Fhv. MF’er med fart og farver

80 år. Inger Stilling Pedersen klarer stadig alt i hjemmet, bager en stak boller til fryseren, så der altid er klar til gæster og passer selv roserne i den hyggelige have i Kristrup. Foto: Lars Rasborg

Fhv. MF’er med fart og farver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis der kræves noget af en nu, så skal man ikke udsætte det, siger tidligere MF’er Inger Stilling Pedersen.

FØDSELSDAG: Da Inger ­Stilling Pedersen, som fylder 80 år ­søndag, 26. juli, blev valgt ind i Folketinget for Kristeligt ­Folkeparti i 1973, troede hun først, at man sagde det for sjov.

»Godt nok havde jeg ladet mig opstille, for da jeg i parti­foreningen foreslog, at vi også skulle have en kvinde opstillet, fik jeg svaret »Det kan du selv ­gøre«, og så gjorde jeg det jo.«

Bordet fangede. Det blev til 16 spændende år i Folketinget i alt.

At handle i situationen var hun ikke uvant med. Da Inger var 14 år, døde moderen af ­difteritis. Med fire yngre søskende og en bror på 16 år tog hun helt ­naturligt opgaven som mor i hjemmet på sig. Faderen var ­murerarbejdsmand og hjemme hver aften, og rammerne var en toværelses på Nørre Boulevard i Randers. Der var plads til alle, ­også naboens børn, for Inger var jo altid hjemme. Der var pudekampe i køjesengene og sange om aftenen.

»Jeg var ikke ældre, end at jeg kunne lege med dem, så jeg fandt ud af det. Jeg har nok haft ­naturlige evner til at sætte andre i sving, for de måtte jo hjælpe til. I den alder spekulerer man ikke på, om man kan klare det, man gør det bare.«

Dramatik og natløb
Siden har Inger Stilling ­Pedersens holdning været, at man skal gøre det, der kræves af en her og nu, man skal ikke ­udsætte det. Ledetråden har ­været de ­kristne værdier, som hun ­ikke ­kunne forestille sig at leve ­foruden. ­Søndagsskolen i ­menighedshuset Tabor på ­Mariagervej, hvor ­børnene hyggede sig søndag ­eftermiddag, mens forældrene tog en eftermiddagslur, hører til blandt rare barndomsminder. Da hun var bare 15 år, holdt hun en andagt for en fuld sal.

»Jamen det var bare at gøre det, og jeg gjorde det på min måde,« husker Inger Stilling Pedersen.

Hun begyndte med ­pigespejder-arbejde, med sang, dramatik, natløb og andre spændende ting, og de aktiviteter tog hun med over i det civile KFUK-arbejde, hvor hun kunne have hele børne­flokken med sig på sommerlejre. Bibel­historien blev ­dramatiseret og ­leget ind i børnene, og så var grunden lagt til hendes lærer­virke, for den beslutning havde hun taget tidligt.

Da yngste bror kom på ­realskolen, tog Inger Stilling ­Pedersen med sin 7. klasse og lidt aftenskole på forpræparand­kursus et halvt år, dernæst præparandkursus et år, så var hun på højde med studenterne og kunne begynde på Århus ­Seminarium. I weekenderne var hun ­stadig i Randers og lavede mad til ­familien. Sådan!

Som 31-årig kunne hun ­kalde sig uddannet lærer, og hun fik ­ansættelse på Nyvangsskolen i Randers. Også her blev såvel ­kristendom som frikadellerne i køkkenskolen dramatiseret. ­Kedelig var hun ikke, og kedelig er hun ikke.

Folketinget
»Det var en dejlig tid i ­Folketinget. Det er alle tiders ­gode arbejdsplads. Vi havde en masse gode diskussioner på tværs af partiskel. Selv Knud Jespersen fra DKP havde jeg en masse sjov med.«

Inger Stilling Pedersen sad ­første i Folketinget for Kristeligt Folkeparti fra 1973 til 1979. Hun var valgt i Århus Amtskreds, som fik mandatet igen i 1984, hvorefter Inger Stilling Pedersen fik endnu ti år i Folketinget.

Hun fortæller stadig med en iver, der ville være en plads i ­Tinget værdig.

»Der er respekten for ­mennesket, vi vil. Fra det ­ufødte barn til døden skal det have et værdigt liv. Kvinderne skal ­have større frihed til at vælge, om de vil have mere tid med børnene. De ældre skal behandles med ­respekt, og det kan vi støtte op om med bedre uddannelse og ­tilstrækkeligt med ressourcer,« argumenterer hun.

»Og så har jeg kæmpet for ­motorvejene,« ler hun, »og det har ikke altid været lige ­populært. Vi er såmænd blevet mødt med både kranse og kister. Men ­motorvejene binder landet ­sammen. Og når de først er der, er vi jo glade for dem.«

Inger Stilling Pedersen har ­stadig madkurven, som var med på sejlturen, da trafikudvalget stak ruten for Storebæltsbroen ud.

Men inden da var hun i social­udvalget med til at forme ­bistandsloven, som skulle ­være et sikkerhedsnet, og hun kan ikke forlige sig med, at den nu er blevet en varig ydelse, for ­intentionerne var helt anderledes. Adoptions­lovene var hun også med til at menneskeliggøre, så større børn nu kan blive adopteret af ­mennesker, som har alderen til større børn.

Hårdtarbejdende var hun.

»Papirer herfra og til lampen,« hun slår ud med armene.

Masser af udvalg, ja, næsten ­alle har hun siddet i gennem ­årene, for Kristeligt ­Folkeparti var jo et lille parti, som ­gerne ­ville markere sig. Masser af ­møder om aftenen i provinsen. Lufthavnene, bornholmerbådene og missionhotellerne i provinsen og hovedstaden var hun helt dus med. Men det tog ikke pusten fra hende.

»Tænk at få mulighed for at være med til FN’s general­forsamling. Ture med Folketinget til Thule på Vestkysten og Siriuspatruljen på Grønlands Østkyst gav udsynet mod nord.

Og da jeg var i forsvars­udvalget, var jeg på Nato-­ture. Engang skulle vi lande på et ­hangarskib. 300 mand ­arbejdede der, men landingsbanen var ­alligevel så begrænset, at vi ­skulle fanges af en line, der ­skulle sikre landingen. Det gav ­nogle ordentlige ryk i flyet. De ­havde spurgt mig, om jeg turde. Og ­selvfølgelig turde jeg det,« ler hun, og ser ud, som om hun er klar til nye spillopper.

Grænseforeningen
Oven i alt dette lagde hun en ­masse arbejde som ­hovedbestyrelses-medlem i ­Grænseforeningen, hvor hun har været med til at sikre ­kontakten til det danske ­mindretal i ­Sydslesvig. Folketinget ­bevilger til det formål store beløb til ­skoler, kirker, idrætsarbejde og kulturelt arbejde i Sydslesvig. Hun var også som formand i den lokale afdeling i Randers med til at organisere ferieophold for børn fra Sydslesvig.

»Det arbejde, som ­foregår i Grænseforeningen ­sammen med arbejdet for det tyske ­mindretal nord for grænsen ­danner ­forbillede for arbejde i andre grænseregioner. Der ­hersker et forhold med god tolerance og ­fredelig sameksistens, som ­udlandet viser stor interesse for,« overlæreren, MF’eren, er i sit gamle es, når hun fortæller.

Kærligheden
Også kærligheden indhentede ­Inger stilling Pedersen. Som 63-årig blev hun gift med sit livs udkårne, Harald Engholm.

Han havde tre børn og to ­børnebørn, men der kom flere børnebørn til, og også oldebørn.

Søskendeflokken er jo stor, så godt hundrede gæster i alle aldre skal de samles for at fejre den 80-årige Inger Stilling ­Pedersen, som stadig klarer alt i ­hjemmet, bager en stak boller til ­fryseren, så der altid er klar til gæster og selv passer roserne i den ­hyggelige have i Kristrup.

Fhv. MF’er med fart og farver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce