Minister: Nu skal indvandrerkvinderne i job

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er utilfreds med, at så få indvandrerkvinder er i job i Danmark. Problemet er stigende, da manglen på arbejdskraft begynder at skinne igennem. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix

Minister: Nu skal indvandrerkvinderne i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et stigende antal døtre af ikke vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er der mangel på arbejdskraft. Tiden er derfor moden til at få indvandrerkvinderne i job, siger beskæftigelsesministeren.

I 2008 var det lige over halvdelen af de kvindelige indvandrere fra ikke vestlige lande, som havde et arbejde. Helt præcist 51,5 procent. Siden dengang er udviklingen gået den forkerte vej. Tal fra beskæftigelsesministeriet viser nu, at det i 2015 kun var 45,2 procent af indvandrerkvinderne med ikke vestlig baggrund, som var i job.

- Det er overraskende og deprimerende, at vi ser det fald, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).  

- Og det er dobbeltbekymrende, at der også er et fald i beskæftigelsen for de kvindelige efterkommere af ikke vestlige indvandrere. Det viser, at det her går i arv, hvis vi ikke anstrenger os for at hjælpe kvinderne ud på arbejdsmarkedet.

For også når det gælder døtrene til indvandrere fra ikke vestlige lande, er der sket et fald i beskæftigelsen siden 2008. I 2008 var 63,8 procent af døtrene i arbejde. Andelen var i 2015 faldet til 54,6 procent.

Det er resultatet af årtiers fejlslagen integrationspolitik. Vi har været for dårlige til at få indvandrerkvinderne med ikke vestlig baggrund ud på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)

Skærpede sanktioner

Sammenligner man med etnisk danske kvinder er forskellen til at få øje på.

I 2015 havde 73,4 procent et job. Altså gik næsten tre fjerdedele af de danske kvinder i den erhversaktive alder på arbejde, mens det for indvandrerkvinder med ikke vestlig baggrund gjaldt for mindre end halvdelen.

- Det er resultatet af årtiers fejlslagen integrationspolitik, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.  

- Vi har været for dårlige til at få indvandrerkvinderne med ikke vestlig baggrund ud på arbejdsmarkedet.

Den deprimerende udvikling skal derfor vendes nu, mener ministeren. For tiden har sjældent været mere gunstig til at skaffe jobs til de mange indvandrerkvinder, end den er lige nu, lyder det.

- Vi har en god økonomi lige nu, hvor mange nye job bliver skabt. Der er mange jobåbninger, og det er en udfordring af skaffe arbejdskraft nok. Derfor er det nu, vi skal hjælpe de her kvinder i job. Vi har ikke haft bedre muligheder, end vi har nu, siger Troels Lund Poulsen.

Han peger på de allerede eksisterende tilbud og sanktioner som 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet, som en del af løsningen på problemet, men erklærer sig også villig til at stramme grebet yderligere, så det får økonomiske konsekvenser, hvis indvandrerkvinderne ikke vil arbejde. - Jeg er åben for at skærpe sanktionerne, for der er for mange eksempler på, at der ikke bliver sanktioneret konsekvent nok fra kommunernes side, hvis flygtninge og indvandrere ikke tager imod de tilbud de får, siger ministeren.

Sager gennemgåes igen

Kun halvdelen af Danmarks indvandrerkvinder med ikke vestlig baggrund er såkaldt jobparate, viser tallene fra beskæftigelsesministeriet, og det er kun de jobparate, kommunerne kan stille krav om jobsøgning til. Når så mange indvandrerkvinder ikke er jobparate, kan det eksempelvis skyldes, at de har lægens ord for, at de er for syge til at arbejde.

Men de sygemeldinger bliver delt for rundhåndet ud, antyder erfaringer fra Odense Kommune. I efteråret sidste år gennemgik kommunen en række sager for kontanthjælpsmodtagere, som havde ingen eller meget lidt erfaring med arbejdsmarkedet.

Blandt de undersøgte sager var 30 ikke vestlige indvandrerkvinder, som var blevet erklæret for syge til at bestride et job. Gennem samtaler med kvinderne, en socialoverlæge og kommunens sagsbehandlere nåede man frem til, at det kvinderne kun var for syge til at arbejde i 10 procent i tilfældene.

Den erfaring vil Troels Lund Poulsen nu have spredt ud til resten af landet, og han har derfor afsat en kvart milliard kr. til formålet.  

- Vi har sat en pulje af til, at kommunerne kan gennemgå stakken af kontanthjælpsmodtagere, ligesom de gjorde i Odense og sikre, at der ikke er nogen, som står anført som syge på et ufagligt grundlag, for når det sker, er det både trist for den enkelte og trist for kommunen, siger ministeren.

Må gerne gå hjemme

Tidligere undersøgelser har peget på, at en del af årsagen til, at så mange ikke vestlige indvandrerkvinder står uden arbejde, er, at de ikke ønsker et job.

Således antydede en rundspørge gennemført af Jyllands-Posten sidste år, at en del indvandrerkvinder hellere ville være hjemmegående husmødre end passe et arbejde.

Det er selvfølgelig helt i orden, mener Troels Lund Poulsen. Hvis bare de ikke modtager kontanthjælp samtidig.

- Man må gerne gå hjemme i Danmark. Hvis man ikke ønsker at være på arbejdsmarkedet, er det helt i orden. Men vi skal ikke finde os i det, hvis nogen går hjemme på offentlig forsørgelse, lyder det fra beskæftigelsesministeren.

Minister: Nu skal indvandrerkvinderne i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce