Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Rank ryggen, Randers


Rank ryggen, Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Axel Præstmark , axpr@amtsavisen.dk
Lars Rasborg
Leder. 

Hvis underdrivelse fremmer forståelsen, så lad mig underdrive min bedømmelse af ugen, der snart er gået, og lad mig genbruge det gamle randrusianske bryggerislogan "ikke så ringe". Det er i dén grad gået "ikke så ringe" i Randers i de seneste dage, og det er netop i dage som disse, at det er en helt fantastisk fornøjelse at skrive nyheder og anden journalistik om det gode liv i den kronjyske hovedstad, landets sjettestørste by, der ganske vist har sund konkurrence fra den sjette- og syvendestørste, Kolding og Vejle, men som også haler ind på den femtestørste, Esbjerg.

Vi er en del af Randers, og Randers er en del af os. Som byens mediehus deler vi et fuldstændig fastlåst skæbnefællesskab med det lokalsamfund, som vi elsker at være en del af, som vi involverer os i på alverdens måder, og som vi glæder os sammen med, når det ikke bare er nogle få, det går godt for, men når de gode nyheder på det nærmeste står i kø for at komme i vores medier. Og sådan har det været i de seneste dage. Skønt.

På beskæftigelsesområdet fik Randers forleden endelig, hvad Randers længe har fortjent, nemlig andel i nogle af de mange statslige arbejdspladser, der de seneste år er flyttet fra hovedstaden og placeret i provinsen som led i den borgerlige regerings fuldstændig rigtige genopretning af et Danmark, der ad åre er blevet mere og mere skævvredet med al magt og administration koncentreret i København. Vel har Danmark i konkurrencen med vores nabolande, Tyskland ikke mindst, brug for en stærk storby som vores hovedstad, men der er også en grænse for, hvor svag en provins et land kan have, og den grænse nærmede vi os faretruende, også i Randers.

150 skattearbejdspladser lunede i landets sjettestørste by, der ligger på en skandaløs 25. plads, hvad statslige arbejdspladser angår - og endnu mere lunede det, at vi samme dage kunne bringe nyheden om, at vi også selv kan skabe arbejdspladser. Det er godt at få arbejdspladser foræret af staten, men det er endnu bedre og afgørende vigtig, at vi ikke er afhængige af statslige arbejdspladser. Det skæve Danmark har lært os at klare os selv, og således opstår virksomheder som randrusianske Confac, der med mod på livet startede produktion af betonelementer samme dag, som finanskrisen satte ind, og byggeriet gik i stå, men som alligevel fortsat eksisterer og forleden annoncerede, at fabrikken skaber 50 nye arbejdspladser oveni de 63, den har allerede.

De seneste dages fantastiske nyheder om øget beskæftigelse og stor sandsynlighed for øget bosætning og øget skattegrundlag bliver flot bakket op af flere kulturnyheder, der ikke blot sætter Randers på danmarkskortet men på verdenskortet. Onsdag kunne vi således fortælle om det randrusianske Watermusic, der sandsynligvis skal slå følge med dansk erhvervsliv på et eksportfremstød i det sydlige Kina, hvor Randers Egnsteater i givet fald skal genopføre sin kulturhovedstadsforestilling i den vigtigste havneby i Sydkina. Og i dag kan vi så fortælle om Musik- & Teaterhuset Værket, der midt i en sommerstrøm af verdensnavne som Kris Kristofferson og P.J. Harvey sætter endnu et verdensnavn på plakaten, nemlig The Doobie Brothers. 

Sikken uge i Randers. Sikken stolthed, vi med god grund kan føle. Rank ryggen, Randers. Vi er på vej i den helt rigtige retning.

Væksten hos Confac viser den gode stime for Randers