Annonce
Danmark

Årets samling af danefæ: Detektor-folkenes bedste fund på Nationalmuseet

Danefæ fra udstillingen på Kongernes Jelling. Foto: Nationalmuseet

Med detektorer i hænderne samler danskerne skatte og skrot som aldrig før på de danske marker. Nationalmuseet i Jelling udstiller de flotte fund, og fortæller historierne om de små skatte, der bliver fundet over hele landet. Museumschef på Kongernes Jelling, Morten Teilmann-Jørgensen, og museumsinspektør Adam Bak har samlet seks af danefæene, som fortæller hver deres lille del af danmarkshistorien.

Brødtekst

Dragtspænde af guld fra vikingetiden

Foto: Nationalmuseet

Smykket er blevet krøllet sammen i gammel tid. Dragtspændet er lavet i en stiltype fra vikingetiden som kaldes Jellingstil, hvilket fortæller, at den er fremstillet, mens Gorm og Harald var konger af Danmark (i 900-tallet). Om den har prydet fremstående kvinder i samfundet, eller om den har været et symbol båret af kongens betroede, diskuteres stadig. Fundet ved Nørgaard Hovedgård i Midtjylland af Jacob Vestergaard. Foto: Nationalmuseet

Remtorn fra et pragtbæltespænde

Foto: Nationalmuseet

Fremstillet af sølv med forgyldning og lavet omkring år 500. Formålet med furen i midten har været til at fastgøre bælteremmen. Bæltespændet, som tornen har siddet på, mangler. Den ene ende af remtornen forestiller et menneskehoved med en fuglelignende hjelm på hovedet. Om det har været et trist arbejde at holde bukserne oppe, kan måske læses i personens ansigt. Fundet ved Åle i Midtjylland af Carina Mia Boese Voorhies. Foto: Nationalmuseet

Statue af Apollon fra romertiden

Foto: Nationalmuseet

Fra 0 - 400 e.Kr. Statuen er medtaget, men sandsynligvis har Apollon, som er musikkens gud, stået med en citar eller lyre i en af hænderne. Figuren har antageligt stået på et husalter - også kaldet et lararium - i et romersk hjem. Der er fundet en håndfuld lignende romerske gudestatuetter på Fyn, hvilket kan tyde på en regional forkærlighed for den slags bronzefigurer. Fundet ved Odense af Jan Hjort. Foto: Nationalmuseet

Hængesmykke af guld fra ældre germansk jernalder

Foto: Nationalmuseet

Smykket er lavet mellem 500 til 540 efter vores tidsregning. Denne type hængesmykker kaldes brakteater og findes med forskellige motiver. Dette er en såkaldt B-brakteat, da motivet med tre mandspersoner er et fællestræk for disse. Motivet er historien om guden Balders død. Fra venstre mod højre ses Odin (Balders far), Balder og Loke, som er skurken i historien. Fundet ved Hvorslevgård syd for Viborg af Henrik og Morten Sahl Carlsen og Morten Skamris Jeppesen. Foto: Nationalmuseet

Fornem guldring med syv diamanter fra ca. 1600

Foto: Nationalmuseet

Fingerringen med de mange diamanter er en sjældenhed på europæisk plan og har været en stor kostbarhed. Ved Kærstrup på Tåsinge har der ligget en nu forsvundet herregård. Den stående teori er derfor, at ringen kan have tilhørt Christian 4.s svigermor Ellen Marsvin. Fundet ved Kærstrup på Sydfyn af Dennis Maigaard. Foto: Nationalmuseet

Guldmønten fra Gørding

Foto: Nationalmuseet

Mønten er en unik spansk dinar (også kaldet en Morabetino). Slået i år 1180 under Kong Alfonso den 8. af Castillien i Toledo i det centrale Spanien. Møntens tekst har et kristent budskab, men er skrevet på arabisk, da det centrale og sydlige Spanien på dette tidspunkt står med et ben i både den kristne og den muslimske kultur. I Norden er den blevet udstyret med et øsken og lavet om til et hængesmykke. På forsiden ses det kristne kors og på arabisk står der: "Kirkens Imam, den store Pave af Rom. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Én Gud alene, de troende og døbte vil blive frelst." Og på bagsiden: "Prins af katolikker, Alfonso, søn af Sancho. Han er hjulpet og beskyttet af Gud." Fundet ved Gørding Kirke ved Ribe af Jean Stockholm og Doris B. Mathiesen. Foto: Nationalmuseet

Udstillingen "Skat eller skrot"?

På Nationalmuseets Kongernes Jelling kan man opleve udstillingen "Skat eller skrot?" frem til december 2019.Årets udstilling af danefæ viser både de mange skatter som blandt andet detektorbrugere har fundet over hele landet. Men udstillingen sætter også fokus på, hvor meget skrot de samme mennesker rydder naturen for, når de graver efter skatte. Derfor fortæller udstillingen historierne om en lille legetøjspistol, der dukkede op samme mark som et sjældent krucifiks, en lille legetøjsjeep, som dukkede op samme sted som en buttet romersk maske eller Nokia 3310'eren, der blev gravet op, umiddelbart før et smukt guldvedhæng dukkede op. De besøgende kan også få lov til at afprøve en metaldetektor. Kongernes Jelling er et oplevelsescenter, der fortæller om vikingerne og om kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand. De seneste to år har Nationalmuseets udstilling af danefæ-fund været en del af museet. Museet har åbent tirsdag til søndag fra klokken 10 til 16. Der er gratis adgang. Museets adresse er Gormsgade 23 i Jelling, men hovedindgangen vender ud mod Vestergade.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce