Annonce
Livsstil

Vinter i Troensehaven: Frosten er hård ved havens krukkeplanter

Krukkerne er fyldt med stedsegrønne krukkeplanter, som skal pryde omkring hoveddøren til det gamle hus. På begge sider af døren står to atlasceder (Cedrus libani ”Glauca”). De står der hele året rundt, for de er fine både sammen med sommerens krukkeplanter og de stedsegrønne planter, som giver farve om vinteren. I arrangementet ses kuglebuksbom, den fine, krøllede Leucothoe axilliaris ”Curly Red”, rødbladet alunrod (Heuchera), julerose (Helleborus niger) og vintersnebolle (Viburnum ”Tinus”). Det er det rødlige tema, der er valgt her. Foto: Helle Troelsen
Sidste vinter lærte jeg noget nyt om planters modstandsdygtighed mod hård frost - nærmere bestemt stedsegrønne krukkeplanter. Ingen af os kunne forudse, at vi fik en kold og lang vinter med længerevarende frostvejr.

Sidste vinter var hård kost for de planter, som skulle bo i krukker. De havde det meget sværere end de krukkeplanter, jeg sidst på efteråret befriede fra et begrænsende liv i en krukke og i stedet plantede ud i køkkenhavens bede. Det var for eksempel hortensia og dværgsyrener.

Den kolde periode startede først for alvor i januar. Indtil da nød vi de fine krukkemiljøer, der var arrangeret rundt omkring huset, ved annekset og nede omkring drivhuset. Jeg var så letsindig ikke at omdanne drivhuset til et opbevaringssted for sarte vækster, der skulle stå beskyttet gennem vinteren.

For vi har jo klimakrise, og de tidligere vintre har været så lune. I stedet var drivhuset pyntet op med juleroser, alpevioler, små sukkergraner og andet fint, og der var hængt lyskæder og misteltene op i vinrankerne under taget, så vi rigtigt kunne sidde derinde i stearinlysets skær og hygge os, når det blev koldt og klamt udenfor. Uden for drivhuset stod prydsalvier og skærmliljer og frøs som bare pokker - dag og nat, og der var endda varslet hård frost.

Annonce

Først sidst i januar fik jeg helt styr på menageriet, fjernet pynten og omdannet drivhuset til et beskyttende væksthus med indertelt af bobleplast og eldrevet drivhusvarmer. Ind kom skærmliljer, prydsalvier, kamelia, citrustræer, duftgeranier og de små oliventræer. Alle klarede sig gennem vinteren så fint.

Krukkeplanterne blev stående ude

Anderledes så det ud for de krukkeplanter, jeg lod stå i krukkemiljøerne rundt om huset. De stod ubeskyttet mod væde under åben himmel. En dårlig cocktail for krukkeplanter, når det bliver hård frost, og jorden i krukken fryser til is, fordi den forinden har været sjaskvåd.

Nydeligt så det ud, men både skimmia, vintersnebolle (Viburnum tinus) og et par mindre oliventræer klarede ikke mosten. De døde da isklumpen slap sit greb omkring rødderne og det blev tøvejr. De var kun fine, fordi de var stivfrosne.

I det store krukkearrangement på gårdspladsen er oliventræet og de høje græsser gengangere fra sommerens krukker. Græsserne er valgt til at blive stående, da de har smukke strå eller aks. Det er den lyse sandrør (Calamagrostis ”Overdam”) og den grønne elefantgræs (Miscanthus sinensis ”Gracillimus”). Her er suppleret med en stor kuglebuksbom, himmelsk bambus (Nandina) - der ikke er helt hårdfør, et par vindhekse, enebær (Juniperus squamata ”Blue Star”) og en ret hårdfør eukalyptus (Eucalyptus gunnii ”Azura”), der skulle kunne klare ned til 20 graders frost. Den vil altid være mere sårbar, når den står i krukke, og derfor dækkes den til, hvis vinteren bliver hård. Foto: Helle Troelsen

Jeg vidste at himmelsk bambus (Nandina) ikke klarer hård frost, så den flyttede jeg ned i drivhuset. Det samme gjorde jeg med den fine plante med de krøllede blade (Leucothoe axilliaris ”Curly Red”) og spøgelsestræet (Corokia). De overlevede vinteren og er nu klar til at prøve kræfter med en ny.

De mest hårdføre krukkeplanter, som klarede den pivkolde vinter, var portugisisk laurbær, flere forskellige slags nåletræer, buksbom og det store gamle oliventræ, der godt nok fik afsvedne blade, men skød med nye efter en hård beskæring i foråret.

Annonce

Nogle krukker sprang

Jeg er ret glad for terrakottakrukker, særligt når de har stået ude og er blevet gamle og patinerede. Men sidst på vinteren kunne jeg se, at flere af dem, der skulle være frostsikre krukker, havde slået revner eller var krakelerede i overfladen. Enten skyldtes det, at jeg havde købt krukker af dårlig kvalitet, er blevet snydt, eller at krukkerne var blevet for gamle og porøse.

Ler er jo et forgængeligt naturmateriale, og er det ikke brændt hårdt nok, vil krukken før eller siden springe i frostvejr. For er der blot en lille revne eller åbning efter en krakelering i overfladen, så springer den i frostvejr. Lerkrukker er generelt udsatte i frostvejr, og det er væden, der er udfordringen. Hvis krukken kan suge vand, vil det fryse i frostvejr. Frossen vand bliver til is og udvider sig 10 procent, og så springer krukken. Særligt slemt er det, hvis krukken snævrer ind foroven som hos vandkrukker, så kan den våde jord ikke udvide sig opad i krukken men kun udad.

Hvert år arrangerer jeg krukker med nåletræer på træterrassen ud for tegnestuen. De samles tæt, så de ligner en lille granskov. Til jul kommer der lyskæder i et par af dem. Flere af nåletræerne har flere år på bagen i haven, for jeg stiller dem et skyggefuldt sted i det sene forår, hvor pladsen tages af sommerens krukkeplanter. Foto: Helle Troelsen

Krukkerne får en ret hårdhændet behandling her hos os, for de slæbes frem og tilbage, stables og vælter, pottes om og tabes en gang imellem, og så kan der opstå små næsten usynlige revner. Én ting er dog sikkert: Hårdtbrændte krukker af bedste kvalitet holder længst, og det hænger sammen med pris. De suger ikke så meget vand som lettere brændte lerkrukker, hvor fugten lagres i lerets små hulrum.

Krukker eller kar af træ, metal eller pileflet holder også fint gennem en hård vinter, blot der er et godt dræn i bunden, hvor vandet kan løbe fra.

De mange hensyn og besværligheder holder mig dog ikke fra at give den gas med at designe nye krukkemiljøer i uderummene omkring vores hjem. De overlevende stedsegrønne planter fra sidste år er blevet større og flottere og plantet i nye krukker. Jeg har også været på planteskole og anskaffe mig nye planter. Nogle er gengangere, for dem vil jeg ikke undvære, andre er helt nye sorter, som skal prøves af.

At designe krukkemiljøer er lidt ligesom at designe bede og sammensætte planter, der supplerer hinanden. Der skal være forskellige bladformer i forskellige størrelser og nuancer hos de stedsegrønne stauder, buske og træer, forskellige nåle hos nåletræer, højde og farver på strå og aks hos prydgræsser samt blomster hos vinterblomstrende planter. De sammensættes i skønne kombinationer, der både harmonerer og skaber liv.

Foran annekset stilles stedsegrønne krukkeplanter med forskellige former og højder. Her er en opstammet laurbærkirsebær af en sort med mindre blade (Prunus laurocerasus ”Otto Luyken”), en lav tuedannende bjergfyr (Pinus mugo ”Mops”), en kegleformet sukkertopgran og et trækar med lave delvis stedsegrønne blåaks (Sesleria nitida). Foto: Helle Troelsen

Krukkernes materiale, form og størrelse indgår også i designet, og de skal naturligvis passe sammen i stilen. Der skal være en rød tråd uden afvigelser. Man kan hurtigt mærke, om det fungerer, eller om der er noget, der stikker i en anden retning. Heldigvis kan man ommøblere i en uendelighed, til den sidder lige i skabet.

Det er dekorativt at supplere krukkemiljøerne med andre materialer, for eksempel træstubbe, trærødder og græskar, vaser med æblegrene dækket af lav eller lærkegrene med kogler. Lanterner med levende lys og kurve fyldt med kogler vil give et mere julet udtryk, og så er det fint at samle bunker af det smukkeste farvestrålende løv, der samler sig omkring alle krukkernes fødder.

Der er vist ingen tvivl om, at vi er mest til det naturlige look.

Annonce

Genbrug af sommerens krukkeplanter

I år har jeg i sommersæsonen eksperimenteret med anderledes krukkemiljøer, der ikke består af så mange sommerblomster, der skal kasseres, når sommeren er ovre. I stedet har jeg fyldt krukkerne med forskellige prydgræsser, buske og stauder, hvoraf flere er stedsegrønne.

Nogle prydgræsser er stedsegrønne, hvor andre visner med ynde. De står nu med fine strå og aks i forskellige brunlige og rødlige nuancer. Enkelte vil stå flot gennem vinteren og skal give en flyvsk lethed til krukkearrangementerne. Andre er knap så kønne. De bliver klippet ned og stillet under beskyttende halvtag, så rødderne ikke rådner.

På den anden side af annekset er der også fyldt op med grå-grønlige stedsegrønne krukkeplanter med forskellige strukturer i blade, strå og nåle. Her er søjleædelcypres (Chamaecyparis laws. ”Columnaris”), snebolle (Viburnum davidii), pampasgræs - der ikke er stedsegrøn, men har smukke aks gennem vinteren - samt dværgfyr og oliventræ. Foto: Helle Troelsen

I sommerens krukkearrangementer har vi genbrugt flere planter fra sidste vinters krukker, blandt andet dværgfyr, buksbom, alunrod, spøgelsestræer, portugisisk laurbær, ceder og andre nåletræer. De har gennem sommeren fungeret så godt sammen med netop prydgræsser. Det grålige løv hos oliventræer, ceder og havtorn, der dog smider løvet senere på vinteren, kombineres nu smukt af vindheks, der også har overlevet vinteren sidste år.

Nu er den pudset af og plantet om i en gammel zinkspand, der er kølig som farven på planten, næsten isnende i udtrykket som sneen en kold vinterdag. Man kan altså sagtens genbruge sommerens krukkeplanter og vice versa genbruge vinterens krukkeplanter i sommerens arrangementer.

Annonce

Nye planter skal der til

Stedsegrønne planter farver en gold vinter grøn og frodig. Derfor forsøger jeg mig igen med vintersnebolle, der har de smukkeste blade og står nu med røde knopper, der springer ud sidst på vinteren med hvide blomsterskærme. Småbladet buksbom har fået en studsning, så de står skarpt op imod de bløde græsser.

Himmelsk bambus stilles frem, og jeg holder godt øje med temperaturen, for bliver det bidende koldt, flyttes den ned i drivhuset.

Alunrod med røde blade er så smukt et match til den pudsige, krøllede Leucothoe axilliaris ”Curly Red” og vil suppleres smukt med en rød grønkål samt vintersnebolle med de røde blomsterknopper. Måske vover jeg forsøget og graver en lundvortemælk op fra et af bedene, for den har fine, matchende purpurfarvede stængler og mørke, stedsegrønne blade.

Ugens tip

Det er på høje tid at samle smukt efterårsløv og presse det mellem avispapir. Det er hyggeligt at gå en tur i skoven og i haven og samle de smukkeste blade, man kan finde, og gerne i forskellige farver, former og størrelser.

Bladene lægges mellem siderne på en avis og presses ved hjælp af stakke med bøger eller andet tungt. Her skal de ligge, til de er helt flade og tørre.

Bladene kan bruges til collager, limes på brunt gavepapir som dekoration til julegaveindpakningen eller som bordpynt. De kan klistres på flamingokugler og males over med shellak og bruges som juletræsophæng og så meget mere. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Nåletræer af forskellige slags stilles tæt som en granskov på terrassen ved tegnestuen. Det er så fint at kigge ud på gennem vinteren.

Små stedsegrønne planter plantes sammen i flade krukker eller plantes hver for sig i små potter og arrangeres på fade, der stilles på havebordet uden for køkkenvinduet.

Dækbark, kogler eller mos fra græsplænen lægges under planterne i krukker, så det dækker jorden og fuldender arrangementet.

Til jul dulles det hele op med gran, lanterner, lyskæder og små røde æbler, og mon ikke blomsterne på juleroserne og påskeklokkerne er sprunget ud til den tid.

Annonce

Gode råd til dyrkning

Brug frostsikre krukker, der ikke springer, når det bliver frostvejr. Lerkrukker skal være hårdtbrændte, ellers kan man bruge beholdere af zink, jern eller træ. Kurve af pileflet kan give sig, når krukkejorden udvider sig i frostvejr, og er derfor også velegnede. Der findes mange kvaliteter af kurve til planter, og det kan klart anbefales at købe dem, der er kraftige. Så kan de holde i flere år.

Krukkens form har betydning for, om den kan klare en kold vinter med jord og planter i. Når den fugtige jord fryser, udvider den sig, også selvom krukken har drænhuller og drænlag. Krukken skal have en form så jordklumpen kan skubbes opad. Er toppen smallere end bunden af krukken, vil jorden ikke skubbes opad, men udvider sig bare, og så springer krukken. Vinterkrukken skal altså være bredere foroven og smallere forneden. Undgå derfor at plante i for eksempel vandkrukker, der er snævre foroven.

Krukkeplanter er fine at plante sammen i krukker af zink, hårdtbrændt terrakotta og kraftigt pil. Krukkerne holder fint gennem vinteren, men skal have et godt dræn i bunden. Foto: Helle Troelsen

Man skal sørge for at have en godt dræn i bunden af krukken, der samler den overskydende væde og forebygger frostskader i planterødderne. Man kan bruge potteskår, lecakugler eller vækstler som dræning. Hæv krukkerne op fra underlaget, så vandet kan løbe fra. Flere at vores krukker står på småsten, piksten med mellemrum eller på flisebelægning, men her lægger jeg krukkefødder eller andet under, så de løftes minimum tre centimeter op fra underlaget.

Hvis der er udsigt til hård frost over en længere periode, så flyt krukkerne ind under et halvtag eller udhæng, og pak krukken ind i hundetæpper, bobleplast eller vintermåtter. Undgå, at pottejorden bliver våd, så den fryser til is og slår planterne ihjel. Så stil dem i ly i god tid. Opbevar ubrugte terrakottakrukker ude i det fri, for så får de en smuk patina med belægninger af mosser og alger. De skal være tømt for jord og vendt på hovedet, så de ikke fyldes med sne og væde med frostsprængninger til følge. Vend dem med bunden opad og stil dem direkte på jorden mellem planter og visne blade.

Annonce
Randers For abonnenter

Først var der én, så to og nu falder de på stribe: Coronasmitten har fået has på mindst otte politikere i Randers

Danmark

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Yvonne kæmper for, at alle kan få et bad til jul - også de svageste: Men kun en enkelt politiker vil lytte

Randers FC For abonnenter

Venter der et salg eller 100 kampe mere for Vito i lyseblå? - Det er rent win-win, ligegyldigt hvad der sker

Norddjurs

Ø søger sygeplejerske: - Det er et fantastisk job, og vi kører ud til patienterne på en ATV

Randers

Villa stod i lys lue: - Bygningen er overtændt, og det brænder voldsomt derude

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Chefredaktøren mener For abonnenter

Et julebad er ingen selvfølge: Fattig behandling af syge og svage i Randers

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

Randers

Frank Nørgaard langer ud efter sin egen afdeling: Der er ingen undskyldning for dårlig snerydning

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Østjylland

Udbyhøj Kabelfærge bliver slæbt hjem fra Fyn i weekenden: Den er klar på Randers Fjord mandag eftermiddag

Randers For abonnenter

Politiker kritiserer byrådskolleger for at sige nej til dagligt bad til ældre og udsatte borgere: Flertallet løber fra ansvaret og lader de ansatte stå med udfordringerne

Alarm 112

Sommerhus opslugt af flammer: - Det har været fuldstændig overtændt

Annonce