med hyacinter/min ven, nu glemmer vi, at det var vinter/det er i dag et vejr, et solskinsvejr.

Pragtfuld forårssang. I parentes bemærket har jeg selv som foredagsholder bemærket, at især kvinder elsker den sang. Mændene holder lidt igen. Måske fordi der et sted i sangen står: Hun købte af de hvide og de blå/hun købte af de smukkeste hun så...

Jeg sad en gang ved siden af en landmand til et møde i Det Ottekantede Forsamlingshus på Mors. Forsamlingen sang "hun købte af de hvide og de blå, hun købte"..., og han bøjede sig over mod mig og hviskede: - Sådan er det med de kvinder... de køber og køber...

En smuk sang, der blev kendt efter 35 år i venteposition. Og så fik den sin anden - og, tror jeg, evige - ungdom, da Kim Larsen tog sangen med på sit repertoire.

Carl Nielsen, Danmarks største komponist. Jeppe Aakjær var heldig med samarbejdet med Nielsen. Det første bl.a. til melodier til digtene ?Jens Vejmand?, ?Sundt blod? og ?Jylland?. Som det er helt typisk, når melodierne gør digte til kendte sange, skiftede digtene navn i folkemunde og blev til ?Hvem sidder der bag skærmen
Carl Nielsen, Danmarks største komponist. Jeppe Aakjær var heldig med samarbejdet med Nielsen. Det første bl.a. til melodier til digtene ?Jens Vejmand?, ?Sundt blod? og ?Jylland?. Som det er helt typisk, når melodierne gør digte til kendte sange, skiftede digtene navn i folkemunde og blev til ?Hvem sidder der bag skærmen", ?Jeg bærer med smil min byrde? og ?Der dukker af disen?.

Ja, men selv tak

På Carl Nielsen-museet i Odense findes en glasmontre, hvori der ligger et gammelt håndskrevet brev. Det er fra den store komponist til vennen Jeppe Aakjær. Nielsen takker, fordi han fik den ære at sætte musik til digtet "Sundt blod". Den titel er der ingen, som kender i dag. For digtet - eller sangen, som det udviklede sig til - kendes af alle som "Jeg bærer med smil min byrde".

Desværre findes der ikke et svar fra Aakjær. Men der skal ikke meget fantasi til at regne ud, hvad Aakjær ville have skrevet. Nemlig: Selv tak, kære Carl Nielsen, selv tak. Aakjær kunne ikke have skrevet andet.

For han havde digtet med i den store digtsamling "Rugens sange og andre sange", der udkom i 1906. Anmelderne var begejstrede, men "Sundt blod" var ikke et af de digte, de fremhævede. Det druknede lidt i mængden af store digte, bl.a. "Jens Vejmand", "Historiens sang" og "Jylland".

Men så komponerede Carl Nielsen melodien til "Sundt blod" - og danskerne begyndte at synge. Digtet fik nyt navn - efter første linje i teksten, som det så ofte er med sange. Og "Jeg bærer med smil min byrde" blev en tordnende succes. Gennem mange, mange år var melodien også en af mest brugte melodier til fest- og lejlighedssange rundt i riget.

I det hele taget var Jeppe Aakjær temmelig heldig med sine komponister. Hvem andre kunne have komponeret "Jeg bærer med smil" - og gøre den så på én gang folkelig og smuk - end netop Carl Nielsen? Og hvem andre end Thorvald Aagaard kunne have lavet en melodi som den, der brager igennem med "Sneflokke kommer vrimlende"?

Carl Nielsens melodi til "Jeg bærer med smil" udmærker sig i øvrigt ved at være en slags all-round-melodi - på den måde, at den kan bruges til mere end et halvt hundrede sange i Højskolesangbogen! Ja, men det passer. Prøv eksempelvis at synge "I alle de riger og lande" på den melodi. Eller "En sømand har sin enegang". Den passer perfekt!

De døde poeters klub

Det er også interessant at se, hvordan klassiske danske sange, bl.a. fædrelandssange, er skrevet af nogle af vore største poeter. Mesterdigtere som H. C. Andersen, St. Steensen Blicher, Ludvig Holstein, Grundtvig, Oehlenschläger og Johannes V. Jensen. Og medlemmerne af disse store, døde poeters klub har alle oplevet at skrive fornemme tekster, som ingen reagerede på. Før der kom en komponist med et nodeark og sagde: Værsgo'... sådan skal den ha' det.

Eksempelvis skrev H.C. Andersen allerede i 1829 den lille, vidunderlige tekst "Hist hvor vejen slår en bugt". Men først i 1946 rykkede digtet sig ud af stedet. For da komponerede J. C. Gebauer den melodi, alle små danskere har hørt masser af gange - og som fik os til at juble, når vi sang med på de på én gang primitive og geniale rim "Under taget svaler kvidre/solen synker - og så vid're".

En så smuk og elsket fædrelandssang som "Venner, ser på Danmarks kort" blev skrevet i 1889 af Chr. Richard, manden der bl.a. også digtede "Altid frejdig" og "Velkommen lærkelil" - en af de store blandt lyrikerne. Men sangen om vennerne og danmarkskortet fik først liv, da N. K. Madsen-Stensgaard komponerede den smukke og sangbare melodi i 1906, 17 år efter, at Richard havde skrevet digtet.

I 1901 skrev I. C. Nielsen den poetiske fædrelandssang "Jeg ser de bøgelyse øer". Så komponerede Th. Aagaard i 1931 melodien - og siden er sangen blevet en integreret del af den danske sangskat. Et smukt, meget poetisk digt blev forfremmet til sang.

For meget af det gode

Et af de nyere eksempler på, at en melodi gør et digt til en kæmpesucces, er historien om sangen "Du kom med alt det, der var dig".

Sangen blev skrevet af Jens Rosendal, højskolelærer, tidligere højskoleforstander, forfatter og digter. Han skrev sangen til brug i skuespillet "Klods Hans" i 1981. Et udmærket lille stykke teater, der blev spillet i Nordjylland. Rosendal kaldte visen for "Forelskelsessang". Men i 1987 fik troubadouren Per Warming fat i sangen og komponerede en ny melodi. Så sagde det BANG. Sangen erobrede radioerne og højskolerne.

På et par folkehøjskoler blev det vedtaget, at sangen kun måtte synges to gange om dagen. For på højskolerne syntes de alligevel, at den sang næsten var for meget af det gode. Nu hed den "Du kom med alt det, der var dig" - endnu en gang: Hvis en melodi giver et digt et ny og større liv, skifter digtet ofte navn til første strofe i sangen.

"Du kom med alt det, der var dig", kom med i Højskolesangbogen. Der er Jens Rosendal i øvrigt repræsenteret med 13 sange, hvilket gør ham til den fjerdebedst repræsenterede digter - kun besejret af Grundtvig, Ingemann og Aakjær. Imponerende.

Men store digtere har også brug for store komponister. Digte og musik klæ'r hinanden.

Når digte forfremmes til sange, sker der noget magisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce