One room living: Når køkkenet tager magten i hjemmet

Catarina Hjulmand og familiens hus er bygget om omkring køkkenet, som for dem er husets hjerte.

One room living: Når køkkenet tager magten i hjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langt op i det 20. århundrede handlede livet i køkkenet primært om madlavning, men vi har nu bevæget os ind i en ny tidsalder. One room living er den spirende trend, men hvad er det? Vi dykker ned i fænomenet, som også har invaderet Randers og omegn.

Af Mette Mathilde Skeel-Gjørling

- Vi kalder vores nye køkken for hjemmets hjerte, og man kan kigge rundt i hele huset herfra. Faktisk er hele huset bygget op omkring vores køkken, og det har gjort, at vi er meget mere sammen end før. Det er simpelthen så luksus!

Sådan lyder ordene fra Catarina Hjulmand, som for halvandet år skrev under på købet af en gammel skole i Råsted ved Randers, som hun og manden Michael Hjulmand netop nu knokler for at sætte endeligt i stand. En skole, som hun siden barndommen har haft i tankerne og drømt om at bo i. Nu er drømmen i hus, og køkkenet var det første og vigtigste punkt på plantegningen, og endnu vigtigere var det, at hjemmets hjerte blev ét multifunktionelt rum. Netop det fænomen kalder køkkeneksperter for one room living, og det indikerer en evolution i måden at bruge køkkenet på. For flere og flere lever i dag livet i ét multifunktionelt rum, hvor køkken, dagligstue, spisestue og kontor er inden for samme fire vægge. Vi vil have rum, hvor vi kan være sammen, når vi endelig er hjemme. Sådan har det ikke altid været.

Sammensmeltning og ny tidsalder

Langt op i det 20. århundrede var størstedelen af vores boliger inddelt i separate rum, og livet i køkkenet handlede primært om madlavning og måltider. Claus Johnsen er Head of Category Management hos Kvik A/S, og han fortæller, at der i slutningen af 1950'erne for første gang blev lavet et nyt take på køkkenlayoutet. Før den tid var køkkenet et rum, der var gemt væk i huset.

- Når man fik gæster på besøg, blev de guidet ind i spisestuen, og derinde viste man sin velmagt og sin gode smag, som kom til udtryk ved et flot møblement og måske senere hen endda et farvefjernsyn. Køkkenet var et lukket rum, som man ikke investerede penge i, og det var kun husmoren, der havde sin gang der, siger Claus Johnsen og uddyber:

- Sidst i 50'erne satte nogle professorer fra Cornell University i USA sig for at lave det ultimative køkkenlayout. De fik adgang til en del private hjem og spredte sand ud på køkkengulvet, så de kunne se husmorens fodspor. Heraf udsprang begrebet arbejdstrekanten, som er den ultimative placering af ens køleskab, kogeplader og håndvask, og hele køkkenindustrien begyndte at forholde sig til de ting, når de planlagde et nyt køkken. På baggrund af det blev samtalekøkkenet opfundet af en produktudvikler fra Kvik i midthalvfemserne, forklarer Claus Johnsen.

Det sociale spirer

Samtalekøkkenet er forgængeren til one room living og et begreb, der netop beskriver folks adfærd i køkkenet. For første gang kigger man på det sociale aspekt, og derfor skal håndvasken som minimum vende ud mod familien, for håndvasken er den zone i køkkenet, hvor folk bruger mest tid. Og som årene er gået, er det sociale blevet mere og mere vigtigt. Det ser de også hos Kvik i Randers, hvor medejer Kim Loft har oplevet stigende forespørgsler på de store køkkener og one room living. Faktisk er interessen for alvor begyndt at spire inden for de sidste fem år.

- Det er typisk den yngre generation og børnefamilier, der vil have det hele åbent, så der er plads til både børn og gæster. De fleste efterspørger også en stor køkkenø, som de kan samles omkring. I forhold til den ældre generation så vil mange stadig gerne skjule, at der står rod på bordet eller gryder på kogepladerne, hvis de har gæster. Så selvom det måske er et åbent rum, så skal der stadig være en lille halvmur. Dermed ikke sagt, at det forholder sig sådan for alle, for vi har også mange fra den ældre generation, der ved at få øjnene op for one room living, fortæller Kim Loft.

Et rum fuld af liv

Der er tale om alt andet en afskærmning på den gamle skole i Råsted. Faktisk er Catarina Hjulmand og familiens åbne køkken og stue hele 70 kvadratmeter, hvilket passer perfekt til deres aktive og sociale levestil.

- Vi sætter stor pris på at lave mad og bare være. En stor del af weekenderne handler om at have gæster og venner på besøg, og vores hus har altid været et hjem, som alle dumper ind i. Så det der med, at vi før i tiden skulle træde væk for at lave noget til gæsterne - det var da vildt ærgerligt. I dag har vi et stort spisebord og en stor og dejlig køkkenø, hvor vi kan være mange sammen og lave både stående og siddende buffet. Samtidig kan vores tre unger også være i rummet uden at få fingrene i klemme og stå i vejen, for der er plads til, at de kan få et hjørne hver og en klump pizzadej, smiler Catarina Hjulmand.

Husets hjerte i hektisk hverdag

Head of Category Management hos Kvik A/S, Claus Johnsen, tør godt spå om fremtidens køkken. Han mener, at de lukkede køkkener er et levn fra fortiden og har svært ved at se, at de skulle få comeback.

- Det store køkken er noget, man virkelig har taget til sig og ikke kun i Danmark. Det er nærmest kun i Asien, hvor de bruger ekstremt meget olie i maden, at de har lukkede køkkener, og i dag ser man også ofte, at arkitekterne bygger huset rundt om køkkenet, fordi det er husets hjerte. Og med ét multifunktionelt rum har man en større chance for at samle sin familie et sted i boligen, hvor man kan lave mad, lektier og spille spil. Det er der, vi har en chance for at være sammen med vores familie i en hektisk hverdag, siger Claus Johnsen, som tilføjer, at han selv ikke kunne leve uden det.

- Hjemme hos os kommer vi jo ikke ud af det køkken. Vi samles der, når vi kommer hjem, og så er vi der, til vi går i seng.

Det kan Catarina Hjulmand fra drømmehuset i Råsted kun nikke genkendende til.

- Vi kigger seriøst på hinanden hver dag og siger, hold da op, hvor er det fedt det her!

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Når en artikel er markeret med 'annonce' eller 'annoncørbetalt indhold', betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Indholdet skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med 'Annoncørbetalt indhold' og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

One room living: Når køkkenet tager magten i hjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.