Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Randers Lille Skole - prisværdig grøn og grim


Randers Lille Skole - prisværdig grøn og grim

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Chefredaktør Axel Præstmark
Lars Rasborg/Scanpix Denmark
Leder. 

Selv om det skrigende grønne nybyggeri på Randers Lille Skole i Tøjhushavekvarteret adskiller sig markant fra samtlige andre byggerier i det hyggelige, historiske og klassiske randrusianske latinerkvarter. Selv om mange bestemt ikke bryder sig om farven. Selv om arkitekten bag nybyggeriet forsvarer sig frygtløst arrogant, så er valget af netop dette nybyggeri som modtager af kommunens årlige arkitekturpris alligevel et korrekt valg.

Det er meget muligt, at den skrigende grønne farve skærer i øjnene på forbipasserende såvel som naboer og deres gæster. Det er meget muligt, at der er naboer, der har valgt en anden stol i stuen og vendt ryggen mod den grønne skole. Det er meget muligt, at der er mange, der har ladet sig provokere af arkitektens mageløst arrogante forsvar for sit farvevalg. Det ændrer dog ikke ved, at en kommunal arkitekturprisuddeling kun giver mening, hvis priskomiteen viser vovemod og vælger prismodtagere, der også har vist vovemod og opført nybyggerier, der bringer os videre. Fremad.

Det nytter ikke noget at prisbelønne endnu et parcelhus i ét plan, endnu en firkantet fødevareforretning, endnu en staldbygning af stålplader. Vi skal videre. Og hvis vi skal videre, er det ofte nødvendigt, at vi bliver provokeret - af kunst og kultur og arkitektur og arrogante arkitekter, der fejer kritik af farvevalg af bordet med bemærkninger som den, arkitekten bag nybyggeriet på Randers Lille Skole slyngede ud: "Jeg ved, at den ikke er grim. Jeg har seks års videregående uddannelse og 30 års erfaring".

Randers Kommune ønsker med sin årlige arkitekturprisuddeling at skabe interesse for og sætte fokus på arkitektur i kommunen, og det opnår kommunen i høj grad med prisbelønningen af nybyggeriet på Randers Lille Skole. Endnu en gang snakker vi om, hvorvidt farven grøn er grim eller ej, om den passer ind i dens omgivelser i Tøjhushavekvarteret, om den burde være forbudt, om den flytter på vores grænser, om den bringer os videre. Det gør den forhåbentlig, bringer os videre altså. Tænk, hvis ingen havde flyttet på de grænser, der gjorde, at vi engang boede i huler. Det kunne muligvis være meget hyggeligt og afstressende - men måske mest om sommeren, når solen skinner, måske ikke så meget om vinteren, når varmekilden er en ko med kighoste.

Vores opfattelse af passende byggeri, passende metoder, passende materialer, passende farver er noget, der flytter sig. Det vil sandsynligvis også vise sig at blive virkeligheden på Tøjhushavevej i Randers, ad åre. Der gik vel også et par år, inden det så naturligt ud med regnskovskupler langs Gudenå, højhuse på rebslagerigrunden og en galvaniseret biograf på Thors Bakke.

Der er mange byggerier i Randers og resten af verden, vi har vrænget på næsen ad i mange år, men som i dag er en helt naturlig del af den hverdag, hvor vi hver dag kommer lidt videre. Derfor er den kommunale arkitekturpris i Randers en god idé. Og derfor er nybyggeriet på Randers Lille Skole en velvalgt prismodtager.

Nabo til den grønne skole: Jeg har stadig ikke vænnet mig til farven