Forsøg eller eksperimenter?


Forsøg eller eksperimenter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Jeg har som fysiklærer lavet mange forsøg i skolen. Det gik (næsten) altid godt. Udgangspunktet var kendt, arbejdsgangen var indøvet, og resultatet bekræftede fysikkens love. Dejligt.

Når der politisk skal laves forsøg med menneskelige elementer, er man straks mere på gyngende grund. Det kaldes et eksperiment. Her kendes resultatet ikke.

Økonomi er overvejende den væsentligste bevæggrund til de seneste politiske eksperimenter:

  • Den statslige skolereform, hvor de lange skoledage skulle gøre børn dygtigere, gik ikke som forventet, og store dele er rullet tilbage.

Blev ikke iværksat på forskning, men mavefornemmelser.

  • Den lokale skolestruktur i Randers Kommune, der involverede 7000 børn af kommunens 9300, var heller ikke en succes. Elever og lærere flygtede fra folkeskolen i samme tempo, som der blev plads på privatskolerne, og det bebudede provenu på 30 millioner kroner glimrede totalt ved sit fravær.

Blev ikke iværksat på forskning, men mavefornemmelser.

  • Nu er der igen en ny reform i støbeskeen, nemlig ændringen af skolegangen for de allersvageste elever på specialskolerne og i specialklasserne.

Bliver heller ikke iværksat på forskning, men mavefornemmelser.

De populære "Firkløverskolen" og "Vesterbakke-skolen" - som har succes med at løfte disse elever - er for dyre i drift, mener nogle politikere. At udgifterne er stigende viser jo blot, at inklusion i folkeskolen ikke fungerer.

To scenarier til besparelse er udregnet af forvaltningen:

  • Der etableres fem specialcentre i stedet for nuværende ordning. Besparelse fire-fem millioner på kørsel.
  • Eleverne flyttes tilbage til distriktsskolen, hvor der etableres intern specialundervisning. Besparelse otte-ni millioner på kørsel.

Første forslag giver en ringere undervisning, en del specialpædagogisk viden forsvinder, men udløser færre transportudgifter.

Andet forslag er en sikker katastrofe.

Jeg tvivler på, at alle parametre for at udregne besparelserne er regnet med. Ringere undervisning betyder, at flere ikke bliver erhvervsdeltagende i samfundet, og disse øgede udgifter belaster andre kasser. Desuden de menneskelige konsekvenser.

At udgifterne til specialområdet og almenområder tages fra samme kasse er usympatisk, for det spiller de to forældregrupper op mod hinanden.

Det er langt bedre at tilbageføre specialområdet til regional regi.

Det er på tide, vi holder op med at betragte specialklasseeleverne som en udgift, men snarere som en investering i fremtiden. At spare netop på specialskolerne giver øgede udgifter på andre områder, er min bedste vurdering.

Det ser ud til, at der ikke er råd til både specialskoleelevernes gode undervisning og omkostningstunge anlægsarbejder. Det er denne prioritering, politikerne skal forholde sig til.

Forsøg eller eksperimenter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce