Lad os da prøve noget nyt


Lad os da prøve noget nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bo Hovgaard , hov@amtsavisen.dk
Billede
Leder. 

Vi hører det igen og igen. At vi mangler læger i en grad, så vi mange steder i landet har svært ved at få nye læger til at overtage, når ældre praktiserende læger går på pension. Egentlig er det ikke en ny udvikling, for gennem flere år har man i en del af de såkaldte yderområder af landet haft problemet, men nu ser man også mangel på praktiserende læger i store byer - som for eksempel Randers.

Der findes utallige forklaringer på, at vi mangler læger, selv om vi aldrig har uddannet så mange læger, som vi gør nu. Blandt de nævnte forklaringer er, at det er mere attraktivt for lægerne at blive speciallæger på de store akuthospitaler, at lægerne uddannes i de store universitetsbyer, at lægemiddelvirksomheder ansætte dem... ja, der er mange forklaringer. Men en af forklaringerne er også, at vi krampagtigt holder fast i en tilsyneladende - ja, måske direkte åbenbar - forældet struktur, der er baseret på en tanke om en huslæge med egen lægeklinik. Mand og hustru, praktiserende læge og lægesekretær, en hyggelig klinik i forlængelse af den private bolig. Den model har overlevet sig selv. Det kan virke ærgerligt, men sådan er det. Og lad os så da for pokker finde en anden måde at organisere vores lægetilbud til borgerne på.

Rigtig mange yngre læger er langt fra interesserede i at overtage en lægepraksis med alle de forpligtelser, der følger med tilværelsen som ansvarlig læge og som selvstændig erhvervsdrivende. De ønsker et liv med plads til job, karriere - og familie. Og helt fint med det. Vi skal bare være klar til at indrette os efter det i stedet for at forsøge at proppe nogle runde mennesker ind i nogle firkantede kasser - den manøvre lykkes nemlig meget sjældent og kun med en vis grad af magt.

I Vejle har en praktiserende læge vist en af de veje, vi kan gå. Han har overtaget tre ydernumre, der giver ret til at behandle et antal patienter i et område, og han har så hyret et privat firma, Falck Lægehuse, til at sørge for lægebemandingen i de to af ydernumrene. Selv sørger han for det administrative arbejde, og det passer ham fint. På den måde aktiverer man læger, der gerne vil virke som læger, men som ikke ønsker den administrative forpligtelse og opgaven med at styre økonomien i et lægehus. Det virker som vejen frem. Men det kræver, at læger, politikere, embedsmænd og borgere tør stole på, at der findes alternativer til den traditionelle enkeltmandspraksis, der er baseret på et ydernummer og dermed et licenssystem, som ikke fremme omstillingsevnen og heller ikke konkurrencen.

Det er svært at forestille sig, at unge bruger år på at uddanne sig som læge for at hjælpe andre - og så alligevel ikke vil være læge for helt almindelige borgere, der skal have hjælp til store og små helbredsproblemer. Lægeambitionen og lysten til at virke som læge er der. Helt sikkert. Men vi er også nødt til at anerkende, at læger ønsker tid til at leve deres eget liv. Det skal vi indrette os efter.

Lad os da prøve noget nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce