Hvalen. Et redningsforsøg er aldrig omsonst


Hvalen. Et redningsforsøg er aldrig omsonst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Willy Johannsen, redaktør og forfatter, Stadionvænget 12, Hou, Odder
Billede
Læserbrev. 

Hvaler og delfiner er truede dyr. Derfor har et forsøg på at redde sejhvalen ikke bare symbolsk værdi.

De tre vinterbadere, der fik skubbet den fri, burde af samme grund faktisk have en belønning, fordi de handlede så hurtigt. Mange strandede hvaler dør af at drukne (blive kvalt), hvis de strander så uheldigt, at deres åndehul(ler) kommer under vand. Bardehvaler har to åndehuller. De ligner to næsebor.

Det bliver svært og måske umuligt at få hvalen ud af fjorden, hvis den ikke selv finder vej. For snart 30 år siden var der en spækhugger i Randers Havn. Jeg var med havnens slæbebåd i et forsøg på at lokke den ud gennem fjorden. Spækhuggeren havde ar på kroppen efter en skibsskrue, og den holdt meget af at ligge under skibenes kølevandsudslip. Ideen var lade slæbebådens vandkanon "massere" arrene, mens slæbebåden sejlede ud gennem fjorden. Det gik godt et stykke vej, hvorefter spækhuggeren vendte om til det varme vand. Det var der desværre ikke i vandkanonen.

Nu var spækhuggeren trods sin erfaring med skibsskruen ikke bange for skibe og maskinstøj, men det ser ud til, at hvalen i Hobro fjerner sig fra sejlende skibe. Men måske kan planen med den lokale isbryder alligevel blive en hjælp, hvis havnen og fjorden fryser til. Jeg tænker på en redningsaktion, hvor tre gråhvaler i oktober 1988 blev befriet. De var indesluttet i isen ud for Point Barrow på Alaskas nordkyst. Med kædesave blev der savet en rende ud til en isbryder, som brød isen til åbent hav. En af hvalerne døde, men to slap fri. Blot skal man huske på, at selv tynd is kan skade hvalen. Hvaler har faktisk en ret sart hud.

Imens skal hvalen overleve. Mange bardehvaler har foretrukne fødeemner, lyskrebs/krill for eksempel. Men er anden føde tilgængelig, tager de den. Måske har efterårets sildegydning sørget for, at der er sildelarver og -yngel nok i fjorden til at holde hvalen i live.

I mange lande er der frivillige grupper, der rykker ud ved hvalstrandinger. Nogle gange lykkes det at redde nogle dyr, sommetider alle. Vi får hvert år besøg af både delfiner og hvaler. Langt de fleste svømmer ud i åbent hav igen, men nogle strander. Nogen mener, at man skal lade naturen gå sin gang, men vi mennesker har efterhånden skabt så mange problemer for disse dyr, at det kan virke urimeligt. Hjælpende hænder, hvis der nok af dem, kan redde i det mindste nogle af disse dyr. I en verden med svindende bestande vil et redningsforsøg derfor aldrig være omsonst. En stor cadeau til de gæve mennesker i Hobro.

Hvalen. Et redningsforsøg er aldrig omsonst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce