Annonce
Danmark

Årets samling af danefæ: Detektor-folkenes bedste fund på Nationalmuseet

Danefæ fra udstillingen på Kongernes Jelling. Foto: Nationalmuseet

Med detektorer i hænderne samler danskerne skatte og skrot som aldrig før på de danske marker. Nationalmuseet i Jelling udstiller de flotte fund, og fortæller historierne om de små skatte, der bliver fundet over hele landet. Museumschef på Kongernes Jelling, Morten Teilmann-Jørgensen, og museumsinspektør Adam Bak har samlet seks af danefæene, som fortæller hver deres lille del af danmarkshistorien.

Brødtekst

Annonce

Dragtspænde af guld fra vikingetiden

Foto: Nationalmuseet

Smykket er blevet krøllet sammen i gammel tid. Dragtspændet er lavet i en stiltype fra vikingetiden som kaldes Jellingstil, hvilket fortæller, at den er fremstillet, mens Gorm og Harald var konger af Danmark (i 900-tallet). Om den har prydet fremstående kvinder i samfundet, eller om den har været et symbol båret af kongens betroede, diskuteres stadig. Fundet ved Nørgaard Hovedgård i Midtjylland af Jacob Vestergaard. Foto: Nationalmuseet

Remtorn fra et pragtbæltespænde

Foto: Nationalmuseet

Fremstillet af sølv med forgyldning og lavet omkring år 500. Formålet med furen i midten har været til at fastgøre bælteremmen. Bæltespændet, som tornen har siddet på, mangler. Den ene ende af remtornen forestiller et menneskehoved med en fuglelignende hjelm på hovedet. Om det har været et trist arbejde at holde bukserne oppe, kan måske læses i personens ansigt. Fundet ved Åle i Midtjylland af Carina Mia Boese Voorhies. Foto: Nationalmuseet

Statue af Apollon fra romertiden

Foto: Nationalmuseet

Fra 0 - 400 e.Kr. Statuen er medtaget, men sandsynligvis har Apollon, som er musikkens gud, stået med en citar eller lyre i en af hænderne. Figuren har antageligt stået på et husalter - også kaldet et lararium - i et romersk hjem. Der er fundet en håndfuld lignende romerske gudestatuetter på Fyn, hvilket kan tyde på en regional forkærlighed for den slags bronzefigurer. Fundet ved Odense af Jan Hjort. Foto: Nationalmuseet

Hængesmykke af guld fra ældre germansk jernalder

Foto: Nationalmuseet

Smykket er lavet mellem 500 til 540 efter vores tidsregning. Denne type hængesmykker kaldes brakteater og findes med forskellige motiver. Dette er en såkaldt B-brakteat, da motivet med tre mandspersoner er et fællestræk for disse. Motivet er historien om guden Balders død. Fra venstre mod højre ses Odin (Balders far), Balder og Loke, som er skurken i historien. Fundet ved Hvorslevgård syd for Viborg af Henrik og Morten Sahl Carlsen og Morten Skamris Jeppesen. Foto: Nationalmuseet

Fornem guldring med syv diamanter fra ca. 1600

Foto: Nationalmuseet

Fingerringen med de mange diamanter er en sjældenhed på europæisk plan og har været en stor kostbarhed. Ved Kærstrup på Tåsinge har der ligget en nu forsvundet herregård. Den stående teori er derfor, at ringen kan have tilhørt Christian 4.s svigermor Ellen Marsvin. Fundet ved Kærstrup på Sydfyn af Dennis Maigaard. Foto: Nationalmuseet

Guldmønten fra Gørding

Foto: Nationalmuseet

Mønten er en unik spansk dinar (også kaldet en Morabetino). Slået i år 1180 under Kong Alfonso den 8. af Castillien i Toledo i det centrale Spanien. Møntens tekst har et kristent budskab, men er skrevet på arabisk, da det centrale og sydlige Spanien på dette tidspunkt står med et ben i både den kristne og den muslimske kultur. I Norden er den blevet udstyret med et øsken og lavet om til et hængesmykke. På forsiden ses det kristne kors og på arabisk står der: "Kirkens Imam, den store Pave af Rom. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Én Gud alene, de troende og døbte vil blive frelst." Og på bagsiden: "Prins af katolikker, Alfonso, søn af Sancho. Han er hjulpet og beskyttet af Gud." Fundet ved Gørding Kirke ved Ribe af Jean Stockholm og Doris B. Mathiesen. Foto: Nationalmuseet

Udstillingen "Skat eller skrot"?

På Nationalmuseets Kongernes Jelling kan man opleve udstillingen "Skat eller skrot?" frem til december 2019.Årets udstilling af danefæ viser både de mange skatter som blandt andet detektorbrugere har fundet over hele landet. Men udstillingen sætter også fokus på, hvor meget skrot de samme mennesker rydder naturen for, når de graver efter skatte. Derfor fortæller udstillingen historierne om en lille legetøjspistol, der dukkede op samme mark som et sjældent krucifiks, en lille legetøjsjeep, som dukkede op samme sted som en buttet romersk maske eller Nokia 3310'eren, der blev gravet op, umiddelbart før et smukt guldvedhæng dukkede op. De besøgende kan også få lov til at afprøve en metaldetektor. Kongernes Jelling er et oplevelsescenter, der fortæller om vikingerne og om kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand. De seneste to år har Nationalmuseets udstilling af danefæ-fund været en del af museet. Museet har åbent tirsdag til søndag fra klokken 10 til 16. Der er gratis adgang. Museets adresse er Gormsgade 23 i Jelling, men hovedindgangen vender ud mod Vestergade.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce