For rigtig mange unge i Randers nærmer tiden sig til, at man skal flytte hjemmefra. Her vil man opleve store forskelle i huslejer, og derfor har vi her et par råd til, hvordan man kommer bedst igennem det hele.
På tværs af de danske studiebyer er huslejen steget betydeligt, hvilket rammer de unge studerende. Når man påbegynder et studie er det typisk første gang man står på egne ben på boligmarked, da man flytter hjemmefra og på egen hånd skal finansiere omkostningerne forbundet med det nye liv. MONEYBANKER har kigget nærmere på, hvad det koster at bosætte sig rundt om i studiebyerne for at sætte fokus på de stigende boligomkostninger.
MONEYBANKER er en danskejet sammenligningsservice, der er specialiseret i at finde billige lån blandt diverse online låneselskaber. Blandt deres brugere er flere og flere unge mennesker, hvilket har fået sammenligningstjenesten til at se nærmere på, hvad der kan ligge til grund for dette. Og én af årsagerne er de højere lejeomkostninger.
Hvor man som studerende bosætter sig har stor betydning for størrelsen af de månedlige udgifter man kommer til at betale. MONEYBANKER har sammenholdt lejeomkostninger på det private boligmarked med det almennyttige marked, hvilket har vist nogle store og interessante forskelle. Disse forskelle er beskrevet nedenfor, hvor den årlige leje er angivet per kvadratmeter.
I Randers ligger prisen fra de private udlejere på 744 kroner, mens man på det almennyttige kommer ned på 651 kroner i byen.
Denne forskel er imidlertid væsentlige mindre end forskellen på det københavnske lejemarked. Her ligger lejeudgiften på det private marked på hele 1.632 kr., mens det til sammenligning blot koster 895 kr. på det almennyttige marked. Kigger vi mod Danmarks næststørste studieby Århus ligger priserne på 1.332 kr. for en privatudlejet bolig og 738 kr. for en lejet bolig gennem en almennyttig boligforening.
I Aalborg og Odense er tendensen den samme. Prisen på det private marked er således 972 kr. og 721 kr. på den almennyttige marked. I Odense er priserne henholdsvis 948 kr. og 647 kr.
Uanset hvor man vælger at studere lader det derfor til, at der er forskel mellem de to udlejningstyper, hvor den mest økonomiske lejeform er gennem det almennyttige boligmarked.
Kan de årlige gebyrer betale sig?
For at komme i betragtning til en bolig i en almennyttige boligforening skal man være skrevet op på forhånd. Når man skriver sig op, starter man bagerst i køen, mens man løbende kommer længere frem i køen i takt med at de andre foranliggende tilbydes boligmuligheder.
Der skal betales et årligt gebyr for at være skrevet op i en boligforening, og grundet køkulturen giver man sig selv de bedste muligheder ved at være skrevet op i lang tid forinden, at man reelt skal bruge boligen. Når man dog ikke endnu ved, hvor man ønsker at bosætte sig i forbindelse med ens kommende studie, så er man mere selektiv i forhold til, hvilke boligforeninger man vælger at skrive sig op i. Baggrunden for denne prioritering er besparelsen, men denne årlige udgift kan dog synes at være givet godt ud, når man står foran at skulle flytte hjemmefra. Direktør og medejer af sammenligningstjenesten MONEYBANKER Mads Hvidberg udtaler:
- Kigger vi på de store prisdifferencer mellem det private og almennyttige boligmarked, så kan de månedlige besparelser hurtigt betale flere års medlemskab af adskillige boligforeninger. Ydermere giver det også en frihed op til studiestart, at du har flere boligtilbud på hånden. Det giver mulighed for at fokusere på andre ting i forbindelse med flytningen. Det kan altså være penge, der er yderst godt givet ud.
Mads Hvidberg påpeger endvidere en eventuelt problematik ved det nuværende boligmarked, hvor der hurtigt kan skabes et a- og b-hold. A-holdet har økonomien til at finansiere de højere lejeomkostninger på det private boligmarked, mens b-holdet er nødsaget til at finde en bolig gennem det almennyttige marked. Sker dette ikke, kan det være umuligt at finansiere en privatudlejet bolig, hvorfor studiedrømmen i f.eks. København forbliver en drøm.
- Antallet af almennyttige ungdomsboliger er alt for lavt i forhold til efterspørgslen. Det efterlader mange studerende på det private marked, hvor priserne er steget markant i de seneste år. Det virker til, at de private udlejere stort set selv kan fastsætte priserne, hvorfor der kan argumenteres for at der bør etableres flere boliger til det såkaldte b-hold.
Finansieringsmuligheder
De høje lejeomkostninger på det private marked skaber et behov for midler, som man som studerende muligvis ikke selv kan finansiere. En mulighed kan være at finde sig et studiearbejde, hvormed man kan supplere sin månedlige SU. Andre vælger at finansiere studierne gennem lån med det argument, at de så har bedre tid til at fokusere på studierne. Blandt de mest populære låneformer for studerende er SU-lånet. Mads Hvidberg fra MONEYBANKER forklarer:
- SU-lånet er en yderst attraktiv låneform qua den lave rentetilskrivning og afdragsordningen, der først påbegyndes ét år efter afsluttet uddannelse. Det giver altså de studerende mulighed for at finde arbejde og skabe en fornuftig indkomst, før lånet skal tilbagebetales.
Mads Hvidberg påpeger dog samtidig, at de månedlige SU-lån kan skabe et større lån end først antaget. Det attraktive SU-lån kan nemlig skabe en afhængighed og da lånet samtidig er så billigt i forhold til øvrige låneformer, så kan det virke fristende at fortsætte lånene, selvom man egentlig ikke har behovet.
MONEYBANKER har specialiseret sig inden for sammenligning af online lån, hvilket også er blandt de studerendes favoritter. Her er omkostningerne dog væsentlig højere, mens fordelen derimod er at man som låner kun låner et forudbestemt beløb. Der er dermed bedre styr på størrelsen af lånebeløbet.
Hvad den studerende vælger skal være op til den enkelte, da der er mange parametre at tage højde for i en låneproces. Hvad der kan være fordelagtigt for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden. Så en god idé er altid at lægge et budget og fastsætte nogle prioriteter for den kommende finansieringsform, man påtænker at benytte sig af.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.
Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.