Annonce
Danmark

Ægtepar fanget i bille-befængt lejlighed: - Det kribler og kravler alle vegne

I kælderen under lejligheden gemmer der sig en masse rod, som højest sandsynligt er der, hvor brødbillerne stammer fra. Men ingen vil tage ansvaret for rodet. Foto: Tina Berthels
Hvad der skulle starte som et nemt og kort lejemål for Dorthe Kaus og hendes mand er blevet til et uoverskueligt inferno af små, sorte generende brødbiller, der flyver gennem luften i den 101 kvadratmeter store lejlighed i Niels Juels Gade i Esbjerg. Parret solgte i foråret deres hus, og overdragelsen var ganske kort, derfor stod de med kort betænkningstid, da de skulle sige ja til lejligheden.

I Niels Juels Gade i Esbjerg sidder Dorthe Kaus mellem plastindpakkede møbler og uudpakkede flyttekasser.

Man skulle tro, at hun og manden Palle lige er flyttet ind, men sandheden er dog en anden. De bøvler nemlig med brødbiller i sådan en grad, at de ikke har lyst til at pakke deres møbler ud, så de små sorte biller kan lægge æg i dem.

- Da vi så lejligheden første gang, fremstod den ren og fin, men anden gang jeg var nede i lejligheden for at lave en fejl og mangelliste, ligger jeg mærke til nogle små dyr i vindueskarmen. Jeg spørger ind til dem, og får at vide, at det bare er bananfluer, men allerede få dage efter overtagelsen blev det tydeligt for mig, at det ikke var sandt, fortæller Dorthe Kaus.

Hun kontaktede efterfølgende ejendomsselskabet Aunbøl, der står for udlejningen af lejligheden og derfor også har ansvaret for vedligeholdelsen, for at få gjort noget ved problemet, men på trods af utallige telefonopkald, mails og besøg får Dorthe Kaus først besøg af skadedyrsbekæmpelsen godt halvanden måned senere. Og det var ikke meget skadedyrsbekæmpelsen kunne hjælpe, fortæller Dorthe Kaus.

- De her brødbiller kommer højest sandsynligt fra kælderen, som er et stort rod, og der vil skadedyrsbekæmpelsen ikke sprøjte, før der er blevet ryddet op. Og da ingen ved, hvad der gemmer sig i alt det rod, så skal der altså professionelle til at klare det, siger hun.

Men ifølge Dorthe Kaus vil Aunbøl ikke hjælpe til med at få fjernet rodet i kælderen.

- De mener ikke, at de skal stå for oprydningen i kælderen og derfor er det hele gået i stå.

Annonce

Brødbiller

Brødbillen hører til arten af borebiller, men trives i brød og stivelsesholdige produkter fremfor træ.

De voksne biller forårsager ingen skade, men larverne ernærer sig derimod af al slags føde lige fra korn og brød til tørrede grøntsager.

Brødbillen er en lille rødbrunlig bille med en længde på cirka 3 millimeter. Larverne bliver op til 5 millimeter.

Larvernes aktivitet viser sig som små cirkelrundehuller i de udsatte produkter. Disse larver stammer fra de 80-100 æg, som brødbillen lægger i sin levetid. Disse larver borer sig efter udklækning ind i det pågældende stivelsesholdige produkt for at kunne lave et kammer i sin puppe. Efter nogen tid er larven vokset til en rigtig brødbille, hvorpå denne proces i princippet kan gentages i det uendelige. Processen tager et halvt år fra æg til fuldvoksen bille. Derfor er det vigtigt at forholde sig til problemet inden brødbillen og dens larver for alvor får etableret sig i området.

Kilde: Skadedyrskontrollen

Bliver drænet for energi

Dorthe og Palle Kaus har købt et hus, de overtager til oktober. I mellemtiden er de bundet af en lejekontrakt.

- Vi betaler 7000 kroner i husleje om måneden, og har en opsigelsesperiode på tre måneder. Vi kan ikke komme ud af kontrakten, selvom vi har forsøgt, siger Dorthe Kaus, der også har de næste lejere i tankerne.

- Hvis vi ikke får fjernet arnestedet i kælderen, så bliver billerne ved med at komme, og de kommer jo også til at genere de næste lejere.

Hos Aunbøl, der administrerer ejendommen i Niels Juels Gade 2, har man ingen kommentarer til sagen. Heller ikke Kurt Vestergaard, der står som direktør i Byggeringen Esbjerg A/S, der ejer en del af bygningen, har ønsket at svare på JydskeVestkystens spørgsmål.

I stedet vil sagen nu blive indbragt som en hastesag for huslejenævnet.

Det kribler og krabler

Dorthe Kaus er flexjobber og går hjemme med armen i slynge, da hun lige er blevet opereret i skulderen. Og der er ikke meget overskud at hente. Det kræver en del energi at støvsuge konstant og leve i flyttekasser.

- Det er virkelig drænende. Brødbillerne er overalt og vi støvsuger, så meget vi nu kan. Posen skal tømmes hver gang, ellers kommer de bare ud igen, det føles bare som en skrue uden ende. Vi pakker selv vores tandbørster ind i plastik efter brug, for hvem ved, hvor de biller har kravlet, siger hun.

Inden parret flytter, skal alle deres møbler fryses ned i minimum to døgn for at sikre, at de ikke tager de små insekter med i deres nye hjem. Men det er det mindste problem, mener Dorthe Kaus.

- Det kribler og kravler alle vegne. Vi vil bare gerne væk herfra, men med en husleje på 7000 kroner kan vi ikke bare betale for et andet sted også. Det er urimeligt, at vi skal betale så høj en husleje for det her og ikke kan komme ud af den kontrakt, siger hun.

Dorthe Kaus har fået nok af at bo med de flyvende brødbiller. - Det er virkelig drænende for os, siger hun, og håber på, at udlejer snart gør noget ved problemet. Foto: Tina Berthels
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce