Annonce
Læserbrev

Økonomi i folkeskolen

Læserbrev: I 2019 var nettodriftsudgiften pr. elev i folkeskolen i Randers Kommune 3067 kroner under landsgennemsnittet, jf. budgetterne i kommunerne. Det betyder, at der mangler 26,5 millioner kroner for at nå op på det gennemsnitlige niveau. Virkeligheden i Randers er den, at der udover en besparelse på 0,5 procent er foreslået besparelser på over 14 millioner på skole- og uddannelsesudvalgets område.

En af de foreslåede besparelser er på Læringscenter Randers, hvor man i forbindelse med skolestrukturændringerne tilførte fem millioner om året til inklusionsarbejdet. Pengene bruges blandt andet til at betale for uddannelse af for eksempel inklusions-, dansk- og matematikaktører samt inklusionsarbejde ude på skolerne.

På Læringscentret skal der ifølge forvaltningens forslag spares 1,1 millioner kroner gennem en øget koordinering mellem Læringscentret og PPR. Begrundelsen er, at kommunen har et højere serviceniveau omkring inklusionsopgaven end i sammenligningskommunerne i en rapport udarbejdet af BDO. En rapport, der indeholder flere faktuelle fejl, hvilket BUPL og Randers Lærerforening har påvist. Og hvad er det, der skal koordineres? Fagpersoner med tilknytning til PPR, Læringscentret og folkeskolen ser ikke dette overlap.

Andre forslag i BDO-rapporten peger i retning af en øget undervisningsopgave for lærerne. Mere undervisning betyder mindre tid til samarbejde, for eksempel med forældrene, mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen og dermed en kvalitetsforringelse. I uddannelsespolitikken står der ellers: "Høj faglighed og kvalitet i folkeskolen skal give alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at udvikle sig og for at lære bedst muligt. Det gælder også børn og unge med særlige behov".

Vi håber, at I politikere i byrådet vil folkeskolen. Det kræver, at I vælger en vej, hvor der investeres i elevernes undervisning. At man i stedet for at forringe vilkårene for elever og personale i stedet forbedrer disse. Vi vil folkeskolen – vil I?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hallo. Må vi så være her?

Ægtepar består ikke af en mand og en kvinde, men af to personer, der er gift med hinanden. Det fremgår af den opdaterede udgave af Den Danske Ordbog. Samme ordbog kan dog godt acceptere, at man kan tale om et brudepar, selvom der ikke er nogen brud til stede, når to mænd bliver gift. Sproget udvikler sig. Forandrer sig. Hvad det også skal. Men i denne tid affyres der geværsalver af krav om rettelser fra minoritetsgrupper, der føler sig forurettede. Og naturligvis skal det korrekte sprog ikke støde mennesker. Omvendt er der mange, der er godt trætte af, at sproget er blevet en politisk kampplads, orkestreret af vakse krænkelsesparate mennesker. Så må man ikke lave indianerfest på Københavns Universitet, fordi det virker krænkende. Pippis far er forlængst blevet konverteret til bovlam konge i Sydhavet. Det svenske ord hen, der bruges om begge køn, lurer lige om hjørnet. For det bliver vel løsningen, hvis der er en pige, der ikke vil kaldes hun, eller en dreng, der ikke vil kaldes han. Det er bare synd for det store flertal af piger og drenge, der hellere end gerne vil være en hun og en han. De samme børn skal også forholde sig til kønsneutrale toiletter og baderum. De bliver nærmest tvunget til at reflektere over deres køn, fordi der er nogle få ulykkelige børn, der har et problem med deres kønsorientering. De skal naturligvis hjælpes og have al den støtte, de har brug for. Hvad mon Den Danske Ordbog vil sige til en henvendelse fra vestjyder, der ikke føler sig inkluderet i det danske samfund, medmindre vi får genindført ordet a i stedet for jeg. Deres bedsteforældre sagde a derhjemme, men ifølge dansk retskrivning skulle de lære at skrive jeg i skolen. Måske de føler sig krænkede. Måske de vil have en rettelse føjet ind i ordbogen ved næste opdatering, så jeg også kan udtales a og betyde det samme. Og mens vi går og tænker over, hvad det næste nye sproglige påfund bliver, køber ganske almindelige praktiserende muslimer boller i Føtex. Revnende ligeglade med, om det hedder juleboller eller vinterboller - bare kvaliteten er i orden.

Annonce