Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Min sidste vilje: Ingen skal døje med at vælge min kiste

Catrina Hjulmand, Randers. Til historie om det sidste ønske. Journalist: Mette Mathilde Skeel-Gjørling

Min sidste vilje: Ingen skal døje med at vælge min kiste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil jeg begraves eller brændes? Skal det være Grundtvig eller Gasolin'? Og hvad skal der stå i dødsannoncen? De spørgsmål og mange flere rumsterer i hovedet på et stigende antal danskere. Både unge og ældre udfylder dødsønsker i "Min Sidste Vilje".

"Ingen skal døje med, hvilken kiste jeg skal have, og hvilke blomster der skal ovenpå, når jeg dør. Det er uoverskueligt at tage stilling til, når man lige har mistet, og at jeg selv har taget stilling, kan hjælpe de efterladte i en svær tid!"

Sådan siger 35-årige Catarina Hjulmand fra Randers, som netop nu er i gang med at udfylde "Min sidste vilje". Og hun er ikke den eneste. Faktisk viser tal fra brancheforeningen Danske Bedemænd, at de på fem år har produceret 70.000 papirudgaver af folderen "Min sidste vilje" og sendt over 10.000 foldere ud til danskere, der selv ønsker at tage stilling til begravelse, salmer og blomster. Og der er ifølge Danske Bedemænd stigende efterspørgsel på folderen fra både unge og ældre.

Bent Drejer på 76 år fra Randers udfyldte "Min sidste vilje" for fire år siden og har også haft familien i tankerne, mens han har taget stilling til den sidste rejse. Bent kender til flere eksempler på uenighed blandt familiemedlemmer, når den afdøde ikke selv har taget stilling. Derfor har Bent udfyldt folderen, så familien ved lige præcis, hvad der skal foregå, når han dør.

"Jeg ville da gerne, at flere af mine pårørende havde gjort noget tilsvarende, så jeg havde vidst, hvad de ønskede. For så står man ikke tilbage med det store spørgsmål: Hvad skal vi nu? Det kan nemlig være meget svært," konstaterer Bent.

Selvom Catarina er 41 år yngre end Bent, og der forhåbentlig er lang tid til døden, så har hun alligevel valgt at tage stilling til egen begravelse. Det har hun gjort, fordi hun har oplevet to dødsfald i familien inden for kort tid. Hun har mistet sin 45-årige onkel ved en tragisk ulykke og sin 54-årige mor til kræft.

"Da min onkel døde, var vi helt på bar bund. Vi vidste ikke, hvad hans ønsker var, og vi var mange, der skulle tage stilling. Vi var heller ikke helt enige om alle ting og havde forskellige opfattelser af, hvad vi troede, han kunne tænke sig. For eksempel hvad det skulle koste. Og her var det første gang, jeg kom til at tænke på, at hvis det var mig, og min familie skulle tage stilling til alt det, så ville det være meget svært for dem," fortæller Catarina.

Få måneder efter onklens begravelse skal Catarina igen tage stilling. Denne gang skal hun forholde sig til sin egen mors død, og igen sidder Catarina tilbage med en masse uafklarede spørgsmål.

"Vi nåede desværre ikke at snakke om det, inden hun døde, fordi det gik så stærkt. Det var jo skide svært og ville have været meget nemmere for min far og jeg, hvis hun havde udfyldt "Min sidste vilje," siger Catarina.

Dødnaturligt og dødnødvendigt

For Bent har det været helt naturligt at tage stilling til den sidste rejse. Lidt som at forberede en af de mange rejser til udlandet, han stadig drager ud på, så han kan nyde den sidste del af livet i fulde drag.

"I mit sidste job inden jeg gik på pension, kørte jeg med medicin fra et apotek, og her blev jeg vant til, at folk snakkede om døden. Jeg havde det på tæt hold hele tiden, og nogle gange blev der sagt, at jeg ikke skulle ud til hr. eller fru Hansen alligevel, fordi de lige var døde. Derfor er døden blevet meget naturlig for mig, og jeg forventer ikke nødvendigvis at komme i paradis, men jeg er overbevist om, at vi har det godt, når vi er væk," siger Bent med et smil.

Catarina har ikke følt det helt så naturligt, men som et nødvendigt onde at udfylde "Min sidste vilje". Processen med at udfylde ønsker til den sidste rejse har været lidt af en følelsesmæssig rutsjebane. Specielt fordi hun stadig sørger over tabet af sin mor.

"Det, der gjorde udfaldet, var et kig på alle dem, der mister livet tidligt og deres børn, der er tilbage. For er der noget tidspunkt, hvor man er lidt paranoid, så er det, når man lige har mistet sin mor. Så tænker man, at det er mig næste gang!" fortæller Catarina, som er mor til tre drenge.

Aske på havet og festivalstemning

I "Min sidste vilje" er det muligt at planlægge begravelsen ned til mindste detalje. For Bents vedkommende er der tre ønsker, som står hans hjerte nært. Han vil brændes, have spillet "Når du ser et stjerneskud" i kirken, og til sidst skal den nærmeste familie sprede hans aske i havet.

"Bedemanden bad mig om at komme med klavernoden til "Når du ser et stjerneskud", for den har de ikke på programmet i kirken. Noden ligger i skuffen hos bedemanden nu, og han har lovet, at organisten bare skal have et par dage til at øve i. Så familien kommer til at høre den som den sidste melodi til min begravelse," siger Bent.

Udover det ønsker Bent den billigste kiste, for som han siger: "Den skal jo alligevel brændes bagefter!"

Catarina ønsker også at blive brændt og herefter komme ned i det nyindkøbte gravsted ved siden af sin mor på Borup Kirkegård. Her er plads til både far, mand og børn, hvis de ønsker det. Og blomster ønsker Catarina ingen af. Ved sin mors begravelse bad hun gæsterne om en donation til Kræftens Bekæmpelse i stedet for blomster. Det gav 29.000 kroner i kassen, og Catarina er ikke i tvivl. Sådan vil hun også have det.

"Det kan godt være, at der ikke skal være blomster, men der skal være musik til min begravelse. Jeg er selv musiker, så jeg kunne vildt godt tænke mig, at folk holdt en fest, så det ikke bliver trist. Jeg har så mange venner, der har instrumenter, så de kunne nærmest lave en festival og simpelthen bare hygge sig den dag," fortæller Catarina.

Tag stilling til tabuet

Selvom døden er tabubelagt, og de fleste mennesker helst går i en stor bue udenom emnet, så mener Catarina, at det er vigtigt at udfylde "Min sidste vilje".

"Fra min mor dør, til der sidder en bedemand og en præst i min stue, er der ikke engang gået seks timer. Det er voldsomt, at det er allerede her, du skal tage stilling til, hvad for nogle blomster der skal på kisten, og hvad du tænker om stenen. Så det skåner simpelthen familien, når man udfylder "Min sidste vilje," påpeger Catarina.

Bent synes, det har givet ham en god ro at have styr på den sidste rejse.

"Jeg kender nogen, der siger, at de er ligeglade med begravelsen, for når man er død, så er man død. Sådan har jeg det slet ikke. Jeg vil gerne have, der er tjek på det. Også når jeg er væk!" siger Bent og tilføjer, at han da regner med at blive 80 år. Mindst.

Vil du også sætte præg på din sidste rejse? Sådan gør du!
"Min sidste vilje" er en fortrykt formular, som du kan bestille gratis eller få udleveret ved at henvende dig til bedemand Per Wraa i Randers 

Bedemand Per Wraa kommer gerne hjem til dig og hjælper med at udfylde "Min sidste vilje"

Kontakt bedemand Per Wraa på 86 40 77 00

Om annoncørbetalt indhold på vores nyhedssites

Indholdet i denne artikel er ikke lavet af vores redaktion, men af annoncøren selv eller dennes samarbejdspartner.

Vi er optaget af, at der er en tydelig skillelinje mellem redaktionelt og kommercielt indhold.
Hvis du oplever, at denne eller andre annoncer er utydeligt mærket vil vi gerne høre det fra dig.