Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Borgerne i centrum igen


Borgerne i centrum igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Borgeren er ikke længere i centrum i vores land og heller ikke i Randers Kommune. Teknologi, motorvejsudvidelser og skattelettelser for de få vægtes højere. Hvornår det gik galt er svært at sige. Vi synes at rette synet udad til resten af verden og er dybt optaget af udlandets og de udviklende landes befolkninger og deres trivsel. For ikke at sige deltagelse i krige, som vi mener skal forbedre demokratiske bestræbelser i områderne. Alt imens vores egen befolkning lider.

Danmark er ikke en stormagt, og vi skal heller ikke bilde os det ind. De tider er for længst forbi. Vi skal helt tilbage til tiden før reformationen, hvor vi var en stormagt. Vi behøver heller ikke at bilde os ind, at vi har indflydelse på det niveau. Og hvorfor skulle vi også have det? Hvorfor skal vi profilere os politisk på verdensplan? 

Det synes at virke meget bedre med at brede smil og lykke derude. 

Men det kan vi da heller ikke gøre, så længe borgerne svigtes i basale behov.

Når borgeren ikke regnes for andet end middel til at opnå et øget forbrug og dermed bedre finansiel omsætning i samfundet som hele, så går hele grundtanken og fundamentet i vores samfund tabt. 

Alt det nære bliver gjort op i penge og effektivitet.  

Det er en glidebane. 

Det er en sygdom, som breder sig. 

Man ser også flere og flere, som ønsker sig en anderledes livsstil end det ræsende forbrug, som har tæret på jordens ressourcer, og som nu er vejen lige lukt i helvede. 

Derfor undrer det, at der stadigvæk føres en erhvervspolitik og teknologipolitik uden fartbegrænsninger, og som kun øger forbrug og kapitalomsætning på bekostning af det nære og relevante fællesskab. Det bliver aldrig løsningen at skrue tempoet i vejret. Det har vi levet med, siden tidernes morgen og industrialiseringen fik sit gennembrud .

Nu har vi midlerne, og vi har samfundet, som er udviklet til at skabe bedste betingelser for et godt og langt liv. 

Men vi ræser stadigvæk afsted med over 100 km i timen i hver vores lille auto. Det er mig, mig, mig og ikke os. 

Og politikerne dikterer denne mentalitet. 

Pensionsalderen er sat i vejret, erhvervslivet fremmer forbrug, skattelettelser fremmer ulighed, og skolereformer fremmer opskruet tempo og ulogiske og stressende præstationskrav .

Vi er et samfund med kassetænkning i alle led. Fra vugge til grav.

Alt skal puttes i skemaer og på dagsorden, og den frie fantasi er gået fløjten. Selve friheden er væk.

Nu er der en kasse, der hedder innovation, en, der hedder struktur og så videre.

Vi borgere er blevet til begreber. 

Vi skal have borgerne i centrum igen, og vi kan ligeså godt starte på kommunalt plan, altså det nære, for det er herfra, ringene breder sig udad og opad.

Handelslivet bakker op om fest