Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Analyse: Hal 4 er blevet valgkamps-arena for politikerne

Illustration af Hal 4. Pressebillede.

Analyse: Hal 4 er blevet valgkamps-arena for politikerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyse: I et år har Hal 4 været et stridspunkt i byrådet i Randers. Venstre og Dansk Folkeparti indgik i september 2016 et smalt budgetforlig med multiarenaen på Viborgvej som det afgørende punkt, der fik alle andre partier og lister til at sige nej tak til at være med.

På byrådsmødet mandag aften opstod der pludselig en situation, hvor flertallet tippede, så der var 16 stemmer for et forslag fra Kasper Fuhr Christensen (VL) om at udskyde halbyggeriet til efter kommunalvalget 21. november - så det er vælgerne, der bestemmer, som han på populistisk vis udtrykte det.

Årsagen til skiftet i flertallet var, at Ole Skiffard havde meldt fra til byrådsmødet på grund af ferie. Som suppleant for ham kom Karen Lagoni, der er socialdemokrat. Som Ole Skiffard også var det indtil foråret 2015, hvor han sammen med Susanne Ringe Sørensen skiftede fra S til V. Kort tid efter gennemførte V og DF en omkonstituering, der afsatte tre udvalgsformænd og samtidig bandt de to partier med henholdsvis 13 og 3 mandater tæt sammen.

Hal 4: Så er byggeriet i gang

Venstres ønske

"Det falske flertal", som Kasper Fuhr Christensen omtaler det. Og man kan da også sige, at 56 procent af vælgerne ikke har ønsket en Hal 4 på nuværende tidspunkt - hvis man ser på fordelingen af stemmer mellem partier og lister ved valget i 2013.

Det er ikke usædvanligt, at politikere skifter parti eller bliver løsgængere. I forrige valgperiode tog Socialdemokratiet i Randers hjerteligt imod overløberen Tanja Lauenborg fra DF.

Det usædvanlige er, at partiskiftet fra S til V har forrykket magtbalancen i byrådet og således fået stor politisk betydning.

Afstemningen mandag aften var første gang, oppositionen fik lejlighed konkret til at manifestere den store betydning, de to politikeres partiskifte og den efterfølgende omkonstituering har haft.

I mange andre kommuner er det således, at når et flertal - stort eller lille - har truffet en beslutning, så bakker byrådet op. Simpelthen fordi det gavner kommunen at løfte i flok og forsøge at få det bedst mulige ud af tingene.

Men sådan er det ikke i Randers, hvor politikerne har overordentligt svært ved at komme over, at de bliver nedstemt. Kritikken forstummer ikke, når spaden stikkes i jorden, når der holdes rejsegilde og åbningsfest - med andre ord, når der ikke er nogen vej tilbage. Et eksempel er Water and Wellness.

Uenighed stikker dybt

Forestil dig den situation, kære læser, hvor et par er uenige om, hvorvidt der skal bygges en flot udestue eller lægges nyt tag på huset.

Manden får gennemtrumfet, at der opføres en skøn, lys udestue, der skaber mulighed for at nyde mange flere solskinstimer, dyrke eksotiske planter og meget mere.

Men konen kan ikke nyde udestuen og de fordele den giver, fordi hun hellere ville have haft større sikkerhed i hverdagen i form af et nyt, tæt tag. Og fordi hun ærgrer sig over, at hun ikke fik lov til at bestemme.

Med til historien hører, at konen generelt føler sig bedraget af og utryg ved manden, fordi han tidligere ikke har holdt ord, men har brudt deres ægteskabsløfte. På samme måde, som Venstre og Dansk Folkeparti i foråret 2015 brød konstitueringsaftalen fra valgnatten 2013.

Det lyder fra mange sider, at store beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden, kræver brede flertal, således at der ikke konstant skabes tvivl og uro omkring de projekter der sættes i gang.

Og således, at det store flertal kan glæde sig over de resultater, der skabes i samarbejde.

Bliver det anderledes til januar 2018, når vælgerne har sammensat et nyt byråd? Efter al sandsynlighed nej. Partier og lister har i høj grad de samme personer øverst på stemmesedlen. Så med mindre vælgerne gør oprør og sætter deres krydser ved nye kandidater, kan det blive mere af det samme de næste fire år. Måske med en lidt anden rollefordeling.