Da Aarhus så rødt

Bacon, blod, fantastisk og ræselsfuldt. Kommentarerne var mange torsdag formiddag ved Tangkrogen i Aarhus, hvor den udendørs del af Aros' udstilling The Garden lyste op i landskabet. Og klædte postbuddet Thomas rigtig godt. Foto: Annett Bruhn

Da Aarhus så rødt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tyske kunstner Katharina Grosse har delt vandene i den Europæiske Kulturhovedstad 2017 med en gang vandbaseret akrylmaling. Debatten har i ugens løb været hed og hård og kommer efter al sandsynlighed til at vare længere end kunstværket.

Den tyske kunstner Katharina Grosse har i ugens løb fået sindene i kog og mange til også helt bogstavelig talt at se rødt, da hun sprøjtemalede naturen ved Tangkrogen i Aarhus.

Værket er en del af Aros, Aarhus Kunstmuseums udstilling "The Garden", der skal sætte fokus på menneskets sameksistens med naturen. Det har Katharina Grosse valgt meget direkte at visualisere ved først at grunde og derefter at sprøjtemale naturen med Golden Acryllic-maling i en nuance specielt fremstillet til hende.

Oplevelsen bliver meget passende for geografien et studie i rødt og hvidt: En kombination, der normalt samler nationen. Denne gang har den delt den Europæiske Kulturby 2017 i mindst to lejre.

Flere har kaldt det såkaldte landskabsmaleri i Aarhus for "genialt", mens andre har udtrykt, at det skæmmer naturen og på sigt vil ødelægge den.

Jeg har ikke noget imod kunst. Men når det ødelægger vores natur, så er det ikke længere kunst, men hærværk.
Næstformand for teknik- og miljøudvalget i Aarhus Kommune, Ango Winther (S)

Vandbaseret akrylmaling

Direktøren for Aros, Erlend G. Høyersten, tog i ugens løb til genmæle over for den massive kritik:

- Intet af det vi mennesker gør, er godt for naturen. Vi lever ikke i pagt med den, men bruger den, forbruger den og misbruger den. Det er den grimme sandhed, og det kan virke skræmmende. Men det er vigtigt at sige det højt.

Direktøren understreger desuden, at både Aarhus Kommune og Aarhus Politi har godkendt kunstværket, og at den maling, der er brugt, ikke er giftig. Kunstværket er derfor ikke miljøsvineri:

- Aftrykket på naturen vil være langt mindre end det aftryk, vi for eksempel sætter i det daglige gennem vores brug af pesticider i landbruget og i vores haver, eller hvad vi lægger bag os i bilkørsel og på flyrejser.

Formanden for den lokale afdeling af Naturfredningsfonden, Sebastian Jonshøj, finder også, at kritikken af kunstværket er ude af proportioner:

- Der er tale om vandbaseret akrylmaling, og der er efter min bedste overbevisning ikke nogen risiko for grundvandsforurening, og hvis kunsværket kan være med til at skabe debat om vores forståelse af naturen og vort natursyn, er vi nået langt. Er der noget, naturen har brug for, er det debat.

Debatten er vigtig

Katharina Grosse har med landskabsmaleriet ønsket at skabe et værk, der får os til at forholde os til os selv, hinanden og den verden, vi lever i. Hensigten med værket er, at det skal forstyrre.

Det er i den grad lykkedes.

Der har især på de sociale medier været en heftig debat, der ind imellem har været for grovkornet og personlig selv for kunstneren, der insisterer på debat:

- Debatten er en del af værket. Og værket er en del af debatten. Det er det, kunst kan. Men den hårde tone og de direkte opfordringer til, at kunsnere som jeg burde indlægges, giver mindelser om Tyskland for 80 år siden. Ord er lige så farlige som våben. Det skal vi huske på. 

Hvad er natur?

Katharina Grosse er også ked af, at mange på grund af de mange debatindlæg har fået den opfattelse, at hun har vandaliseret naturen.

- Det er ikke et harmløst værk, men det er ikke vandalisme. Det er et billede på vandalisme. Jeg er inviteret til at lave værket og har ikke gjort noget ulovligt, men har tværtimod taget mange forholdsregler for ikke at skade naturen.

Sandsynligheden for, at dronning Margrethe får en mere eller mindre kulørt udsigt, end hun er vant til, når hun holder påske på Marselisborg Slot næste år, er - når alt kommer til alt - meget lille, bekræfter Marie Nipper, der er en af kuratorerne på udstillingen:

- Værket kommer ikke til at ødelægge naturen. Faktisk ser det ud til, at det forsvinder meget hurtigere, end vi havde regnet med.

Hun fortæller videre, at Aros har tilbudt at finansiere to nye vejtræer, hvis de vrede indbyggere ikke vil vente på, at bladene på de to unge træer vokser sig grønne igen.

Katharina Grosse understreger, at hun trods al virakken hellere vil kaldes vandal end ligegyldig:

- Jeg ødelægger ikke naturen. Jeg ødelægger illusionen eller ideen om naturen: For hvad er natur?

 

Da Aarhus så rødt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce