Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tak for tiltrængt fokus på de pårørende til psykisk syge


Tak for tiltrængt fokus på de pårørende til psykisk syge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

I lederen 30. november stiller webredaktør Fakri Aldin Koleilat skarpt på den utilstrækkelige behandling, der er til rådighed for mennesker, som pådrager sig en psykisk sygdom gennem oplevelser, der "(mis)former livet". Samtidig gør han opmærksom på tragiske konsekvenser for pårørende til de syge. Tak for det.

Det er desværre en sjældenhed, at pårørende overhovedet nævnes i den mere og mere omsiggribende offentlige debat om psykiatri.

Koleilats afsluttende kommentar rejser spørgsmål til de syge om, hvorfor de ville skade dem, der har til opgave at beskytte dem - eller dræbe dem, der elskede dem allermest. Gode spørgsmål - men sådanne har den syge ikke en chance for at svare på. Det er der eksperter og professionelle, der kan og skal - og så er der politikere, der skal tage de professionelles stemme alvorligt. Måske man også kunne spørge de pårørende, der går op og ned ad den syge til daglig, der bogstaveligt talt står for skud, når psykosen sætter ind og forvrænger virkelighedsbilledet hos den syge.

Hvilket rejser spørgsmålene:

Hvem lytter til de professionelle, der skal betjene alt for mange syge med alt for ringe midler? Eller hvem lytter til de pårørende, der er de eneste til at tage over, når det professionelle behandlingssystem er utilstrækkeligt?

Vi kan desværre ikke spørge afdøde pårørende, hvad de sagde eller forsøgte at trænge igennem med, men det er et faktum, at omkring 1,5 million danskere anser sig som værende pårørende til en psykisk syg. (Psykiatriudvalgets rapport 2013).

Til slut skal da lige nævnes, at Randers Kommune inden for de seneste måneder har (forsøgt) at distribuere et spørgeskema ud til pårørende (hvis ellers deres psykisk syge familiemedlem har givet tilladelse til, at de må udfylde det). Her rejser sig endnu et spørgsmål: Hvorfor i alverden skal den psykisk syge bestemme, om en pårørende må udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af psykiatrien her i Randers?

Lad os nu alligevel håbe på, at hjælpen fremover bliver givet til de pårørende, inden de er døde, eller selv er blevet syge, har mistet deres job, er blevet skilt, er kommet i familiepleje eller bare har opgivet en fuldstændig uoverkommelig opgave at være pårørende til en psykisk syg person, der ikke er i den rette eller tilstrækkelige behandling.