Sundhedsvæsen i forfald?


Sundhedsvæsen i forfald?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: I forlængelse af sygeplejerske Dorthe V. Hougaards åbne brev til regionsrådet i Region Midtjylland, bragt i Randers Amtsavis lørdag 10.3.18, vil jeg tilføje min egen oplevelse som pårørende. Jeg kan fuldt ud bakke op om det beskrevne, det er indimellem som om, det er min svigerfars forløb, der beskrives i indlægget - det er rystende, men uden tvivl helt sandfærdig læsning.

Jeg bliver både vred, frustreret og meget ked af at læse om forholdene på medicinsk afdeling.

Det er ganske enkelt helt uanstændige forhold, både patienter, personale og pårørende bydes.

Jeg undrer mig over, at nogen taler om, at vi har et godt og velfungerende sundhedsvæsen.

Det er på ingen måde det, vi har oplevet. Og jeg forstår ikke prioriteringerne nogle steder i vores samfund. Jeg synes, vores samfund bliver fattigere og fattigere, nej ikke på økonomiske værdier, men på menneskelige værdier. Desværre bliver menneskelige værdier mange steder i samfundet ikke prioriteret så højt. Ligeledes har nogle specialer i sundhedsvæsenet en større betydning og større politisk bevågenhed end andre specialer, og vi må nok sige, at de medicinske afdelinger ikke har den største politiske og økonomiske prioritet.

Personalet på de medicinske afdelinger arbejder hårdt hver dag og gør, hvad de kan, indenfor de rammer, de har, men rammerne er alt for snævre. To unge sygeplejersker i nattevagt på en afdeling med 26 meget syge medicinske patienter, det kan vi simpelthen ikke være bekendte som samfund. Personalet kan ganske enkelt ikke yde den pleje og omsorg, som patienterne har behov for, og som er nødvendig for, at patienterne skal kunne komme sig. Hvis man skal komme sig, er det, udover den medicinske behandling, nødvendigt med omsorg, pleje, mad, mobilisering med mere.

Vi oplevede flere gange, at min svigerfars bakke med mad blev sat på et sengebord, som han ikke kunne nå, og samtidig lå han halvvejs i fodenden af sengen uden kræfter til selv at komme højere op i sengen. Så får man ikke noget at spise og drikke, medmindre der kommer pårørende på besøg på netop det tidspunkt. Der er simpelthen ikke nok tid til, at der bliver sørget for, at maden bliver serveret ordentligt.

Vi blev også, som pårørende, opfordret til selv at være fast vagt hos min svigerfar, da han på et tidspunkt blev mere konfus og urolig. Vi blev noget overraskede. Det blev foreslået, at vi kunne være der på skift i stedet for at være tre på besøg på en gang, så kunne vi lettere være der i mange timer - hele døgnet? Det blev i hvert fald gjort helt klart for os, at det med at få en fast vagt til min svigerfar, det kunne vi godt glemme alt om - det var der ikke penge til. Hvis vi skulle have ro i sjælen i forhold til, hvor ofte der blev set til min svigerfar, måtte vi være der.

Vi kunne komme med flere lignende eksempler, men meningen er vist klar.

Jeg og vi har et stort håb og ønske om, at forholdene på de medicinske afdelinger og mange andre afdelinger bedres. For at dette skal ske, er politikere simpelthen nødt til at prioritere området. En uværdig behandling af patienter, personale og pårørende er vel ikke et politisk mål, men det er det, der sker, når det er effektiviseringer og økonomiske besparelser, der er styrende for sundhedsvæsenet.

Mon de, der har styringen, ved, hvad der foregår?

Sundhedsvæsen i forfald?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce